Produktegenskaber: Invitér dine kunder til at bedømme forskellige produktdetaljer

Med produktegenskaber kan dine kunder bedømme forskellige detaljer ved alle dine produkter. Og ved at vise bedømmelser af produktegenskaber på din produktside, kan du forbedre brugeroplevelsen og potentielt øge din konverteringsrate.

Hvad er produktegenskaber?

Produktegenskaber er de forskellige dele, der udgør dit produkt. Hvad angår tøj kan det f.eks. være pasform, kvalitet og forholdet mellem pris og kvalitet.

Hvad er bedømmelser af produktegenskaber?

Ligesom med dit produkts overordnede stjernebedømmelse kan dine kunder bedømme dit produkts individuelle egenskaber på en skala fra 1 til 5 stjerner. Det påvirker ikke den overordnede bedømmelse af produktet, men gør det muligt for andre forbrugere at se, om de individuelle produktegenskaber lever op til forventningerne. Dine kunder kan bedømme prædefinerede egenskaber og foreslå deres egne, så de let kan bedømme det, der er vigtigst for dem, og samtidig give dig værdifuld feedback.

Hvorfor er bedømmelser af produktegenskaber nyttige?

Ved at vise bedømmelser af produktegenskaber på din produktside kan du hjælpe dine kunder med at træffe velovervejede købsbeslutninger. Vores Product Reviews-TrustBox og Product Reviews SEO-TrustBox understøtter allerede visning af produktegenskaber og deres bedømmelser. Alt, hvad du skal gøre, er blot at aktivere bedømmelser af produktegenskaber på konfigurationssiden for den valgte TrustBox med produktanmeldelser. Derefter vil dine eksisterende TrustBoxe automatisk begynde at vise bedømmelser af produktegenskaber, så du slipper for at hente og implementere koden igen.

Begge typer TrustBoxe med produktanmeldelser giver et fuldt overblik over bedømmelserne af egenskaberne for hvert produkt, så dine kunder får den nødvendige viden til at foretage et køb på dit website. Kort sagt kan vores TrustBoxe forbedre brugeroplevelsen og øge din konverteringsrate.

Bedømmelser af produktegenskaber giver dig værdifuld produktindsigt, som kan hjælpe dig med at udvikle dine produkter og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres.

Bemærk, at Product Reviews MultiSource-TrustBoxen p.t. ikke kan vise produktegenskaber, men vi arbejder på sagen.

Hvilke produkter kan bedømmes?

Vi understøtter i øjeblikket kategorierne tøj, accessories og elektronik. Flere produktkategorier og produktspecifikke egenskaber bliver snart tilføjet. Hvis dine produkter tilhører andre kategorier, vil forbrugerne blive bedt om at bedømme de generelle egenskaber "kvalitet" og "forholdet mellem pris og kvalitet" i stedet for produktspecifikke egenskaber.

Påvirker bedømmelser af produktegenskaber mine produktanmeldelsers svarprocent?

Ifølge vores data er der større sandsynlighed for, at de kunder, der bliver bedt om at bedømme egenskaber, vil færdiggøre deres anmeldelse, end dem, der kun bedømmer produktet overordnet set. Det fremgår også af vores data, at de produktanmeldelser, der inkluderer bedømmelser af egenskaber, er lidt længere. Hvorfor? Vi er af den overbevisning, at kunderne får nemmere ved at skrive en produktanmeldelse, hvis de bliver bedt om at bedømme specifikke produktegenskaber, da de dermed har mere øje for detaljerne.

Hvordan aktiverer jeg produktegenskaber?

Produktegenskaber er en integreret del af produktanmeldelser. Det vil sige, at de automatisk aktiveres for alle dine produkter. Bemærk dog, at denne funktion p.t. kun er tilgængelig for virksomheder på engelsksprogede markeder, men vil snart blive tilgængelig for virksomheder på vores andre markeder.

Hvis du vil deaktivere produktegenskaber, skal du gå ind på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Produktanmeldelser > Indstillinger og bruge skydeknappen til at deaktivere dem.

Husk at tilpasse dit produktkatalog.

