Introduktion til din virksomheds profilside

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Din profilside på Trustpilots website præsenterer din virksomhed. I denne artikel kan du læse om, hvad en virksomhedsprofil er og indeholder.

Hvad er en virksomhedsprofil?

Din profilside indeholder relevante oplysninger om din virksomhed, som bl.a. alle dine anmeldelser og din stjernebedømmelse. Brugerne kan læse og skrive anmeldelser af din virksomhed her.

Har alle virksomheder en profil?

Alle virksomheder, der bliver anmeldt på Trustpilot, har en profil. Det er dog ikke alle, der har tilegnet sig deres profil, men den er stadig synlig på Trustpilot.

Hvilke oplysninger vises på min virksomhedsprofil?

Hvis du ikke har tilegnet dig din profil, bliver alle dine anmeldelser af din virksomhed samt nogle af de nedenstående oplysninger automatisk vist. Når du har tilegnet dig din profil, kan du selv tilføje flere oplysninger og skræddersy den til dine behov.

  • Status: Vi angiver, hvordan din virksomhed anvender Trustpilot, ved at vise en af følgende tre statusser på din profil: Ikke-tilegnet profil', 'Tilegnet profil' eller 'Beder om anmeldelser'.
  • Kontaktoplysninger: Vi inkluderer et link til dit website. Du kan tilføje flere kontaktoplysninger, når du har tilegnet dig din profil.
  • TrustScore og stjernebedømmelse: Vi viser din TrustScore, som er en måling af din brugertilfredshed baseret på de serviceanmeldelser, du indsamler på Trustpilot. Din stjernebedømmelse er et visuelt billede af din TrustScore.
  • Brugere, der har kigget på denne virksomhed, kiggede også på: I denne widget viser vi top tre over de virksomheder, brugerne også har set på. Brugernes internetadfærd er den eneste faktor, der afgør, hvilke virksomheder der bliver vist. Stjernebedømmelser, status, præferencer eller kategorier spiller ingen rolle.

Bemærk: Denne widget kan ikke fjernes og er ikke beregnet til reklame eller markedsføring. Den øger til gengæld sandsynligheden for, at potentielle kunder bemærker din virksomhed, via andre profiler. Og derudover SEO-optimerer den din virksomhedsprofil og booster trafikken dertil.

  • Anmeldelser: Vi viser anmeldelser, som dine kunder har skrevet af din virksomhed. Du kan filtrere dem efter sprog og bedømmelse.
  • Lokationer: Når du har tilegnet dig din profil, kan du opsætte dine lokationer og vise dem alle på din virksomhedsprofil. Brugere, der går ind på din hovedprofilside, kan skrive en anmeldelse af din virksomhed som helhed eller klikke på en specifik lokation for at skrive en lokationsanmeldelse.
  • Promotionboks: Når du har tilegnet dig din profil, kan du tilføje en promotionboks, så du kan dele unikke kampagner med brugerne.
  • Garantiboks: Når du har tilegnet dig din profil, kan du også tilføje en garantiboks for at vise dine kunder, hvilke garantier du tilbyder.
  • Facebook like-boks: Når du har tilegnet dig din profil, viser vi en Facebook like-boks, så brugerne har et direkte link til din virksomheds Facebook-side.

Sådan tilegner du dig din virksomhedsprofil

Ved at tilegne dig din profil kan du gå i dialog med dine kunder og bruge vores funktioner til din fordel, så du kan styrke dit omdømme og fremvise det i din markedsføring. Du kan læse, hvordan du tilegner dig din profil, her.