Sådan downloader, installerer og konfigurerer du Trustpilots WordPress-plugin

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Trustpilots WordPress-plugin giver dig mulighed for at tilføje flere TrustBox-widgets, så du kan vise dine anmeldelser frem på dit WordPress-site og udnytte alle de fordele, du får med Trustpilot.

I denne artikel kan du læse, hvordan du downloader, installerer og tilføjer TrustBoxe til dit WordPress-site.

Bemærk: Dette plugin er udviklet til virksomheder, som bruger WordPress-platformen. Hvis du bruger en anden platform, kan du finde vores andre integrationer her.

Bemærk: Denne integration er ikke kompatibel med Internet Explorer.

Trustpilots WordPress-plugin i korte træk

  •  Du kan placere, skræddersy og offentliggøre dine widgets uden at ændre i koden ved blot at trække dine TrustBoxe over på dit website.
  • WordPress-plugin'et understøtter WordPress version 3.5.1 og nyere.

Sådan forbinder du WordPress-plugin'et

Følg disse trin for at forbinde Trustpilot med WordPress:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Integrationer > E-commerce > WordPress, og klik på Download.
  2. Log ind på din WordPress Admin-side, og installér plugin'et ved at klikke på Plugins > Add New.
  3. Klik på Upload Plugin øverst på siden, og vælg Choose file på den viste side.
  4. Vælg den plugin-fil, du lige har downloadet, og klik på Install Now.
  5. WordPress uploader plugin-filen fra din computer og installerer den. Når installationen er færdig, vil du se en bekræftelse.
  6. Klik på Activate Plugin, når plugin'et er installeret.
  7. Klik på Settings eller Trustpilot-ikonet til venstre. Du skal muligvis bruge loginoplysningerne til din Trustpilot-virksomhedskonto for at logge ind.
  8. Læs de juridiske betingelser, sæt hak ved I understand and accept, og klik på Confirm.

Plugin'et er nu installeret.

Tilføj en TrustBox ved hjælp af plugin'et

Du kan tilføje flere TrustBoxe til dine websider ved hjælp af dit WordPress-plugin.

  1. Træk den ønskede TrustBox hen på dit website, og placér den, hvor du vil.
  2. Offentliggør TrustBoxen på dit site ved at klikke på Publish Changes.

Du kan tilpasse din TrustBox yderligere ved at føre markøren over forhåndsvisningen og klikke på Customize. Derefter vil du se følgende muligheder:

Preview on – Du kan placere TrustBoxen på din destinationsside, kategoriside eller produktside. Hvis du foretrækker en anden side, skal du bare indtaste den specifikke webadresse.

TrustBox Position – Vælg, hvor på siden du vil placere TrustBoxen.

Horizontal space (pixels) – Vandret placering.

Vertical space (pixels) – Lodret placering.

Bemærk: Hvis du vælger en TrustBox med produktanmeldelser, opdateres SKU-attributten automatisk. Husk at tilføje den til din produktside.

Bemærk: Vi har ikke et tilgængeligt testmiljø i øjeblikket.

Trustpilot er ikke ansvarlig for nogen links til tredjepartssites i denne artikel, deriblandt indholdet på andre websites, der linkes til fra denne artikel.