Jeg kan ikke logge ind på min konto

Trustpilot er dedikeret til at skabe øget åbenhed. Læs vores Transparency Report 2024.

Har du problemer med at logge ind på Trustpilot? Hvis du ser en tom side, et snurrende hjul eller får en fejlmeddelelse, når du vil ind på din konto, kan du finde hjælp til at løse problemet herunder.

Hvis dit første login-forsøg ikke lykkes, er der heldigvis nogle trin, du kan udføre, for at komme ind på din Trustpilot-konto.

Har du fået en fejlmeddelelse? 

Hvis du har fået en fejlmeddelelse, finder du muligvis løsningen på dine login-problemer der. Men hvis ikke det afhjælper problemerne, kan du prøve én af mulighederne nedenfor.

Aktivér cookies

Hvis tredjepartscookies er deaktiverede, kan det give login-problemer. Derfor skal du kontrollere, at de er aktiverede, og prøve igen. Hvis du ikke er sikker på, hvilke cookieindstillinger du har foretaget, kan du læse mere i denne artikel.

Prøv en anden browser

Nogle gange skyldes problemerne, at nogle faktorer, som f.eks. din browser og netværksindstillinger, ikke er kompatible. Vi anbefaler normalt Google Chrome, da det er vores erfaring, at den fungerer bedst.

Ryd din cache og dine cookies

Det hjælper normalt at rydde din cache og dine cookies. Læs her, hvordan du gør, hvis du bruger Chrome eller Safari.

Se siden i gæstetilstand 

Prøv at åbne siden i gæstetilstand for at sikre, at tredjepartscookierne ikke bliver blokeret af tredjepartsapps eller -udvidelser. Det er forskelligt fra den ene browser til den anden, hvordan du bruger gæstetilstand. I Chrome skal du klikke på din profil øverst til højre og derefter vælge "Gæst". 

Indtast dine login-oplysninger manuelt

Hvis ovenstående ikke virker, kan du prøve at indtaste dine login-oplysninger til Trustpilot manuelt. Nogle gange kan det præudfyldte login give problemer. Prøv at slette oplysningerne og indtaste dem igen.

Kan du stadig ikke logge ind? 

Hvis du ikke kan logge ind, selvom du har udført ovenstående trin, kan vores supportteam undersøge problemet og hjælpe dig videre. Du kan kontakte dem her.

Var denne artikel en hjælp?

Related articles