Hvis du er kunde hos Trustpilot og abonnerer på en af vores betalte pakker, er der flere måder, du kan betale dine fakturaer på.
Automatisk betaling med betalingskort
Det nemmeste for dig er at betale din faktura automatisk med kredit- eller debetkort. På denne måde betales den på samme dato hver måned. Du kan opdatere dine kortoplysninger på din virksomhedskonto på Trustpilot ved at vælge Indstillinger > Virksomhedsindstillinger > Fakturering. Denne funktion er tilgængelig for alle brugere med administratorrettigheder.
For at tilmelde dig automatisk betaling skal du kontakte din account manager eller vores regnskabsafdeling. Vi tager imod VISA-kort, Mastercard og American Express.
Betaling med bankoverførsel
Du kan overføre hele fakturabeløbet til os med en direkte bankoverførsel. Du finder de nødvendige oplysninger, inklusive vores bankoplysninger, på din faktura.
For at betale med bankoverførsel skal du kontakte din bank. Afhængigt af hvilken bank du har, kan du betale din faktura via netbank eller din bankapp. Du kan altid prøve at høre din bank ad, hvilke muligheder de tilbyder.
Hvis din virksomhed har hovedkontor uden for Danmark, Storbritannien eller USA, skal du betale med en international bankoverførsel. Dette kan din bank også hjælpe dig med.
Engangsbetaling med betalingskort eller PayPal
Du kan foretage engangsbetalinger hver måned med betalingskort eller PayPal. Vi tager imod VISA-kort, Mastercard og American Express.
Klik på linket nederst på din elektroniske faktura for at betale på denne måde.
Sørg for at klikke på linket i stedet for at indtaste adressen i din browser, da webadressen på vores betalingsservice er meget lang og derfor vises i en forkortet udgave på vores fakturaer.
Betaling med check
De fleste europæiske banker accepterer ikke længere betaling med check, så dette er kun en mulighed i USA.
Betaling via Betalingsservice (direct debit)
Hvis din virksomhed ligger i Storbritannien, Holland, Italien, Frankrig eller Tyskland, kan du betale fakturaer ved at lave en betalingsaftale med din bank. Kontakt din account manager eller vores regnskabsafdeling for at komme i gang.
Spørgsmål vedrørende betalinger
Har du spørgsmål til din faktura eller betalingsmetode?
- Hvis der står Trustpilot Inc. på din faktura, skal du kontakte vores amerikanske regnskabsafdeling.
- Hvis der står Trustpilot A/S på din faktura, skal du kontakte vores europæiske regnskabsafdeling.
Din account manager kan også besvare spørgsmål om din konto og kontrakt. Her kan du læse, hvordan du kommer i kontakt med vedkommende.