Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

​Produktegenskaber: Invitér dine kunder til at anmelde forskellige detaljer ved dit produkt

Med produktegenskab-funktionen kan dine kunder bedømme forskellige detaljer ved alle dine produkter. Du kan også vise bedømmelser af produktegenskaber på din produktside for at forbedre brugeroplevelsen og potentielt øge din konverteringsrate.

Hvad er produktegenskaber?

Produktegenskaber er de forskellige dele af dit produkt, som kan bedømmes individuelt. For tøj kan det f.eks. være pasform, kvalitet og valuta for pengene.

Hvad er bedømmelse af produktegenskaber?

Ligesom med dit produkts overordnede stjernebedømmelse kan dine kunder bedømme dit produkts individuelle dele på en skala fra 1 til 5 stjerner. Det påvirker ikke den overordnede bedømmelse af produktet men gør det muligt for folk at se, om de individuelle produktegenskaber lever op til forventningerne. Dine kunder kan bedømme prædefinerede egenskaber og foreslå deres egne, så de let kan bedømme det, der er vigtigst for dem, og samtidig give dig værdifuld feedback.

Hvorfor er bedømmelser af produktegenskaber nyttige?

Ved at vise bedømmelser af produktegenskaber på din produktside kan du hjælpe dine kunder med at træffe bedre købsbeslutninger. Vores Product Reviews- og Product Reviews SEO-TrustBoxe understøtter allerede visning af produktegenskaber. Du skal bare aktivere dem på konfigurationssiden for den valgte TrustBox. Dine eksisterende TrustBoxe vil automatisk begynde at vise bedømmelser af egenskaber, når funktionen er aktiveret, så du behøver ikke hente og implementere koden igen.

Begge Product Reviews-TrustBoxe giver et fuldt overblik over bedømmelsen af egenskaber for hvert produkt, så dine kunder får den nødvendige produktindsigt til at handle hos dig. TrustBoxene kan altså forbedre brugeroplevelsen og øge din konverteringsrate.

Bedømmelser af produktegenskaber giver dig værdifuld produktindsigt, som kan hjælpe dig med at udvikle dine produkter og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres.

Bemærk, at MultiSource-TrustBoxen i øjeblikket ikke kan vise produktegenskaber, men vi arbejder på sagen.

Hvilke produkter kan bedømmes?

Vi understøtter i øjeblikket produktkategorierne Tøj, Accessories og Elektronik. Flere produktkategorier og produktspecifikke egenskaber bliver snart tilføjet. Hvis dine produkter tilhører andre kategorier, vil forbrugerne blive bedt om at bedømme de generelle egenskaber "kvalitet" og "valuta for pengene" i stedet for produktspecifikke egenskaber.

Påvirker bedømmelser af produktegenskaber mine produktanmeldelsers svarprocent?

Vores data viser, der er større sandsynlighed for, at brugere, der bliver bedt om at bedømme egenskaber, vil færdiggøre deres anmeldelse end dem, der kun bedømmer det samlede produkt. Vi kan også se en lille øgning af længden på produktanmeldelser, der inkluderer bedømmelse af egenskaber. Vi tror, vi hjælper kunderne med at tænke over flere detaljer ved at spørge ind til specifikke produktegenskaber – hvilket gør det nemmere for dem at skrive anmeldelsen.

Hvordan aktiverer jeg produktegenskaber?

Produktegenskaber er en integreret del af produktanmeldelser. Det betyder, at de automatisk aktiveres for alle dine produkter. Bemærk, at funktionen i øjeblikket kun er tilgængelig for virksomheder på engelsksprogede markeder men vil snart blive tilgængelig for resten af verden.

Hvis du vil deaktivere produktegenskaber, skal du gå til din virksomhedskonto > Produktanmeldelser > Produktegenskaber og klikke på til/fra-knappen.

Husk at oprette dit produktkatalog.

Hvis dit produkt ikke tilhører en kategori med produktspecifikke egenskaber, vil dine kunder blive bedt om at give feedback på generelle egenskaber som “kvalitet” og “valuta for pengene”.

Ikke alle mine produkter kan bedømmes ud fra egenskaber. Skal jeg have én TrustBox til produktanmeldelser og en anden til produktegenskaber?

Nej, du skal kun implementere Product Reviews-TrustBoxen. Hvis produktet har egenskabsbedømmelser, vil TrustBoxen automatisk aktivere dem. Hvis ikke, vil den automatisk deaktivere bedømmelserne og kun vise den overordnede stjernebedømmelse og anmeldelser af produktet.

Hvad ser mine kunder, når de bliver bedt om at bedømme produktegenskaber?

Vi har gjort produktegenskaber til en naturlig del af anmeldelsesprocessen. Her kan du se, hvordan en produktanmeldelsesside ser ud (klik for at åbne en større version i et nyt vindue):

Kan jeg tilføje mine egne egenskaber?

Ikke på nuværende tidspunkt. Vi understøtter i øjeblikket de førnævnte egenskaber men udvikler hele tiden denne funktion og vil tilføje flere egenskaber til specifikke produktkategorier.

Understøtter I brugerdefinerede egenskaber?

Ikke på nuværende tidspunkt, men du er velkommen til at kontakte Martin Mouritzen eller din customer success manager, hvis du har feedback til denne funktion.

Findes der en TrustBox til produktegenskaber?

Ja, hvis du bruger Product Reviews-TrustBoxen, skal du bare klikke på "Vis bedømmelser af egenskaber i alle mine Product Reviews-TrustBoxe" på din virksomhedskonto.

Ligesom med vores normale Product Reviews SEO-TrustBox har Product Reviews-TrustBoxen samme schema-markup, der forbedrer din SEO.

Vil mine bedømmelser af produktegenskaber forsvinde permanent, hvis jeg deaktiverer produktegenskaber?

Nej, du vil bare ikke længere indsamle dem. Alle gamle anmeldelser beholder deres egenskaber, og ingen data går tabt, hvis du beslutter dig for at genaktivere dem senere.

Vil eksport af produktanmeldelser inkludere produktegenskaber?

Ja, eksport-filen indeholder alle bedømte egenskaber for hver anmeldelse.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.