Sådan bruger du Automatisk Feedback Service uden et BCC-felt

Selvom dit e-mailsystem ikke inkluderer et BCC-felt i e-mailskabeloner, kan du stadig bruge Automatisk Feedback Service (AFS). I denne artikel kan du læse, hvordan du gør.

Vi har designet AFS, så alle brugere kan benytte værktøjet til at sende automatiske invitationer, uanset hvilket operativsystem de anvender. Vi har gjort vores bedste for at skabe en metode, der er nem at bruge og passer til så mange platforme som muligt.

Sådan fungerer AFS: Når en kunde har haft en oplevelse med din virksomhed, sender du en e-mail til vedkommende. Hvis du sætter Trustpilot BCC i mailen, fungerer den som triggermail, der aktiverer AFS og gør os opmærksomme på, at vi skal sende en anmeldelsesinvitation til kunden.

Det er desværre ikke alle platforme, der inkluderer et BCC-felt i deres e-mailskabeloner. Hvis det er tilfældet med din platform, kan du løse problemet ved at sende en separat triggermail direkte til din unikke Trustpilot-mailadresse. Sådan kommer du i gang:

Vælg en triggermail

Først skal du finde ud af, hvilken e-mail du vil bruge som din triggermail.

Den strukturerede data-snippet er meget fleksibel og kan tilføjes til forskellige faser af din kundes rejse. Vi anbefaler generelt, at du tilføjer den til HTML-koden i dine ordre- eller leveringsbekræftelser.

Den strukturerede data-snippet fungerer også, hvis du tilføjer den til HTML-koden i en standardmail eller som almindelig tekst i e-mailens brødtekst. I nogle e-mailprogrammer er det ikke muligt at ændre HTML-koden, og i andre er det ikke muligt at bruge <script>-tags, så i de tilfælde vil denne metode være nyttig.

Tilføj en dynamisk struktureret data-snippet til din triggermail

Når du har valgt en triggermail, skal du tilføje den strukturerede data-snippet til den e-mails skabelon.

Her er et eksempel på, hvordan en forenklet snippet kan se ud:

<script type="application/json+trustpilot">
{
"recipientName": "dynamisk pladsholder",
"recipientEmail": "dynamisk pladsholder",
"referenceId": "dynamisk pladsholder"
}
</script>

Det er vigtigt at bemærke, at denne snippet skal implementeres med de dynamiske pladsholdere, din platform bruger. Pladsholderne varierer fra den ene platform til den anden, så du skal sørge for at erstatte ovenstående eksempler med de relevante og korrekte oplysninger.

Du skal inkludere alle kommaer, citationstegn og koloner – hvis du ændrer formatet, bliver den strukturerede data-snippet ikke indlæst korrekt.

Opret en triggermail til Trustpilot

Næste skridt er at sikre, at triggermailen bliver sendt til Trustpilot, så vi ved, hvornår vi skal sende en anmeldelsesinvitation.

  1. Kopiér din unikke Trustpilot-mailadresse fra din virksomhedskonto. Du finder den her.
  2. Gå ind under indstillingerne for dit CRM-system eller din e-commerceplatform, og find den sektion, hvor du kan oprette trigger-/notifikationsmails. Denne sektion kan hedde "Notifikationer", "Handlinger" etc., alt efter hvilket system du bruger.
  3. Opret en ny trigger-/notifikationsmail til Trustpilot, for eksempel efter bekræftelse af leveringen. Tilføj den dynamiske strukturerede data-snippet til HTML-koden i e-mailens brødtekst.
  4. I indstillingerne for triggermailen finder du et Til:-felt, hvor du skal indsætte den unikke Trustpilot-mailadresse, du kopierede i trin 1. Kontrollér, at det kun er Trustpilot, der modtager triggermailen.

Du har nu oprettet et automatiseret event. Når eventet indtræffer, bliver en trigger med oplysningerne fra den strukturerede data-snippet sendt til os, så vi ved, at vi skal oprette en invitation og sende den til din kunde på et automatisk optimeret tidspunkt.

Guides til partnerintegrationer

I disse guides kan du læse, hvordan du bruger AFS til nogle af vores partnerintegrationer. Der er ikke tale om officielle supportartikler fra Trustpilot, så derfor kan vi ikke tage ansvaret for indholdet eller yde teknisk support. Men du kan læse mere om specifikke platforme, og hvordan de interagerer med vores Automatiske Feedback Service.

Forrige Sådan bruger du Automatisk Feedback Service (AFS)

Næste Sådan tilføjer du et kundenavn og referencenummer til AFS-invitationer