Trustpilots PrestaShop-integration: Sådan administrerer du flere webshops

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Hvis du har flere webshops eller domæner på PrestaShop, kan du bruge vores integration til at indsamle og vise anmeldelser for hver individuelle webshop. I denne artikel kan du læse, hvordan du administrerer og konfigurerer dem.

Du kan læse vores guide til installation og brug af PrestaShop-integrationen her. Guiden forklarer også, hvordan du administrerer indstillingerne for alle dine PrestaShop-webshops på én gang. Hvis du derimod ønsker at administrere indstillingerne for hver webshop individuelt, skal du følge instruktionerne nedenfor i stedet.

Sådan administrerer du flere webshops

  1. Når du har installeret integrationen, skal du bruge rullemenuen i øverste højre hjørne til at vælge, hvilken webshop du vil konfigurere. Hvis du ændrer plugin'et uden at have angivet den relevante webshop, vil konfigurationen omfatte alle dine webshops.
  2. Klik herefter på Trustpilot-integrationen i menuen i venstre side.
  3. Brug dine loginoplysninger fra din virksomhedskonto på Trustpilot til at logge ind. Vælg den forretningsenhed, der svarer til den eller de valgte webshops.
  4. Læs betingelserne, markér feltet ud for I understand and accept, og klik på Confirm.
  5. Hvis du bliver spurgt, om du vil geninstallere med de samme indstillinger, skal du vælge Skip.
  6. Konfigurér integrationsindstillingerne for den webshop/det domæne, du lige har valgt.

Følgende funktioner kan ikke konfigureres for hver individuelle webshop – indstillingerne vil gælde for alle dine webshops:

  • Muligheden for at aktivere eller deaktivere produktanmeldelser
  • Alle indstillinger under fanen Invitations settings, undtagen "Additional language settings".

Følgende funktioner kan konfigureres for hver individuelle webshop:

  • Avancerede indstillinger for produktanmeldelser
  • Flere indstillinger for sprog
  • Tidligere ordrer

Nu er integrationens indstillinger på plads for den valgte webshop. Gentag ovenstående trin for dine andre PrestaShop-webshops.

Brug forskellige invitationsskabeloner til serviceanmeldelser i dine individuelle webshops

Hvis integrationen registrerer, at den samme virksomhed har flere domæner tilknyttet, har du mulighed for at ændre sprogindstillingerne for hver webshop.

Denne funktion understøttes ikke, hvis du har konfigureret dit multi-store setup ved hjælp af et tredjepartsplugin.

Under Select settings for all websites vælger du en e-mailskabelon, som vil blive brugt i alle webshops. Hvis du vil oprette en undtagelse, skal du klikke på +Add additional languages og angive, hvilken skabelon du vil bruge på dine individuelle domæner. Du kan justere følgende indstillinger:

  • Website: Vælg, hvilket website/webshop du vil anvende en anden e-mailskabelon til.
  • Sprog: Filtrér e-mailskabelonerne efter sprog.
  • E-mailskabelon: Få vist de invitationsskabeloner til serviceanmeldelser, der er tilgængelige på det valgte sprog.

Sådan tilføjer du TrustBoxe på tværs af flere webshops for den samme forretningsenhed:

Integrationens eksempelvisning af TrustBoxe viser altid den første webshop, du installerede plugin'et i. Hvis du implementerer en TrustBox på landingssiden, kategorisiden eller produktsiden, bliver den offentliggjort på alle dine webshops, der hører ind under den samme forretningsenhed.

Hvis du vil offentliggøre en anden TrustBox til serviceanmeldelser på hver webshop, skal du klikke på Add a new page og tilføje den pågældende webshops webadresse.

Du bør kun bruge denne mulighed til at tilføje TrustBoxe til serviceanmeldelser.

Forrige: Trustpilots PrestaShop-integration: Sådan tilføjer du en TrustBox

Næste: Sådan sletter du Trustpilots PrestaShop-integration

Related articles