Hvis dit produkt ikke passer ind i kategorierne med produktspecifikke egenskaber, vil kunderne blive bedt om at give feedback på generelle egenskaber som "kvalitet" og "forholdet mellem pris og kvalitet".

Ikke alle mine produkter kan bedømmes ud fra egenskaber. Skal jeg have én TrustBox til produktanmeldelser og en anden til produktegenskaber?

Nej, du behøver blot at implementere enten vores Product Reviews-TrustBox eller Product Reviews SEO-TrustBox. Hvis produktet er blevet bedømt på sine egenskaber, vil TrustBoxen automatisk aktivere produktbedømmelser. Og hvis ikke der er nogen produktegenskaber tilgængelige, viser TrustBoxen kun den overordnede stjernebedømmelse og anmeldelser af produktet.

Hvad ser mine kunder, når de bliver bedt om at bedømme produktegenskaber?

Vi har gjort produktegenskaber til en naturlig del af anmeldelsesprocessen. Her er et eksempel på, hvordan en produktanmeldelsesformular ser ud:

Kan jeg tilføje flere egenskaber?

Hvis du inddeler dine produkter i kategorier, kan du tilføje flere egenskaber til kategorierne:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Produktanmeldelser > Produktegenskaber, og klik på + Tilføj egenskab under den relevante kategori.
  2. Vælg op til tre ekstra egenskaber, og klik på Gem egenskaber.

Hvordan kategoriserer jeg mine produkter?

Du kan kategorisere individuelle produkter, og hvis du har et stort produktudvalg, kan du kategorisere flere produkter på én gang.

Sådan kategoriserer du individuelle produkter:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Produktanmeldelser > Produktkatalog.
  2. Find det produkt, du vil kategorisere, og klik på linket Vis alle kategorier under kolonnen Kategori i rullemenuen.

Du kan kategorisere dine produkter i dit produktkatalog. Du skal fokusere på følgende to kolonner: Kolonnen "Kategori", hvor du kan ændre kategorier for dine produkter enkeltvist, og den første kolonne, hvor du kan vælge flere produkter og ændre alle deres kategorier på én gang (det kan være ret tidsbesparende, hvis du har et stort produktudvalg).

Du vælger en ny kategori ved at klikke på den pågældende kategori. Derefter kan du enten vælge en tidligere valgt kategori eller klikke på Vis alle kategorier.

Når du vælger en kategori, bør du være så specifik som muligt. Vi tilføjer flere analytiske funktioner for produktegenskaber hen ad vejen, som vil give dig bedre indsigt i dine produkter, hvis de er korrekt kategoriseret.

Når du har valgt mindst én mellemkategori, kan du klikke på Opdatér kategori, så de valgte kategorier for dine produkter bliver gemt.

Kan jeg tilføje brugerdefinerede produktegenskaber?

Vi understøtter desværre ikke brugerdefinerede produktegenskaber p.t., men du kan anmode om egenskaber. Vi kan ikke garantere, at vi tilføjer dem med det samme, men det er værdifuld feedback for os, i forhold til hvilke egenskaber virksomheder efterspørger.

Sådan anmoder du om en produktegenskab:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Produktanmeldelser > Produktegenskaber, og klik på + Tilføj egenskab under den relevante kategori.
  2. Scroll gennem de tilgængelige egenskaber, og klik på + Anmod om egenskab.
  3. Indtast egenskaben i tekstfeltet, og klik på Send anmodning.

Findes der en TrustBox til produktegenskaber?

Ja, hvis du bruger Product Reviews-TrustBoxen, skal du blot klikke på Vis bedømmelser af egenskaber i alle mine Product Reviews-TrustBoxe på din virksomhedskonto.

Ligesom med vores Product Reviews SEO-TrustBox har Product Reviews-TrustBoxen samme schema-markup, der forbedrer din SEO.

Vil mine bedømmelser af produktegenskaber forsvinde permanent, hvis jeg deaktiverer produktegenskaber?

Nej, du vil bare ikke indsamle dem mere. Alle gamle anmeldelser beholder deres egenskaber, og ingen data går tabt, hvis du beslutter dig for at genaktivere dem senere.

Vil eksport af produktanmeldelser inkludere produktegenskaber?

Ja, eksport-filen indeholder alle bedømte egenskaber for hver anmeldelse.