Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

​Databeskyttelse for brugere

For at gøre det nemmere at forstå hvordan vi beskytter dine data, og hvad du selv kan gøre for at kontrollere håndteringen af dine personoplysninger, har vi samlet svarene på en række vigtige spørgsmål om den nye persondataforordning (GDPR).

Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved at bruge Trustpilot til at dele dine oplevelser, så derfor giver vi dig kontrol over, hvilke typer oplysninger der er synlige hvor.

Beskyttelse af dine personoplysninger

Hvordan beskytter Trustpilot mine data?

Databeskyttelse er vigtigt for Trustpilot. Derfor har vi lagt betydelige ressourcer i at beskytte dine personoplysninger, og det vil vi fortsat gøre. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine data i vores persondatapolitik.

Du kan også læse, hvad vi gør for at beskytte dine data, og hvordan vi sikrer, at vi lever op til databeskyttelseslove såsom GDPR.

Find ud af hvilke oplysninger vi indsamler

Hvilke oplysninger indsamler Trustpilot om mig, og hvad bliver de brugt til?

I vores persondatapolitik kan du læse, hvilke data vi indsamler, hvordan vi håndterer dem, og hvad vi bruger dem til.

Hvordan kan jeg se, hvilke data Trustpilot har om mig?

Få et overblik over dine personoplysninger ved at logge ind på din Trustpilot-konto og gå til Mine indstillinger. Her kan du hurtigt og nemt se, hvilke data vi har om dig, og hvordan du kan redigere, downloade og endda slette dem.

Jeg vidste ikke, at jeg havde en profil på Trustpilot. Hvad betyder det for mine data?

Hvis du har skrevet en anmeldelse på Trustpilot, har du også en brugerprofil, der er forbundet med den e-mailadresse, vi har på dig. Læs om, hvordan det fungerer, og hvorfor det er nødvendigt.

Du bestemmer hvad der skal være synligt og hvad der skal deles

Hvorfor skal jeg have en brugerprofil?

Der er mange grunde til, at du skal have en brugerprofil, hvis du vil skrive anmeldelser på Trustpilot. Er der eksempelvis et problem med din anmeldelse, kan vi få behov for at kunne kontakte dig.

Hvordan gør jeg min brugerprofil mere privat?

Vi beskytter altid dine data, men nogle af de oplysninger, der forbinder din brugerprofil til dine anmeldelser, er offentlige. Du kan til enhver tid redigere din profil, hvis du vil ændre dine offentlige oplysninger eller rette de oplysninger, der er forbundet med din profil. Du kan også opdatere, slette eller skrive nye anmeldelser.

Kan jeg ændre mit brugernavn til noget andet end mit rigtige navn?

Du kan enten bruge et pseudonym eller ændre dit brugernavn til noget andet, der gør dig sværere at identificere eller helt anonym.

Skal jeg have et billede på min profil?

Det er helt op til dig, om du ønsker at have et billede på din Trustpilot-profil. Hvis du allerede har uploadet et profilbillede, kan du til enhver tid ændre eller slette det.

Kan jeg ændre mine indstillinger for sociale medier og deling af oplysninger?

Du bestemmer selv, hvilke oplysninger du deler mellem Trustpilot og Facebook. Læs, hvordan du ændrer dine indstillinger her.

Hvilke oplysninger deler Trustpilot med den virksomhed, jeg har anmeldt?

Når du har skrevet en anmeldelse på Trustpilot, er den eneste oplysning, vi deler med den anmeldte virksomhed, det referencenummer, du har angivet (hvis du har angivet et). Den anmeldte virksomhed – og alle andre, der læser anmeldelser på Trustpilot – vil kunne se din anmeldelse, dit brugernavn og dit profilbillede.

Hvem kan se mit referencenummer?

Når du skriver en anmeldelse, kan du blive bedt om at oplyse et referencenummer, ordrenummer, kundenummer eller lignende. Det er kun den anmeldte virksomhed og Trustpilot, der vil kunne se det og forbinde din anmeldelse med din ordre eller oplevelse.

Sletning af data

Kan jeg slette min profil?

Hvis du ikke længere ønsker at skrive eller vise dine anmeldelser på Trustpilot, kan du slette din profil. Vær opmærksom på, at du ved at slette din profil også sletter alle dine anmeldelser, og at det ikke vil være muligt at genskabe dem.

Hvordan sletter jeg mine invitationsdata?

Hvis du har modtaget anmeldelsesinvitationer fra virksomheder, der bruger vores services, vil der være data forbundet med disse invitationer. Kontakt de pågældende virksomheder direkte for at få dataene slettet. Virksomhederne er dataansvarlige og kan derfor slette dataene for dig.

Du kan se, hvilke virksomheder der har sendt anmeldelsesinvitationer til dig med vores services, ved at logge ind på din konto og klikke på Mine indstillinger. Rul derefter ned til Se dine Trustpilot-data, og klik på Klik her. Rul ned til Når virksomheder anmoder om dine data, og klik på linket nederst i afsnittet for at se de anmeldelsesinvitationer, der er sendt via Trustpilot.

Sådan ændrer du dine anmeldelsers synlighed

Hvem kan se mine anmeldelser?

Dine anmeldelser vises på Trustpilots egen platform og potentielt også andre steder såsom de anmeldte virksomheders egne websites og sociale medier, såfremt de har valgt at fremhæve din anmeldelse. Derudover kan dine anmeldelser blive vist i Google-søgninger på de virksomheder, du har anmeldt.

Jeg har tilmeldt mig Trustpilot med min Facebook-profil. Kan man se mine anmeldelser på Facebook?

Vi vil aldrig lægge noget op på Facebook på dine vegne, men hvis din Trustpilot-profil er forbundet med din Facebook-konto, kan dine anmeldelser ses af de af dine Facebook-venner, som også bruger Trustpilot. Hvis du ikke ønsker, at dine Facebook-venner skal kunne se dine anmeldelser, kan du ændre dine indstillinger og afbryde forbindelsen til Facebook.

Hvordan ændrer eller skjuler jeg anmeldelser?

Du bestemmer, hvilke af dine anmeldelser der skal vises på Trustpilot. Du kan opdatere dine anmeldelser eller slette dem permanent, hvis du ikke ønsker, at de skal vises.

Sådan afmelder du e-mails fra Trustpilot

Jeg er ikke interesseret i at modtage så mange e-mails fra Trustpilot

Du kan angive, om du ønsker at modtage alle typer e-mails, vi sender ud – herunder markedsføringsmails. Hvis du vil skrive anmeldelser på Trustpilot, skal det dog være muligt for os at sende vigtige profil- eller servicerelaterede e-mails til dig. Det er derfor ikke al kommunikation, du kan afmelde. Læs om afmeldelse her.

Jeg vil ikke have anmeldelsesinvitationer fra Trustpilot

Hvis du ikke vil modtage anmeldelsesinvitationer fra Trustpilot, kan vi afmelde dig fra alle invitationer sendt fra Trustpilots systemer. Hvis du fortryder, kan du altid tilmelde dig igen. Vær opmærksom på, at du stadig kan modtage anmeldelsesinvitationer fra virksomheder, der sender fra deres egne systemer.

Har du flere spørgsmål?

Specifikke spørgsmål vedrørende databeskyttelse

Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesteam på privacy@trustpilot.com.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.