For at give virksomheder et hurtigt overblik over Trustpilots regler har vi sammenfattet hovedpunkterne i vores retningslinjer for virksomheder her.
Indsamling og besvarelse af anmeldelser
- Dine kunder kan skrive en anmeldelse af din virksomhed, hvis de har haft en reel oplevelse med den inden for den seneste tid. Det kan være et køb, en telefonsamtale, et besøg i en butik eller anden brug af dine produkter eller services.
- Hvis du inviterer dine kunder til at skrive anmeldelser, skal invitationerne være neutrale. Det betyder, at du skal invitere alle kunder på samme måde eller på en objektiv måde, som f.eks. at invitere hver tredje kunde. Desuden skal invitationerne være skrevet på en måde, der ikke forsøger at påvirke kunderne til at skrive positive anmeldelser.
- Vi opfordrer virksomheder til at besvare deres anmeldelser, men det skal ske på en retmæssig og høflig måde. Det er f.eks. ikke okay at diskriminere elller true folk.
Trustpilot-værktøjer
- Du kan bede dine kunder om at opgive et referencenummer, når de skriver anmeldelser.
- Virksomheder kan rapportere anmeldelser, der er i strid med vores retningslinjer for brugere, men vi tillader ikke misbrug af vores rapporteringsfunktion.
Følgende er ikke tilladt
- Vi kan fjerne anmeldelser i særlige tilfælde, og når de er i strid med vores retningslinjer for brugere, såsom hvis de er falske eller skrevet af dine medarbejdere.
- Vi tillader ikke nogen form for incitamenter (rabatter, loyalitetspoint, gavekort, vouchers, gaver, henvisningsbonusser, belønninger i form af penge etc).
- Offentliggør ikke fortrolige eller personlige oplysninger.
- Du må ikke bruge dit eget udstyr til at indsamle anmeldelser fra dine kunder. Hvis du vil indsamle anmeldelser i din virksomheds fysiske lokaler, skal du have vores tilladelse først.
- Vi tolererer ikke misbrug, afpresning eller trusler mod brugere eller Trustpilot.
- Hvis du misbruger vores platform, kan vi blokere funktionerne på din virksomhedskonto, indsætte en forbrugeradvarsel på din profil og måske endda opsige dine aftaler med os.
Bemærk, at dette kun er et sammendrag. Du kan også læse vores samlede retningslinjer for virksomheder.
For alle andre brugere end virksomheder gælder vores retningslinjer for brugere, som du også kan finde et kort sammendrag af.