Introduktion til produktanmeldelser

Denne funktion er en del af Product Reviews-tilkøbet.

Få tilkøbet

I denne artikel kan du læse om Trustpilots produktanmeldelser, og hvordan du konfigurerer dem, så dine kunder kan anmelde din virksomheds produkter.

Hvad er produktanmeldelser?

Produktanmeldelser gør det muligt for dine kunder at anmelde specifikke produkter, de har købt hos din virksomhed, ved at bedømme produktet generelt eller bedømme forskellige produktegenskaber.

Hvor vises produktanmeldelser?

De vises typisk ved siden af et produkt i din webshop, så potentielle kunder kan læse dem, før de træffer en købsbeslutning.

Fordele

Fremvis produktanmeldelser på dit website: Hvis du bruger vores TrustBox-widgets til produktanmeldelser, kan dine kunder se anmeldelserne på dine produktsider.

Sammenlign dine produkter: Find ud af, hvorfor visse produkter klarer sig godt, og hvilke produkter der måske skal udskiftes.

Styrk dine Google-annoncer: Hvis din virksomhed betaler for annoncer på Google, kan du bruge produktanmeldelser til at forbedre annoncerne. For at Google kan hente produktfeedet fra Trustpilot, skal du inkludere produktoplysningerne GTIN, MPN og Brand i dit produktkatalog og kontrollere, at SKU'erne eller produkt-URL'erne matcher.

Hvilke typer produkter kan anmeldes?

Alt, hvad din virksomhed sælger, kan betragtes som et produkt og kan derfor anmeldes. Det kan være konkrete produkter (f.eks. beklædning) eller immaterielle ting (f.eks. computerreparation).

Hvert produkt bør:

  • adskille sig tydeligt fra andre produkter
  • have sin egen produktside på din virksomheds website
  • sælges direkte til kunden

En virksomhed kan ikke være et produkt, og det kan en virksomheds individuelle lokationer heller ikke.

Invitér dine kunder til at skrive produktanmeldelser

På nuværende tidspunkt kan dine kunder kun skrive en produktanmeldelse, hvis du sender dem en invitation.

Du kan sende invitationer til at skrive produktanmeldelser manuelt eller automatisk med vores Automatiske Feedback Service (AFS), e-commerce-integrationer og API.

Bemærk: Hver produktanmeldelsesinvitation er begrænset til 20 produkter.

Var denne artikel en hjælp?