Åbenhed omkring rapportering – Få et overblik over en virksomheds rapporteringsaktiviteter

For at sikre at Trustpilots platform har så mange ægte og konstruktive anmeldelser som muligt, kan virksomheder rapportere anmeldelser, som de mener er i strid med Trustpilots retningslinjer.

Trustpilot undersøger alle rapporterede anmeldelser for at undgå misbrug af rapporteringsfunktionen og fjerner kun de anmeldelser, som er i strid med vores retningslinjer.

Hvor kan jeg se en virksomheds rapporteringsaktiviteter?

På siden Virksomhedsaktiviteter får du et overblik over, hvordan den virksomhed har brugt Trustpilot de sidste 12 måneder, herunder deres rapporteringsaktiviteter. Siden finder du ved at gå ind på den pågældende virksomheds profilside og klikke på Se alle i boksen Virksomhedsaktiviteter:

Virksomhedsaktiviteter

Hvilke rapporteringsdata vises?

Eksempel på billede af alle de rapporteringsdata, der vises

Anmeldelser rapporteret

Det samlede antal anmeldelser, som virksomheden har rapporteret i løbet af de sidste 12 måneder.

Ugyldige rapporteringer

Procentdel af de rapporterede anmeldelser, som ikke var i strid med vores retningslinjer af de angivne årsager.

Fordelingen af rapporterede anmeldelser efter stjernebedømmelse

Antallet af positive og negative anmeldelser rapporteret af virksomheden.

Rapporterede anmeldelser lagt online igen af Trustpilot

Det antal anmeldelser, som er rapporteret af virksomheden, undersøgt af Trustpilot og efterfølgende lagt online igen, fordi:

  • Anmeldelsen ikke er i strid med Trustpilots retningslinjer af de angivne årsager.
  • Brugeren har løst problemet.

Rapporterede anmeldelser fjernet af Trustpilot

Det antal anmeldelser, som er rapporteret af virksomheden, undersøgt af Trustpilot og efterfølgende fjernet for at være i strid med vores retningslinjer, fordi:

  • Brugeren ikke har reageret på Trustpilots anmodning om at løse problemet.
  • Brugeren ikke har løst problemet.

Var denne artikel en hjælp?