Sådan verificerer du virksomhedsoplysninger

Ved at verificere oplysninger om din virksomhed er du med til at fremme gennemsigtighed og lette forbrugernes købsbeslutninger. 

Hvis du verificerer oplysninger om din virksomhed, skaber du åbenhed og en tryg oplevelse for forbrugerne. 

Følgende to ting registreres og verificeres automatisk, når du tilmelder dig Trustpilot: ejerskab af dit domænenavn og din bankkonto.

Vi bruger en tredjepartsdatabase til at bekræfte ejerskabet af det registrerede domæne. Vi registrerer også din bankkonto ved køb af abonnement.

Derudover kan du fremsende et legitimationsbevis og/eller verificere dine kontaktoplysninger via din virksomhedsprofil på Google (som tidligere hed Google My Business).

De supplerende oplysninger, du verificerer, bliver markeret med flueben på din Trustpilot-profil under Virksomhedsaktiviteter

Sådan gør du

For at verificere supplerende oplysninger skal du først have tilegnet dig din profil. Derefter skal du:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Indstillinger > Indstillinger for offentlig profil > Profilside.
  2. Angiv, hvilke oplysninger du vil verificere, under Verificér virksomhedsoplysninger.
  3. Nedenfor kan du læse, hvordan du foretager verificeringen, alt efter hvilke oplysninger det drejer sig om.

Legitimationsbevis

For at verificere din identitet beder vi om legitimationsbevis tilhørende en bruger med administratorrettigheder til kontoen. Brugeren skal uploade et billede af et gyldigt dokument (det må ikke være udløbet eller fysisk beskadiget). Vi understøtter følgende dokumenter:

Kontaktoplysninger

For at verificere dine kontaktoplysninger skal du synkronisere din virksomhedsprofil på Google med Trustpilot. Din virksomhedsprofil på Google skal være bekræftet, så dine kontaktoplysninger på Trustpilot kan synkroniseres og verificeres.

Hvis din virksomhedsprofil på Google er bekræftet, synkroniserer vi dine kontaktoplysninger med din Trustpilot-profil, så de bliver markeret med et flueben.

Hvis din virksomhedsprofil på Google ikke er bekræftet eller afventer bekræftelse, bliver oplysningerne ikke markeret med et flueben. Bekræft din virksomhedsprofil på Google, og prøv derefter igen.

Hvem kan verificere virksomhedsoplysninger?

Det er kun administratorer, der kan verificere oplysninger. Hvis du bruger vores Free-pakke, har du administratorrettigheder til din konto.

Hvor mange oplysninger skal jeg verificere for at få markeringen?

Du skal verificere mindst ét element fra listen ovenfor for at få markeringen "Verificerede supplerende virksomhedsoplysninger" på din profilside. Du behøver ikke at verificere alle elementerne fra listen for at få markeringen.

 

Related articles