Hvad er en Trustpilot-SKU?

Trustpilots SKU'er er SKU-værdier, vi automatisk genererer for produkter uden SKU-værdier. I denne artikel kan du læse, hvordan de fungerer, og få svar på ofte stillede spørgsmål om dem.

En Trustpilot-SKU er en midlertidig produkt-SKU, som vi genererer, så virksomheder kan begynde at indsamle produktanmeldelser med det samme uden at skulle tildele deres produkter specifikke identifikatorer (SKU, GTIN osv.).

Til denne midlertidige SKU bruger vi de produkt-ID'er fra din e-commerceplatform, der har formatet TRUSTPILOT_SKU_VALUE_[Product ID].

Eksempel på en anmeldelse, hvor en Trustpilot-SKU er fremhævet

Hvordan fungerer det?

Hvis du bruger én af vores e-commerce-integrationer, genererer vi automatisk en Trustpilot-SKU for dine produkter, så du kan indsamle produktanmeldelser uden at konfigurere SKU'er for dem først.

Vi genererer en Trustpilot-SKU i to forskellige tilfælde:

  • Hvis produktanmeldelsesinvitationer er aktiveret under fanen Product Reviews i din integration, men du ikke har konfigureret dine SKU-felter.
  • Hvis du har udfyldt SKU-felterne, men et SKU-felt for et produkt (eller produkter) i dit katalog ikke er udfyldt.

Hvis du vil erstatte en Trustpilot-SKU, skal du gå ind under fanen Product Reviews i din integration og tildele SKU-felter til dine produkter. Dette trin er valgfrit og kan bruges til at booste din SEO.

Screenshot af Product Reviews-fanen i en integration

Næste gang en kunde køber det pågældende produkt, erstatter vi Trustpilot-SKU'en med den relevante tildelte værdi, hvis en tilhørende SKU-værdi kan identificeres i integrationen. Når alle dine produkter har været købt igen, vil alle Trustpilot-SKU'erne være blevet erstattet med den tildelte SKU.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg se, hvilke produkter har en Trustpilot-SKU?

Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Anmeldelser > Produktanmeldelser > Produktkatalog. Du finder SKU'en under produktnavnet.

Vises Trustpilot-SKU'er i produktanmeldelsesinvitationer?

Nej, det er kun produktnavnet, der fremgår af produktanmeldelsesinvitationer.

Jeg har valgt SKU-feltet fra integrationen, men nye anmeldelser bliver stadig tildelt Trustpilot-SKU'en. Hvad skyldes det?

Det skyldes muligvis, at produktet er en del af en ordre, der blev foretaget, før SKU-feltet blev defineret. Det sker ofte, hvis du synkroniserer tidligere ordrer for at invitere tidligere kunder til at skrive anmeldelser. Når du har valgt SKU-feltet under Product Reviews-fanen, bliver Trustpilot-SKU'en erstattet med den tildelte SKU, næste gang det produkt bliver købt.

Kan TrustBoxe til produktanmeldelser bruges til produkter med Trustpilot-SKU'er?

Ja, også selvom nogle produkter har deres egen SKU og nogle har en Trustpilot-SKU.

Kan produktanmeldelser med Trustpilot-SKU'er bruges til Google Shopping?

Nej, men når SKU'en er erstattet med sin egen SKU, kan alle produktanmeldelser kvalificere sig til Google Shopping, endda også anmeldelser, der blev offentliggjort, mens Trustpilot-SKU'en var i brug.