Sådan tilgår, downloader, retter eller sletter du dine personoplysninger

I overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR) og anden gældende datalovgivning har du kontrol over de oplysninger, vi behandler om dig. Du kan tilgå, downloade, rette eller slette dine personoplysninger med få klik.

Dine personoplysninger på Trustpilot

Personoplysninger er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Vores persondatapolitik giver en detaljeret forklaring på, hvilke personoplysninger vi indsamler fra dig, og hvordan vi indsamler, bruger, offentliggør, overfører og lagrer dem.

Sådan tilgår du dine personoplysninger

I henhold til GDPR har du ret til at anmode om en kopi af dine personoplysninger. Dette kaldes den registreredes indsigtsret eller den registreredes anmodning om adgang.

Hvis du har en brugerkonto på Trustpilot, kan du ved hjælp af en funktion tilgå de væsentligste personoplysninger, vi har i forbindelse med din konto.

Du kan tilgå dem ved at:

  1. Logge ind på trustpilot.dk.
  2. Føre markøren hen over dit brugernavn øverst til højre på siden og klikke på Mine indstillinger i rullemenuen.
  3. Rulle ned til Se dine Trustpilot-data og klikke på linket, så får du et overblik over de væsentligste personoplysninger, vi har om dig.

Du finder følgende oplysninger:

  • Dine kontaktoplysninger, kontooplysninger og indstillinger
  • Oplysninger om dine anmeldelser og bedømmelser på Trustpilot
  • Oplysninger om din enhed og placering
  • Oplysninger om din kommunikation – e-mails, du har sendt til vores content integrity-team, samt anmeldelser og lokationer, du har rapporteret
  • Oplysninger ifm. anmeldelsesinvitationer

Vi indsamler også oplysninger, som du ikke kan tilgå eller downloade via din brugerkonto. Det kan være oplysninger til analyseformål, som for eksempel din søgehistorik på Trustpilot, hvor lang tid du bruger på vores site, hvilke funktioner du har benyttet, hvilke links du har klikket på mv. Du kan til enhver tid kontakte vores databeskyttelsesteam på privacy@trustpilot.com for at få en kopi af alle de personoplysninger, vi behandler om dig.

Sådan downloader du dine personoplysninger

Fra din brugerkonto kan du nemt downloade dine væsentligste personoplysninger og alle de anmeldelser, du har skrevet på Trustpilot. I henhold til GDPR kaldes dette retten til dataportabilitet.

Du kan downloade dem ved at:

  1. Logge ind på trustpilot.dk.
  2. Føre markøren hen over dit brugernavn øverst til højre på siden og klikke på Mine indstillinger i rullemenuen.
  3. Rulle ned til Download din profil og klikke på Download oplysninger.

Derefter bliver alle dine personoplysninger fra din profil, herunder de produkt- og serviceanmeldelser du har skrevet, downloadet som en fil i JSON-format.

Sådan retter du dine personoplysninger

Hvis du har brug for at rette dine personoplysninger, kan du altid ændre dem via din brugerkonto på Trustpilot.

Opdatér dine personlige indstillinger og e-mailindstillinger

Læs vores trinvise vejledning, og find ud af, hvordan du administrerer dine personlige indstillinger og e-mailindstillinger.

Redigér eller slet dine anmeldelser

I denne supportartikel finder du hjælp til at redigere eller slette de anmeldelser, du har skrevet på Trustpilot.

Sådan sletter du dine personoplysninger

Du kan anmode om at få dine personoplysninger, herunder din profil og dine anmeldelser, slettet permanent fra Trustpilot. I henhold til GDPR kaldes det ret til sletning eller retten til at blive glemt.

Bemærk, at denne ret ikke er ubetinget, og at vi ikke sletter oplysninger, vi er lovmæssigt forpligtet til eller har velbegrundede legitime interesser i at opbevare. Du kan læse mere om emnet under 'Hvor længe lagrer vi dine personoplysninger?' i vores persondatapolitik.

Du kan slette alle dine data og fjerne dig selv permanent fra Trustpilots systemer på følgende to måder:

  1. Send en e-mail til privacy@trustpilot.com med en anmodning om at blive slettet permanent fra Trustpilots systemer.
  2. Log ind på Trustpilot, før markøren hen over dit brugernavn i øverste højre hjørne, og vælg Mine indstillinger fra rullemenuen. Rul ned til Slet profil, og klik på Slet min profil.

Bemærk: Handlingen kan ikke fortrydes. Vi kan ikke genskabe noget, du har oprettet på Trustpilot, såsom dine anmeldelser, eller informere de relevante virksomheder om dine anmeldelser, så du skal virkelig være sikker.

Har du ikke en brugerkonto på Trustpilot?

Intet problem, du kan selvfølgelig stadig udøve dine rettigheder i forhold til de personoplysninger, vi har om dig. Du skal bare skrive til vores databeskyttelsesteam på privacy@trustpilot.com og anmode om at tilgå, rette eller slette dine personoplysninger.

Oplysninger ifm. anmeldelsesinvitationer

Hvis en virksomhed inviterer dig til at skrive en anmeldelse via Trustpilot, er det ikke Trustpilot, men virksomheden, der er ansvarlig for at sende invitationen og sikre, at den opfylder gældende lovgivning, samt bestemme formålet og metoden for indsamling eller behandling af personoplysninger, der bruges til formålet om dig.

I henhold til GDPR er virksomheden den dataansvarlige, mens Trustpilot er databehandleren, hvis services understøtter afsendelsen af invitationer i overensstemmelse med virksomhedens instruktioner. For at sende anmeldelsesinvitationer på vegne af en virksomhed modtager Trustpilot følgende personoplysninger fra virksomheden: dit navn, din e-mailadresse og et referencenummer. Disse oplysninger bliver betegnet som invitationsdata.

Hvis du vil tilgå, downloade eller slette invitationsdata brugt til at sende dig anmeldelsesinvitationer, eller hvis du har nogen spørgsmål om, hvordan den pågældende virksomhed fik eller bruger disse data, skal du kontakte virksomheden direkte, da Trustpilot ikke er ansvarlig for dataene og derfor ikke kan imødekomme den slags anmodninger.

Oplysninger ifm. virksomhedskonti

Personoplysninger, vi har i forbindelse med din virksomhedskonto på Trustpilot, angår ikke din brugerprofil til at skrive anmeldelser. Hvis du vil tilgå, rette eller slette alle personoplysninger i forbindelse med din virksomhedskonto, skal du skrive til vores databeskyttelsesteam på privacy@trustpilot.com.

Du kan slette din virksomhedskonto ved at følge instruktionerne i denne artikel. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle dine personoplysninger bliver fjernet fra vores systemer.