På dashboardet "Dine produktanmeldelser i tal" kan du se, hvordan din virksomheds produktanmeldelser har udviklet sig over tid. Du kan filtrere efter specifikke elementer for at få et mere nuanceret billede af dine produkters performance.
Du kan følge udviklingen i antallet af indsamlede produktanmeldelser og deres stjernebedømmelser, herunder en oversigt over anmeldelserne, hvert produkt har fået.
Du finder dashboardet ved at gå ind på din virksomhedskonto > Dine nøgletal > Dine produktanmeldelser i tal.
Produktanmeldelser
Dette diagram viser fordelingen af stjerner og antallet af produktanmeldelser inden for den valgte tidsperiode. Du kan justere tidsintervallet eller opdele dine resultater i daglige, ugentlige eller månedlige intervaller for at se udviklingen i dine produktanmeldelser.
Gennemsnitlig stjernebedømmelse
Denne graf viser den gennemsnitlige stjernebedømmelse af alle dine produktanmeldelser inden for den valgte tidsperiode. Du kan justere tidsintervallet eller opdele dine resultater i daglige, ugentlige eller månedlige intervaller.
Fordeling af stjerner
Her kan du se procentdelen af anmeldelser for hver stjernebedømmelse for alle dine produktanmeldelser.
Dine produkter
Denne tabel viser de 100 produkter, som har fået flest anmeldelser. Tabellen viser antal anmeldelser og gennemsnitlig stjernebedømmelse, så du nemt kan se, hvordan hvert enkelt produkt klarer sig.