Trustpilots BigCommerce-integration: Sådan tilføjer du en TrustBox
Indhold
Vores BigCommerce-integration gør det muligt for dig at automatisere indsamlingen af anmeldelser, tilføje forskellige TrustBox-widgets og invitere dine kunder til at skrive anmeldelser. I denne artikel kan du læse, hvordan du tilføjer en TrustBox.
Hvis du tilføjer en TrustBox til din BigCommerce-webshop kan du nemt fremvise dine anmeldelser. Du er dog nødt til først at installere vores BigCommerce-integration og sikre, at du har konfigureret dine anmeldelsesinvitationer.
Bemærk følgende to ting: Vi har ikke et tilgængeligt testmiljø i øjeblikket, og denne integration er ikke kompatibel med Internet Explorer.
Tilføj en TrustBox
Du kan tilføje flere TrustBox-widgets til dit website ved hjælp af din BigCommerce-integration.
- Gå til din BigCommerce admin-side, vælg Apps > Trustpilot Reviews, og klik på TrustBox.
- Klik på Try it out, og vælg den TrustBox, du ønsker at bruge.
- Vælg, hvilken side TrustBoxen skal placeres på. Du kan se, hvordan TrustBoxen vil se ud på din side, ved at trække den over på den.
- Når du er tilfreds med TrustBoxens placering og layout, skal du klikke på Publish changes.
Slet en TrustBox
For at slette en TrustBox fra dit site skal du gøre følgende:
- Før markøren hen over den, og klik på papirkurven i højre hjørne. Klik herefter på Publish changes.
- Du vil nu se et pop op-vindue med en bekræftelse på dine ændringer. Klik på Done.
Forrige: Trustpilots BigCommerce-integration: Sådan sender du anmeldelsesinvitationer