Dashboardet Organisk trafik

Denne funktion er en del af Enhance-tilkøbet.

Få tilkøbet

Med dashboardet Organisk trafik får du overblik over, hvordan din Trustpilot-profil klarer sig i organiske søgeresultater på Google, samt tips til, hvordan du kan optimere din profils performance.

Og hvis du har implementeret TrustBoxe på dit website, får du også overblik over, hvordan de klarer sig.

Du finder oplysningerne ved at logge ind på din virksomhedskonto, klikke på Dine nøgletal i menuen til venstre og vælge Organisk trafik.

Din Trustpilot-profils performance i søgeresultater på Google

Når din Trustpilot-profil vises i toppen af Googles søgeresultater, opbygger du tillid hos dine kunder, som kan se, at din virksomhed tror på åbenhed og værdsætter feedback.

Under Sådan performer din Trustpilot-profil i organiske søgeresultater på Google får du indblik i, hvordan din Trustpilot-profil klarer sig, så du ved, hvor du skal sætte ind.

Du finder følgende oplysninger:

  • det antal gange, din Trustpilot-profil blev vist i organiske søgeresultater på Google.
  • din Trustpilot-profils gennemsnitlige placering i søgeresultaterne på Google.
  • det antal gange, brugere klikkede videre til din Trustpilot-profil.
  • den gennemsnitlige klikrate (klik/visninger) i procent.

Bemærk: Der kan være en forsinkelse på 2-3 dage, fra Google indsamler dataene, til de kan ses på din virksomhedskonto.

Hvad er en Google-visning?

En visning er et udtryk for, hvor ofte en side dukker op i et søgeresultat på Google. Hver gang et URL-link (såsom din virksomhedsprofils webadresse eller https://dk.trustpilot.com/review/[COMPANYNAME]) dukker op i et søgeresultat, registrerer Google en visning.

De vigtigste søgeord der fører til din Trustpilot-profil

Tabellen De vigtigste søgeord der fører til din Trustpilot-profil viser de søgeord, der genererer det højeste antal klik på din Trustpilot-profil fra organiske søgeresultater på Google.

Kolonne Beskrivelse
# Søgeordets placering
Søgeord Det søgeord, der blev vist i de organiske søgeresultater på Google.
Visninger Det antal visninger, søgeordet har genereret.
Gennemsnitlig placering Din profils gennemsnitlige placering i søgeresultater, når søgeordet bruges.
Gennemsnitlig klikrate Den gennemsnitlige klikrate, når søgeordet bruges.

Ved at klikke på Eksportér downloader du en CSV-fil med en udvidet liste over de søgeresultater på Google, din Trustpilot-profil optræder i.

Bemærk: Google videregiver ikke data om søgeord for alle visninger i organiske søgeresultater af hensyn til databeskyttelse.

Sådan performer dine TrustBoxe

Hvis du har implementeret TrustBoxe på dit website, kan du se under Sådan performer dine TrustBoxe, hvordan de klarer sig, så du ved, om du kan få endnu mere ud af dem.

Du kan også se det antal gange, en side med en af dine TrustBoxe er blevet indlæst, samt hvor mange gange en TrustBox var synlig for en besøgende, efter siden blev indlæst.

Og endelig finder du “forholdet mellem antallet af indlæsninger og visninger”, som viser, hvor effektive dine TrustBoxe er. Jo lavere procentdelen er, des færre besøgende ser dine TrustBoxe, og det betyder, at du muligvis ikke får det optimale udbytte af dem.