Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Derfor skal virksomheder begrunde deres rapporteringer

Vi tror på gennemsigtighed, så derfor beder vi virksomheder angive årsagerne, når de rapporterer en anmeldelse for at være i strid med vores retningslinjer.

Når en virksomhed rapporterer en anmeldelse, vises et vindue, hvor de skal angive rapporteringsårsagerne, som bliver offentlige og synlige for alle i vores community.

Vi beder virksomheder dele deres begrundelse for at rapportere anmeldelser for at tydeliggøre årsagerne bag. Det hjælper også virksomheder med at rapportere anmeldelser korrekt. Vores holdning er, at alle skal kunne se, hvem der har rapporteret en anmeldelse, og hvorfor.

Synlige årsager giver indsigt

Hvis vores brugere ikke får denne begrundelse, kan de kun se, at anmeldelsen er blevet rapporteret for at være i strid med Trustpilots brugerretningslinjer. Når vi beder virksomheder om deres begrundelse for rapporteringen, kan andre brugere se, hvad problemet er.

Det kan f.eks. være, at:

  • anmeldelsen er på det forkerte domæne (er skrevet om en anden virksomhed)
  • anmeldelsen indeholder personlige oplysninger, som kan bruges til at identificere nogen
  • brugeren, der har skrevet anmeldelsen, ikke har købt, bestilt eller brugt virksomhedens produkter eller tjenesteydelser og derfor ikke haft en reel købs- eller serviceoplevelse, eller
  • anmeldelsen er i strid med andre af vores retningslinjer

Hvis virksomheder eller brugere ikke er bekendte med Trustpilots retningslinjer, kan de ved hjælp af denne del af processen lære Trustpilots regler bedre at kende.

Troværdighed og ærlighed

Ved at give virksomheder mulighed for at begrunde deres rapporteringer fremmer vi åben, ærlig og troværdig brug af vores værktøjer og platform. Når vi beder dem forklare, hvorfor en anmeldelse er blevet rapporteret, kan virksomheden vise, at de har taget sig tid til at overveje, om anmeldelsen faktisk er i strid med vores retningslinjer, og hvordan.

Vores fokus på åbenhed mindsker også risikoen for, at medlemmer af vores community bliver vildledt. De får mere indsigt i, hvorfor en virksomhed har rapporteret en anmeldelse, om der er et ensartet mønster i deres rapportering, og om den er foretaget på et berettiget grundlag.

For virksomheder, der rapporterer anmeldelser korrekt, bør rapporteringsfunktionen være et værdifuldt værktøj til at fremme gennemsigtighed og dialogen mellem dem og deres kunder.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.