​Hvordan betaler jeg min Trustpilot-faktura?

p>Hvis du er kunde hos Trustpilot og abonnerer på en af vores betalte pakker, er der flere måder, du kan betale dine fakturaer på.

Automatisk betaling med betalingskort

Det nemmeste for dig er at betale din faktura automatisk med kredit- eller debetkort. På denne måde betales den på samme dato hver måned. Du kan opdatere dine kortoplysninger på din virksomhedskonto på Trustpilot ved at gå ind under Indstillinger > Fakturering > Skift betalingsmetode. Denne funktion er tilgængelig for alle brugere med administratorrettigheder.

 

Kontakt Trustpilots regnskabsafdeling, eller henvend dig til din customer success manager for at tilmelde dig automatisk betaling. Vi tager imod VISA-kort, Mastercard og American Express.

Betaling med bankoverførsel

Du kan overføre hele fakturabeløbet til Trustpilot med en direkte bankoverførsel. Du finder de nødvendige oplysninger, inklusive Trustpilots bankoplysninger, på din faktura.

For at betale med bankoverførsel skal du kontakte din bank. I nogle banker er det muligt at betale fakturaer online eller med en mobil-app. Spørg din bank, hvilke services de tilbyder.

Bemærk: Hvis din virksomhed har hovedkontor uden for Danmark, Storbritannien eller USA, skal du betale med en international bankoverførsel. Dette kan din bank også hjælpe dig med.

Engangsbetaling med betalingskort eller PayPal

Du kan foretage engangsbetalinger hver måned med betalingskort eller PayPal. Vi tager imod VISA-kort, Mastercard og American Express.

Klik på linket nederst på din elektroniske faktura for at betale på denne måde.

Bemærk: Sørg for at klikke på linket i stedet for at indtaste adressen i din browser, da webadressen på vores betalingsservice er meget lang og derfor vises i en forkortet udgave på vores fakturaer.

Betaling med check

De fleste europæiske banker accepterer ikke længere betaling med check, så dette er kun en mulighed i USA.

Spørgsmål vedrørende betalinger

Har du spørgsmål til din faktura eller betalingsmetode?

Din customer success manager kan også besvare spørgsmål om din konto og kontrakt. Hvis du er i tvivl om, hvem det er, kan du finde vedkommendes navn og kontaktoplysninger på din virksomhedskonto.

Forrige: ​Din Trustpilot-faktura i detaljer

Næste: Automatisk betaling med betalingskort