"Insights" under Dine nøgletal

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Har du ikke adgang til denne funktion? Opgradér nu

Under Insights finder du oplysninger om dine anmeldelser, der giver dig indsigt i din virksomhed.

  1. Din kundetilfredshedsscore baseret på dine anmeldelsers stjernebedømmelser.
  2. Under Tags kan du se, hvordan dine taggede anmeldelser har klaret sig.

Kundetilfredshedsscore

Kundetilfredshedsscoren udregnes ved at trække procentdelen af de negative anmeldelser fra procentdelen, der er positive. De neutrale anmeldelser tæller med i det samlede antal anmeldelser og mindsker derfor procentdelen af positive og negative anmeldelser, så kundetilfredshedsscoren hælder mod 0. Kundetilfredshedsscoren kan ligge mellem -100 (hvis alle anmeldelser er negative) og 100 (hvis alle anmeldelser er positive).

For eksempel: Hvis du har to 5-stjernede anmeldelser, en 4-stjernet anmeldelse og en 3-stjernet anmeldelse, bliver din kundetilfredshedsscore 25% + 25% + 0% -25% = 25%.

Eller et andet eksempel: Hvis du har tre 5-stjernede anmeldelser og en 4-stjernet anmeldelse, bliver din kundetilfredshedsscore 25% + 25% + 25% + 0% = 75%.

Tags

Ved hjælp af Trustpilots funktion til tagging og pre-tagging kan du tilføje tags til dine serviceanmeldelser. Når du har tagget dine anmeldelser, kan du nemt analysere din performance efter segment og holde øje med de vigtigste emner i dine serviceanmeldelser.

Du finder som standard et samlet billede af alle dine tags samt en tabel, der kan eksporteres og viser din gennemsnitlige stjernebedømmelse, antallet af anmeldelser og din kundetilfredshedsscore for hvert tag for den angivne periode.

Hvis du vil vide, hvordan specifikke tags klarer sig, skal du bruge filtret til at vælge dem.

Når du filtrerer efter specifikke tags, vises et kurvediagram nederst på siden, som sammenligner hvert tags gennemsnitlige stjernebedømmelse for den angivne periode.