Få Rich Snippets for SEO med TrustBoxe til serviceanmeldelser

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Har du ikke adgang til denne funktion? Opgradér nu

Brug TrustBoxe til at få Rich Snippets ved hjælp af din TrustScore og dit samlede antal anmeldelser, og få dit website til at skille sig ud i Google-søgninger.

En TrustBox vil ikke forbedre dit websites SEO direkte, men de strukturerede data gør det lettere for Google at forstå din bedømmelse. Dette kan øge din organiske klikrate, generere mere trafik til dit website og med tiden forbedre din rangering.

Læs mere om strukturerede data i Googles retningslinjer.

Hvis du er interesseret i at få Rich Snippets for produktanmeldelser, anbefaler vi vores Product Reviews SEO-TrustBox.

Få Rich Snippets med en TrustBox

TrustBoxe er den hurtigste og letteste måde at vise anmeldelser på dit site. Vi følger hele tiden tendenserne inden for strukturerede data for at sikre, at din implementering er i overensstemmelse med Googles retningslinjer (forudsat at du nøje følger vores retningslinjer for implementering af TrustBoxe).

Sådan kommer du i gang med at få Rich Snippets i Google-søgninger ved hjælp af TrustBoxe:

Tilføj en TrustBox på dit website

  1. Gå til din virksomhedskonto > Integrationer > TrustBox-bibliotek, vælg TrustBoxe optimeret til SEO fra rullemenuen, og vælg derefter en TrustBox.
  2. Slå indstillingen Aktivér Rich Snippets for SEO til.
  3. Implementér TrustBox-koden på dit website. Sørg for, at du følger retningslinjerne for implementering.
    • Valgfrit: Hvis Rich Snippet'en skal indeholde sameAs-links til dine sociale medier, skal du angive disse data på din virksomhedsprofil.

Få Google til at gennemgå og indeksere dine sider

  1. Log på Google Search Console, og vælg dit website.
  2. Indtast webadressen på den side, der indholder TrustBoxen, i feltet Undersøg enhver webadresse i "[navn på dit website]".
  3. Når dataene er hentet, skal du klikke på Anmod om indeksering.
    • Hvis du får beskeden "Webadressen er ikke på Google", kan du prøve at klikke på Test aktiv webadresse for at finde ud af, hvorfor Google ikke kan gennemgå din side.
  4. Gentag denne proces for alle de webadresser, der indeholder den samme TrustBox. Når Google har indekseret dine sider, bør dine Rich Snippets begynde at blive vist i Google-søgninger.

Retningslinjer for implementering

Hvis dit site har lav autoritet og derfor ikke bliver gennemgået af Google særlig tit, kan der gå op til tre måneder, før Google gennemgår dine sider. Du skal derfor bede Google om at hente dit nye indhold.

Nedenfor finder du nogle tips til, hvordan du optimerer processen og øger sandsynligheden for, at dine Rich Snippets bliver vist i søgeresultater.

Gode tips:

  • Brug kun TrustBox-koden på nogle få vigtige destinationssider (maks. 5). Du får det bedste resultat ved at tilføje koden på:
    • Din Om os-side eller en side med kundeudtalelser.
    • De en eller to vigtigste destinationssider ifølge dit websites statistikker.
  • Placér TrustBoxen, så man ikke først skal scrolle ned. Dermed kan folk se dine Trustpilot-stjerner, så snart de kommer ind på din side.
    • Tip: Undgå at placere TrustBoxen i det globale sidehoved, den globale sidefod eller i navigationsmenuen, ellers vil den kunne ses på hele websitet.

Undgå følgende:

  1. Vis ikke Rich Snippet-stjerner fra din TrustScore på hele dit website, da Google vil anse det for spam. Overvej i stedet at placere en almindelig TrustBox (uden Rich Snippet-markup) på andre sider.
  2. Tilføj ikke SEO-TrustBoxen på dine kategorisider, da du dermed overtræder Googles retningslinjer, hvori der står, at kategorisider ikke må indeholde Rich Snippets.
  3. Sørg for at holde TrustBoxe med service- og produktanmeldelser adskilt, så du kun placerer TrustBoxe med produktanmeldelser på dine produktsider.

Selvom Google ikke understøtter Rich Snippet-stjerner på hjemmesider, anbefaler vi, at du tilføjer en SEO-optimeret TrustBox for at tilføje metadata til dit website og gøre det mere synligt i Google Knowledge Graph.

Vigtigt: Det afhænger af Google, om Rich Snippets vises eller ej. Selv hvis du følger alle deres retningslinjer, er det stadig op til Google, om de viser Rich Snippets i søgeresultaterne.