Hej! Hvordan kan vi hjælpe?

Tag et kig igennem Trustpilots Supportcenter for at finde information om Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe, Produktanmeldelser, samt guides til at redigere dine anmeldelser og kontoindstillinger

Guide: Opsætning af konverteringsoptimeringstest med TrustBox Optimizer Følg

Vores TrustBox Optimizer er et værktøj til konverteringsoptimering. Den er indbygget i alle TrustBoxe og kan bruges til at tracke og optimere, hvordan TrustBoxe påvirker din hjemmesides konverteringsrate. Vi bruger principperne bag A/B-tests for at sammenligne, hvordan to eller flere TrustBox-varianter klarer sig på din hjemmeside. Derefter bruger vi de indsamlede data til at anbefale det bedste TrustBox-setup eller den bedste placering og til at hjælpe dig med at optimere din hjemmesides konverteringsrate.

Hvis du allerede bruger TrustBox Optimizeren, kan du læse denne artikel om hvordan du skal forstå resultaterne fra din konverteringsoptimeringstest.

Du kan lave to former for test, og begge kan sættes op i Trin 1 nedenfor:

1. Test med og uden en TrustBox

Test, hvordan din hjemmeside klarer sig med Trustpilot-anmeldelser. Besøgende vil kun få vist én TrustBox-variant, og de bliver delt op, så lige mange ser hver af TrustBox-varianterne (eller ingen TrustBox) på din hjemmeside. Testen kan hjælpe dig med at forstå, hvor på din hjemmeside anmeldelser har størst virkning. Desuden giver det dig et benchmark for, hvor du stadig kan optimere din brug af kundeanmeldelser. Du kan endda sammenligne ingen TrustBox med to TrustBox-varianter. Se detaljer nedenfor.

2. Test forskellige TrustBoxe og placeringer

Du kan teste, hvordan 2 forskellige TrustBox-varianter klarer sig, og hvilken af dem, der har den største virkning på konverteringen. I sådan en test, viser vi kun én variant ad gangen til halvdelen af de besøgende på din hjemmeside (som udgangspunkt er opdelingen 50/50). Denne test giver dig mulighed for at sammenligne, hvordan to varianter klarer sig, så du kan optimere og finde den variant, der har den største virkning på din hjemmeside.

Sådan får du mest muligt ud af vores Optimizer

Husk! Vores TrustBox Optimizer er designet til at du kører flere tests. Hvis du ikke er tilfreds med resultaterne af den første test - eller selv hvis du får fantastiske resultater - skal du ikke stoppe! Ved at køre flere tests kan du lære mere om og finpudse, hvordan du bruger TrustBoxe, hvilket kan hjælpe dig til at forbedre din konverteringsrate endnu mere.

Sådan starter du din første konverteringsoptimeringstest

Sådan afbryder du en test

Sådan starter du en ny test

Ofte stillede spørgsmål

Åbn alle

Sådan starter du din første konverteringsoptimeringstest

For at sætte en konverteringsoptimeringstest op skal du gå til TrustBox-biblioteket på din virksomhedskonto og klikke på Optimer din TrustBox. Du vil nu se setup-flowet for testen, hvor du kan konfigurere den og få koden.

Trin 1: Vælg de TrustBoxe, du vil teste.
  1. Vælg de(n) TrustBox(e), du vil have med i testen, alt efter hvilken type test, du vil køre. Du kan vælge varianter uden en TrustBox og sammenligne den med 1 eller 2 TrustBoxe, ELLER du kan vælge at sammenligne 2 TrustBox-varianter med hinanden i en split-test.
    • For at teste med og uden en TrustBox skal du vælge Vis ikke TrustBox og op til 2 TrustBoxe.
    • For at teste forskellige TrustBoxe eller placering, skal du vælge op til 2 TrustBoxe.
  2. Konfigurer dine valgte TrustBoxe og klik Brug i test
  3. Når du har valgt de varianter, du vil teste, bliver Fortsæt-knappen aktiveret (blå), og du kan fortsætte til næste trin.
Trin 2: Konfigurer dine testindstillinger

På indstillingssiden for optimeringstesten kan du se, hvor meget hver af dine varianter bliver vist. Det er her, du kan beslutte, hvor stor en procentdel af dit samlede antal besøgende, der får vist hver variant. Vi anbefaler, at du beholder standardindstillingerne, da det vil give resultater hurtigere og gøre det nemmere at sammenligne dem.

