Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

Det nye Trustpilot-brand – Sådan skifter du til vores nye look

Trustpilot har fået et nyt brand, og vi har opdateret vores logo, stjerner og TrustBoxe samt fået nyt brandmateriale. Det nye look er skabt til at hjælpe virksomheder med at gøre et godt indtryk, forbedre sig og komme tættere på kunderne.

Brandet bliver implementeret gradvist. I denne artikel finder du svar på det, du har brug for at vide:

  • En oversigt over implementeringen af brandet.
  • Hvad du skal opdatere: TrustBoxe, API-integrationer og brugertilpassede widgets, markedsføringsmateriale og alle statiske billeder, der bruger vores brandmateriale.
  • Hvor du kan finde vores nye brandmateriale og styleguide.

Skiftet fra det gamle brand til det nye

Juni-juli 2018
I juni og juli opdaterer vi vores platform og produkter med det nye brand.

Disse opdateringer sker automatisk, så du behøver ikke foretage dig noget:

  • Trustpilots forbruger- og virksomhedssites skifter til vores nye look.
  • Dine invitationsskabeloner får det nye logo og de nye stjerner.
  • Din integrerede anmeldelsesformular og Evaluate TrustBox skifter til vores nye look.
  • Dine TrustBoxe til e-mails (Signature og Newsletter) skifter til vores nye look.
  • De sociale delingsfunktioner skifter til det nye look: Image Generatoren, deling med ét klik, Facebook-fanen og Hootsuite-app'en.

Du kan selv foretage disse (valgfrie) opdateringer:

Hvis du venter, opdaterer Trustpilot automatisk TrustBoxene for dig, men vi anbefaler, at du selv gør det – så kan du opdatere dine widgets og foretage eventuelle justeringer i dit eget tempo.

Du skal selv foretage disse (obligatoriske) opdateringer:

  • Alle dine brugertilpassede integrationer, der indeholder statisk markedsføringsmateriale eller resources-API'et
  • Alt dit markedsføringsmateriale, der indeholder statiske billeder

Vi anbefaler, at du skifter med det samme, så dit indhold er opdateret – dog ikke senere end 31. august 2018.

Disse produkter skifter IKKE til det nye brand:

  • Kategori-badge
  • Trustpilot-badge

Du kan i stedet prøve vores populære TrustBoxe eller tage et kig på vores brandmateriale, som du kan bruge i dine næste markedsføringskampagner.

Sådan opdaterer du din(e) TrustBox(e)

Vores opdaterede TrustBoxe fungerer præcis som før, de har bare fået et nyt look. Du kan nemt skifte til vores nye TrustBoxe med det samme:

  1. Log ind på din virksomhedskonto, og klik på Opdatér dine TrustBoxe
  2. Aktivér det nye TrustBox-design.
  3. Dine TrustBoxe bliver opdateret i løbet af 30 minutter, efter du har skiftet til det nye design. Kontrollér, at de ser ud, som de skal, og kontakt vores supportteam, hvis du oplever problemer.

TrustBoxe til websites bliver automatisk opdateret i juli, men du kan selv opdatere dem allerede nu og foretage justeringer i dit eget tempo. Du kan dog ikke selv opdatere dine TrustBoxe til e-mails (Signature og Newsletter). Det gør vi automatisk for dig.

Sådan opdaterer du API-integrationer og brugertilpassede widgets

Hvis du har bygget en brugertilpasset website-integration, skal du opdatere implementeringen på dit website manuelt.

Vores nye logo har andre dimensioner end det gamle. Sørg for at tilpasse implementeringen på dit website, og følg vores nye styleguide.

Du bør opdatere din brugertilpassede integration hurtigst muligt – dog senest 31. august 2018.

Hvis du bruger statiske billeder

Hvis du har bygget en brugertilpasset widget med statiske billeder, kan du erstatte billederne med vores nye brandmateriale.

Hvis du bruger billeder via resources-API'et

Hvis du bruger resources-API'et, skal du opdatere din implementering med vores nye stjernebedømmelser og logo.

Bemærk, at vi ikke længere tilbyder support til gamle billeder, herunder alle keys, der starter med "image". Vores gamle billeder slettes sidst på året.

Stjernebedømmelser

Vores nye stjernebedømmelser har fået en ny form og nye farver, og dimensionerne er tilpasset til 8-point grid-systemet.

Stjernerne er tilgængelige i følgende størrelser:

  • 128 x 24
  • 256 x 48
  • 512 x 96

De er også tilgængelige som .svg-filer.

Du kan få materialet til stjernebedømmelser fra det samme API-endpoint, men du skal bruge den nye API-key og det nye URL, der fører til de nye billeder.

De gamle stjerner:

De nye stjerner:

Logo

Vores nye logo har et andet design og nye dimensioner.

Logoet er tilgængeligt i lyse og mørke udgaver i følgende størrelser:

  • 72 x 18
  • 144 x 36
  • 288 x 72
  • 576 x 144

Det er også tilgængeligt som .svg-fil.

Du kan få det nye logo fra det samme API-endpoint, men du skal bruge den nye API-key og det nye URL, der fører til de nye billeder.

Det gamle logo:

Det nye logo:

Varemærke

Bemærk, at vores nye varemærke ikke længere kan stå alene.

Resources API-endpointet for varemærket er forældet og bliver slettet sidst på året. Vi anbefaler, at du bruger det nye Trustpilot-logo i stedet.

Sådan opdaterer du dit markedsføringsmateriale

Hvis du bruger Trustpilot-logoet og -stjernebedømmelserne i dit markedsføringsmateriale (f.eks. i annoncer, på tryk, på TV osv.), kan du erstatte dem med vores nye brandmateriale ved nøje at følge vores nye styleguide.

Du bør opdatere alt dit markedsføringsmateriale hurtigst muligt – dog senest 31. august 2018.

Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte din customer success manager eller vores supportteam.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.