Sådan tilføjer du en TrustBox-widget med lokationsanmeldelser
Indhold
Sådan tilføjer du en TrustBox-widget med lokationsanmeldelser
Brug en af vores TrustBox-widgets til at vise lokationsanmeldelser på dit website og dermed fremhæve, hvor godt din virksomheds forskellige lokationer klarer sig. I denne artikel kan du læse, hvordan du konfigurerer og bruger TrustBox-widgets til at booste din lokale SEO.
Konfigurér din TrustBox-widget
-
Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Vis dine anmeldelser > Website-widgets.
-
Klik på den widget, du gerne vil bruge.
-
Brug rullemenuen til at vælge den lokation, din TrustBox-widget skal vise anmeldelser for.
-
Følg derefter trinene for at tilpasse din TrustBox-widget til dine behov.
-
Klik på Hent kode for at gemme ændringerne og implementere din widget.
-
Det første kodestykke er din widgets script. Klik på Kopiér kode, og indsæt den i
<head>
-elementet i dit websites HTML-kildekode.
-
Det andet kodestykke er din widgets HTML-kode. Klik på Kopiér kode, og indsæt den i
<body>
-elementet i dit websites HTML-kildekode, hvor din widget skal placeres.
Gentag ovenstående trin for at generere en ny kode for hver lokation, du gerne vil vise. Kodens lokations-ID vil automatisk blive opdateret i henhold til din valgte lokation.
Bemærk: Alle lokationskoder er unikke, så du kan ikke bruge den samme kode til flere lokationer.
Sådan booster du din lokale SEO
Når du installerer en TrustBox-widget på dit website for at fremvise dine lokationsanmeldelser, har du mulighed for at tilføje en lokationskode, som kan booste din lokale SEO. Denne funktion øger chancerne for, at:
- Din lokale virksomhed får tilknyttet en Google Knowledge Graph.
- Dit website bliver vist i lokale søgeresultater på Google og Google Maps.
Bemærk: Disse fordele afhænger helt og aldeles af Google. Selv hvis du følger alle deres retningslinjer, er du ikke garanteret dem.
Sådan gør du:
-
Når du har konfigureret din TrustBox-widget, skal du bruge skydeknappen til at aktivere Inkludér lokationskode for at booste din lokale SEO.
-
Gentag processen for alle dine TrustBox-widgets med lokationsanmeldelser på dit website.
Forrige: Sådan konfigurerer du invitationer til at skrive lokationsanmeldelser
Næste: FAQ om lokationsanmeldelser