Bemærk: Du kan i dette trin også tilføje en tredje variant uden en TrustBox ved at klikke på + Tilføj variant uden TrustBox.

Du kan lave en beregning af varighed, som kan bruges til at anslå, hvor lang tid testen skal køre for at få statistisk betydningsfulde resultater. Beregningen er baseret på nogle grundlæggende data om din hjemmeside (cirkatal kan bruges). Da den beregnede varighed er et estimat, er det ikke sikkert, det er præcist: Testen kan tage længere eller kortere tid – eller slet ikke opnå statistisk betydningsfulde resultater. En konverteringsoptimeringstest kan højst køre i 2 måneder. Hvis din test estimeres at ville tage længere, anbefaler vi, at du enten ændrer siden, du vil teste TrustBoxene på, eller øger den stigning i konverteringsraten, som du vil registrere.

Klik på Få kode for at fortsætte til næste trin (og se den kode-snippet, du skal implementere på din hjemmeside).

Trin 3: Få kode og implementer den på din hjemmeside

Implementer al koden på din hjemmeside i dette trin. Placer TrustBoxene, hvor du gerne vil have dem på din hjemmeside. Besøgende på din hjemmeside ser kun én variant ad gangen, baseret på dine testindstillinger. Husk også at implementere koden til at tracke konvertering der, hvor konverteringerne finder sted.

Bemærk: En konvertering er, når en besøgende på din hjemmeside færdiggør et ønsket mål, f.eks. foretager et køb, udfylder en formular eller downloader noget. Vælg det konverteringssted, der er mest relevant for din virksomhed, og hvor du forventer, at din TrustBox kan påvirke et vigtigt forretningsparameter.

TIP: klik på Send koden via e-mail for at sende koden til dig selv eller din udvikler. Du vil få et link, der kan deles, med alle nødvendige instruktioner og kode-snippets til at få testen sat i gang.

Vigtigt: Hvis det ikke er din første test med vores TrustBox Optimizer, skal du huske at fjerne koden fra din forrige test, inden du implementerer den nye kode.

  1. Kopier og indsæt script-snippet-koden i <head></head>-sektionen i din hjemmesides HTML.
  2. Kopier kode-snippet'en for den TrustBox, du vil teste, og indsæt den i <body></body>-sektionen af din hjemmesides kode, der hvor du vil have TrustBoxen.
  3. Kopier og indsæt koden for konverterings-trackingen på din hjemmeside, der hvor konverteringerne sker, f.eks. tilmelding til nyhedsbrev, bekræftelse af køb osv.
    Hvis du også vil se, hvordan din omsætning påvirkes, skal du huske at udfylde de ekstra felter markeret med grønt med ordreinformation (anbefalet).

Nedenfor er tre valgfri variabler, du kan sende sammen med konverterings-trackingen:

Variabel Beskrivelse Datatype Eksempel
ORDER_TOTAL Samlet ordrebeløb Tal 20129,95
CURRENCY Ordrevaluta Streng DKK
BASKET_SIZE Antal varer i kurven Tal 3

 

Bemærk: Hvis du bruger Google Tag Manager, kan du bare kopiere koden og indsætte den.

Du kan få mere information om, hvordan du tilføjer TrustBoxe til forskellige eCommerce-systemer, i vores supportartikler.

Klik på Fortsæt for at færdiggøre opsætningen.

Trin 4: Hold øje med dine testresultater

Når du har implementeret TrustBoxen og scriptet til konverteringstracking på din hjemmeside, kan vi analysere, hvordan de forskellige varianter påvirker din konverteringsrate og omsætning, ved at kombinere antallet af visninger og konverteringer.

Du kan holde øje med dine testresultater, finde din rapport og dine testindstillinger under Integrationer > TrustBox-bibliotek> TrustBox Optimizer på din virksomhedskonto.

Vigtigt: Hvis du allerede kører en test, kan du læse denne artikel om, hvordan du skal forstå resultaterne af din konverteringsoptimeringstest.

