Trustpilots Mailchimp-integration

Denne funktion er en del af Standard-pakken.

Denne funktion er inkluderet i pakkerne Plus, Premium, Advanced og Enterprise.

Med vores Mailchimp-integration kan du fremvise dine Trustpilot-stjerner, -bedømmelser og -anmeldelser direkte i dine Mailchimp-nyhedsbreve ved hjælp af en dynamisk widget. I denne artikel kan du læse, hvordan du foretager integrationen og tilføjer widgets til dine kampagner.

Sådan forbinder du Trustpilot med Mailchimp

Følg nedenstående trin for at give Trustpilot tilladelse til at forbinde med Mailchimp:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Integrationer > Marketing > Mailchimp.
  2. Klik på Kom godt i gang.
  3. Log ind på din Mailchimp-konto.
  4. Klik på Allow for at oprette forbindelse.

Sådan konfigurerer du din widget

Når du har forbundet Trustpilot med Mailchimp, kan du tilføje en widget til dine nyhedsbreve. Når du konfigurerer dine indstillinger, vil du se en dynamisk forhåndsvisning af widgeten. Sådan indstiller du den:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto på Trustpilot > Integrationer > Marketing > Mailchimp.
  2. Til højre på siden kan du se dine Indstillinger. Vælg, hvilken type anmeldelser du vil inkludere i din widget, under Filtrér efter anmeldelsestype.
    • Hvis du vælger produktanmeldelser, skal du indtaste et eller flere produkt-SKU'er (adskilt af kommaer) under produkt-SKU.
  3. Under Filtrér efter indhold skal du vælge de kriterier, du ønsker at anvende. Herefter vil du få vist et udvalg af anmeldelser, der opfylder dine kriterier, i din widget.
  4. Du kan tilpasse din widget yderligere ved hjælp af filtreringsmulighederne under Filtrér efter stjernebedømmelse og Angiv antallet af anmeldelser, der skal vises.
  5. Alle ændringer gemmes automatisk.

Du kan kun bruge én widget ad gangen. Hvis du foretager ændringer i dine widget-indstillinger, anvendes de i alle dine e-mailkampagner, der inkluderer din widget.

Sådan tilføjer du din widget til din Mailchimp-kampagne

Når du er færdig med at konfigurere din e-mailwidget, kan du tilføje den til din Mailchimp-kampagne.

Du skal tilføje din widget til en eksisterende kampagne. Hvis du tilføjer den til en e-mailskabelon, vil den ikke fungere korrekt.

  1. Klik på Campaigns i Mailchimp.
  2. Vælg den kampagne, du vil redigere.
  3. Under Content skal du klikke på Edit for at foretage ændringer i e-mailskabelonen.
  4. Vælg en Code-blok, og placér den på det ønskede sted.
  5. Gå til din virksomhedskonto på Trustpilot, og vælg Mailchimp. Klik på Kopiér kode under Kode til anmeldelsesfeed.
  6. Gå tilbage til Mailchimps kampagneeditor, og indsæt koden i tekstboksen. Klik på Save & Close.
  7. Din widget vises som kode i kampagneditoren. Hvis du vil se, hvordan den ser ud, skal du klikke på Preview og Enter preview mode.
  8. Konfigurér resten af din Mailchimp-kampagne som ønsket.

Related articles