Det er muligt at indsamle anmeldelser i din virksomheds fysiske lokaler, hvis du får tilladelse af vores content integrity-team.
At bede dine kunder om at anmelde din virksomhed mens de besøger en butik eller afdeling kan være en god måde at få flere anmeldelser på. Men inden du går i gang, skal du have tilladelse fra os.
Følgende regler skal overholdes:
Bed om anmeldelser på en fair, neutral og objektiv måde
I henhold til vores retningslinjer for virksomheder beder vi dig om at følge vores tips til at optimere dine anmeldelsesinvitationer, herunder:
- Alle skal have mulighed for at skrive en anmeldelse, ikke kun dine tilfredse kunder.
- Forsøg ikke at overtale dine kunder til at skrive en anmeldelse.
- Det er ikke tilladt at tilbyde dine kunder incitamenter til at skrive en anmeldelse. Incitamenter kan bl. a. være rabatter, loyalitetspoint, gavekort, vouchers, gaver, belønninger mv.
Du må ikke bruge dit eget udstyr til at indsamle anmeldelser fra dine kunder
Vores software til identificering af falske anmeldelser finder og fjerner anmeldelser, der stammer fra den samme IP-adresse. Derfor kan du ikke bede dine kunder om at bruge din virksomheds elektroniske enheder (såsom computere og tablets) til at anmelde din virksomhed. De skal anvende deres egne enheder i stedet.
Du skal bruge vores godkendelse
Vi kan give dig tilladelse til at indsamle anmeldelser i din virksomheds fysiske lokaler, hvis du kontakter os og oplyser følgende:
- Hvordan indsamlingen af anmeldelser vil finde sted.
- Virksomhedens lokationer og IP-adresser.
- Garanti for, at virksomheden vil respektere Trustpilots retningslinjer for virksomheder, herunder afsnittet "Beder om anmeldelser".
Bemærk, at vi forbeholder os retten til når som helst at afvise anmodninger eller annullere godkendelser.