Under fanen Oversigt vil du kunne se en oversigt over dine testresultater. Teststatus øverst på siden viser den nuværende status for din konverteringsoptimeringstest. Derudover vil du kunne se en kort oversigt over samlet antal besøgende, konverteringer og varianter i testen.

Under fanen Detaljeret rapport vil du kunne se mere information om den kørende konverteringsoptimeringstest. Når der er indsamlet nok data, vil du få vist anbefalinger baseret på resultaterne.

Under fanen Testindstillinger kan du justere indstillingerne for den kørende test.

Bemærk: Hvis du vil ændre nogen af indstillingerne for en test, der allerede kører, skal du starte testen forfra med de samme varianter. Tests, der har kørt mindre end 7 dage, vil blive slettet, og alle andre tests bliver gemt på historiksiden.

Sådan afbryder du en test

Vigtigt: Hvis du vil starte en ny konverteringsoptimeringstest, skal du følge instruktionerne i afsnittet nedenfor: Sådan starter du en ny test.

Trin 1: Hurtig afbrydelse af konverteringsoptimeringstesten

Gå til Testindstillingssiden og indstil visningen til 100% for den variant, du vil beholde. Det vil medføre, at resten af varianterne ikke bliver vist til besøgende på din hjemmeside. Vi anbefaler, at du følger instruktionerne i Trin 2 så snart, du har mulighed for det.

Trin 2: Fuldstændig afbrydelse af konverteringsoptimeringstesten

Du kan også afbryde en test ved at fjerne den kode for konverteringsoptimeringstesten, du har implementeret på din hjemmeside:

  1. Hvis du gerne vil beholde de varianter, der har en TrustBox, skal du fjerne attributten data-group fra div-koden.
  2. Hvis du vil fjerne TrustBoxene helt, skal du fjerne al kode fra sektionerne <head></head> og <body></body>.
  3. Medmindre du har tænkt dig at køre flere tests, skal du også fjerne koden for tracking af konvertering.

Sådan starter du en ny test

For at starte en ny konverteringsoptimeringstest skal du sikre dig, at du har fjernet koden fra din forrige test helt, så du kan være sikker på, din datarapport er nøjagtig.

Trin 1: Stop den foregående konverteringsoptimeringstest fuldstændigt
  1. Hvis du vil beholde en variant, der har en TrustBox, skal du fjerne data-group-attributten fra TrustBox-koden.
  2. Hvis du ikke vil beholde nogen af de forrige varianter, skal du slette hele TrustBox-koden fra <body></body>.
Trin 2: Start den nye test

Gentag trinene fra Sådan starter du din første konverteringsoptimeringstest.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan genererer I indsigt om konvertering for min virksomhed?

Når du implementerer din TrustBox og scriptet for konverteringstracking på din hjemmeside, kan vi analysere, hvordan de forskellige varianter påvirker din konverteringsrate og omsætning ved at kombinere antallet af visninger og konverteringer.

Det gør vi ved at bruge principperne bag A/B-test, hvilket hjælper os til at sammenligne og få indsigt fra:

  • Hvordan din hjemmeside klarer sig med TrustBoxe, der viser brugeranmeldelser. Som udgangspunkt deles dine kunder op i lige store andele, der hver kun ser én TrustBox-variant (du kan teste op til 2 TrustBoxe) eller ingen TrustBox.
  • Hvordan to forskellige TrustBox-varianter klarer sig, og hvilken en, der har den største virkning på konverteringen. I sådan en test, viser vi kun én variant ad gangen til halvdelen af de besøgende på din hjemmeside (som udgangspunkt er opdelingen 50/50).

PRO TIP: For hurtigere resultater, der er nemme at sammenligne, anbefaler vi, at du har en ligelig fordeling af visninger mellem de varianter, du tester.

Hvad er en konvertering? Hvilken type konverteringer kan jeg tracke?

En konvertering er, når en besøgende på din hjemmeside færdiggør en ønsket handling, såsom at udfylde en formular eller gennemføre et køb. Vælg det konverteringssted, der er mest relevant for din virksomhed, og hvor du forventer, at din TrustBox vil gøre en forskel - typisk et vigtigt forretningsparameter.

