Med Trustpilots lokationsanmeldelser kan du indsamle, administrere og vise anmeldelser af din virksomheds lokationer. I denne artikel kan du læse, hvordan du opretter en CSV-fil med dine lokationsoplysninger i det rette format, så du kan begynde at indsamle anmeldelser.
For at komme i gang skal du lave et regneark med dine lokationsoplysninger ved hjælp af eksempelvis Google Sheets eller Microsoft Excel.
Klargør din fil med Google Sheets
For at klargøre din fil til import skal du følge disse trin:
- Åbn et nyt, tomt regneark i Google Sheets.
- Filen skal indeholde de tilsvarende data for hver lokation. Felter markeret med * skal udfyldes. Hvis et ikke-påkrævet felt ikke er relevant for din virksomhed, behøver du ikke at udfylde det.
- Lokationsnavn*
- ID (bruges, når dine kunder inviteres til at anmelde denne specifikke lokation)*
- Adresse*
- Adresse 2
- Postnummer*
- By*
- Område
- Landekode* (f.eks. DK, GB)
- Telefonnummer
- Website
Sørg for at følge vores retningslinjer for lokationsnavne.
- Gem filen i CSV-format ved at vælge Download i menuen Fil og derefter Kommaseparerede værdier (.csv, aktuelt ark).
Klargør din fil med Microsoft Excel
Hvis du bruger Excel, skal du følge de samme trin som ovenfor; du skal bare sørge for at gemme din fil i UTF-8-format.
Indsend din fil
Det sidste, du skal gøre, er at uploade din udfyldte fil med lokationsoplysninger til din virksomhedskonto på Trustpilot. Sådan gør du:
- Gå ind på din virksomhedskonto > Indstillinger > Indstillinger for offentlig profil > Lokationer. Klik på Importér flere lokationer.
- Træk og slip din CSV-fil her, eller klik på gennemse filer.
- Upload din CSV-fil, og kontrollér oplysningerne for at sikre, at lokationerne er blevet uploadet korrekt. Hvis du finder fejl, kan du rette i oplysningerne.
- Bekræft, at du har læst og fulgt vores retningslinjer, og klik herefter på Bekræft import.
Du kan også tilføje dine lokationer manuelt. I denne artikel kan du læse, hvordan du gør.
Forrige Kom godt i gang med lokationsanmeldelser
Næste Sådan tilføjer du en lokation