Trustpilots Shopify-integration: Sådan sender du anmeldelsesinvitationer

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Med vores Shopify-integration kan du automatisk invitere dine kunder til at skrive en anmeldelse. Læs med her, og find ud af, hvordan du konfigurerer dine invitationer.

Men før du kan konfigurere dine invitationer, skal du installere vores Shopify-integration.

Afsendelse af invitationer

En ordre fra din Shopify-webshop trigger automatisk en invitation til dine kunder til at skrive en serviceanmeldelse på Trustpilot. For at foretage indstillingerne for afsendelse af dine invitationer skal du gøre følgende:

  1. Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
  2. Under Invitation settings skal du angive invitationernes afsendelsestidspunkt ved at klikke på Edit under Timing and delivery.
  3. Du kan vælge, hvor lang tid der skal gå, fra dine kunder køber et produkt eller en serviceydelse hos din virksomhed, til du sender dem en anmeldelsesinvitation. Hvis du vælger Order confirmed, bliver der oprettet en invitation til dine kunder, når de har betalt eller får vist en bekræftelse på deres ordre. Og vælger du Order completed, bliver der oprettet en invitation til dine kunder, når deres ordrer er færdigbehandlede.
  4. Klik på Save.

Du kan også ændre invitationsindstillinger som timing og frekvens og e-mailindstillinger ved at gå til Invitationsindstillinger på din virksomhedskonto på Trustpilot.

Inkludér produktanmeldelsesinvitationer

Hvis du indsamler produktanmeldelser via Trustpilot, kan du inkludere dem i dine invitationer ved at følge disse trin:

  1. Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
  2. Brug skydeknappen under Product reviews til at aktivere produktanmeldelser under Invitation settings.
  3. Du kan synkronisere dine produkter ved at klikke på Edit under Product sync og udfylde produktoplysningerne SKU (Stock Keeping Unit), GTIN (Global Trade Item Number) og MPN (Manufacturer Part Number).
  4. Klik på Save.

Du kan ændre andre indstillinger for dine produktanmeldelsesinvitationer på din virksomhedskonto på Trustpilot.

Invitér tidligere kunder

Du kan invitere de kunder, der tidligere har afgivet en ordre, til at skrive en anmeldelse ved at følge disse trin:

  1. Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
  2. Rul ned til Past orders under Invitation settings.
  3. Angiv, hvilken periode du vil invitere kunder fra.
  4. Klik på Send invitations now.

Der vil blive sendt invitationer til de kunder, der har handlet med din virksomhed inden for den angivne periode.

Related articles