Med konverteringskoden på plads kan vi:

  1. Tracke enhver type konvertering (f.eks. gennemført køb, tilmelding til prøveperiode osv.).
  2. Tracke omsætning (f.eks. samlet ordrebeløb, antal varer i kurv osv.).

PRO TIP: Track kun ét konverteringssted ad gangen.

Hvilken TrustBox bør jeg vælge?

Den bedste TrustBox til din hjemmeside afhænger bl.a. af layoutet af din hjemmeside og den typiske brugeroplevelse på din hjemmeside.

Husk, at anmeldelser og din TrustScore kun har værdi, hvis dine kunder kan se dem. Vi anbefaler, at du placerer TrustBoxen, så man ikke skal scrolle for at se den, eller tæt på centrale steder, hvor kunder skal træffe en beslutning.

Hvis du gerne vil have anbefalinger og råd om konvertering, står vi klar til at tage en snak om det.

PRO TIP: Prøv forskellige varianter og bliv ved med at eksperimentere for at få de bedste resultater.

På hvilken side bør jeg placere en TrustBox?

Den bedste måde at vælge, hvor en TrustBox skal placeres og hvor du kan eksperimentere med forskellige varianter, bør baseres på:

  • Hvilken destinationsside har mest trafik?
  • Hvilken type trafik får din hjemmeside, og hvad er de største udfordringer i forhold til at overbevise besøgende om at købe fra dig?
  • Hvor i konverteringsprocessen ser du flest droppe ud?
  • Hvad er de vigtigste punkter i forhold til en købsbeslutning?

PRO TIP: Prøv forskellige varianter, og bliv ved med at eksperimentere for at få de bedste resultater.

Hvor længe går der, før jeg kan få konverteringsindsigt?

Vi går i gang med at indsamle data lige så snart, du implementerer TrustBoxen og konverteringskoden på din hjemmeside.

Vi viser ikke den detaljerede rapport i den første uge, din test kører, eller hvis trafikken er meget lav (under 200 besøgende), da datamængden vil være for lille til at konkludere på. Efter den periode vil du begynde at få vist en detaljeret rapport med dine testresultater. Rapporten genereres én gang om dagen og er baseret på alle de data, der er indsamlet, siden testen blev sat i gang. Jo længere, du lader testen køre, jo mere data kan vi indsamle, og jo mere præcise vil dine resultater være. Vi anbefaler dog, at du ikke kører testen i mere end 8 uger.

Hvis du allerede kører en test, kan du læse denne artikel om, hvordan du skal forstå resultaterne fra din konverteringsoptimeringstest.

PRO TIP: Lav din test på sider med meget trafik, så du kan få mere nøjagtige resultater på kortere tid.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får de forventede resultater?

Ethvert resultat er et godt resultat og vil give dig viden om din hjemmeside og dine kunder. Vi anbefaler, at du afprøver forskellige varianter og kører flere tests (en ad gangen) med en eller flere TrustBoxe for at finde den løsning, der giver det bedste resultat.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du se vores gode råd & tips til at få mest muligt ud af Optimizeren samt et par eksempler på Optimizerens resultater i rigtige scenarier samt anbefalede måder at fortsætte på.

PRO TIP: Kombiner konverteringsindsigt med brugerundersøgelser, så du får en dybere forståelse for dine kunders adfærd og bedre kan optimere din onlineforretning.

Hvad betyder "Sandsynlighed for at vinde"?

Sandsynlighed for at vinde angiver den sandsynlighed, der er for, at den testede variant klarer sig bedre end de andre varianter i testen. Nedenfor er en tabel, der opsummerer de forskellige procentsatser i tre hovedgrupper. Du kan læse mere om det her: Forstå resultaterne af din konverteringsoptimeringstest.

Sandsynlighed for at vinde Hvad betyder det? Risikovurdering
ca. 50-60%

De testede varianter er meget ens.

Eksempel og anbefalinger

Hverken vinder eller taber
> 70%

Der er en høj sandsynlighed for, at denne variant vil klare sig bedre over tid end andre varianter i testen.

Eksempel og anbefalinger
Sikker
> 90%

Der er en meget høj sandsynlighed for, at denne TrustBox-variant vil klare sig bedre over tid end andre varianter i testen. Denne variant kan kåres til vinder.

Eksempel og anbefalinger
Meget sikker
Kontakt support