Værd at vide om højrisikoinvesteringer

Overvejer du at investere? Du bør være ekstra forsigtig, når du overdrager dine penge til andre, især hvis du overvejer investeringer med en høj risiko såsom kryptovaluta. I denne artikel kan du læse lidt om, hvad du skal være opmærksom på.

Kryptovalutaer er yderst volatile

Kryptovalutaer er blevet rigtig populære. Når man søger lidt på nettet, finder man hurtigt succeshistorier, der tiltrækker nybegyndere og lykkeriddere, der lokkes af større og hurtigere afkast.

Selvfølgelig lyder det spændende at kunne score en hurtig fortjeneste, men husk altid: Prisudsvingene på kryptovaluta er ekstreme, og kursen kan stige og falde markant uden varsel.

Bitcoin havde f.eks. en rekordhøj kurs på mere end 68.000 USD i november 2021, men faldt til mindre end 35.000 USD i januar 2022.* Med andre ord kan du miste dele af eller hele det beløb, du har investeret. Du bør tænke dig godt om, hvis du ikke kan undvære de penge, du investerer.

Pas på svindel

Hvert år mister tusindvis af mennesker millioner af kroner på grund af svindel med onlineinvesteringer. Internettet og den lette adgang til digital kommunikation betyder, at disse former for svindel sker oftere og oftere, men at de er svære at identificere.

Den stigende interesse for kryptovalutaer har gjort kryptomarkedet til et mål for svindlere, der lokker folk med "garantier" for høje afkast, og som presser køberne til at handle hurtigt. Det er derfor, det er vigtigt at bruge noget tid på at undersøge en investeringsmulighed, før du kaster dine penge efter den.

Før du investerer

Før du investerer, skal du huske følgende:

  • Hvis du køber kryptoaktiver, skal du være forberedt på at miste nogle af eller alle dine investerede penge.
  • Kryptoaktiver er typisk uregulerede, hvilket betyder, at du som forbruger sandsynligvis ikke er beskyttet mod økonomiske tab.
  • Vær på vagt, hvis det lyder for godt til at være sandt – på trods af løfter om høje eller hurtige afkast vil investeringssvindel snyde dig for dine penge.
  • Vær på vagt over for vildledende annoncer på sociale medier eller tilbud, som du finder via søgemaskiner.
  • Sørg for, at den virksomhed, du handler med, har rent mel i posen – tjek altid virksomheden i Finanstilsynets register.
Hovedreglen er: Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også.

Det gør Trustpilot

Vi hjælper forbrugerne med at holde sig på tæerne ved at vise en forbrugermeddelelse på vores sider for kryptovirksomheder. Vi vil gerne minde forbrugerne om at undersøge sagen grundigt, før de investerer i denne branche.

Få mere at vide om, hvad vi gør for at mindske svindel, i vores Transparency Report 2022 og vores artikel om Trustpilots scanningssoftware.

Hvis du ser noget mistænkeligt, kan du give os besked via vores whistleblower-funktion.

Læs mere

Forskellige myndigheder advarer om de risici, der er direkte forbundet med kryptobranchen. Se disse artikler, der indeholder tips og tricks til at undgå svindel. For eksempel:

Du kan tjekke danske investeringskonsulenter og virksomheder i CVR-registret. For eksempel:

*Se: https://time.com/nextadvisor/investing/cryptocurrency/bitcoin-price-history/ (på engelsk).

Var denne artikel en hjælp?

Related articles