Sådan installerer du Trustpilots Zendesk-integration
Med vores Zendesk-integration kan du strømline din kundeservice. Du kan administrere alle dine service- og produktanmeldelser via Zendesk uden at logge ind på Trustpilot eller ændre dine arbejdsprocesser.
Download integrationen
-
Gå ind på din Trustpilot virksomhedskonto > Integrationer > Kundesupport > Zendesk.
-
Klik derefter på Download.
Installér integrationen
-
Log ind på din Zendesk-konto, og klik på Zendesk Products-ikonet. Det består af 4 kvadrater og findes ved siden af dit profilbillede. Vælg derefter Admin Center.
-
Udvid rullemenuen Apps and integrations, og klik på Zendesk Support apps under Apps.
-
Klik på Upload private app.
Hvis du tidligere har installeret denne integration, skal du afbryde den gamle version, før du forbinder den nye. Hold markøren over integrationen, klik på hjulet, og vælg "Uninstall".
-
Indtast det ønskede navn under App Name, og klik på Choose File. Vælg den fil, du lige har downloadet fra Trustpilot, og klik på Upload.
-
På den næste side kan du aktivere de rolle- og gruppebegrænsninger, du foretrækker, og derefter klikke på Install.
-
Når installationen er fuldført, skal du gå tilbage til rullemenuen Apps and integrations og klikke på Channel apps og derefter på Trustpilot Reviews under Apps.
-
Vælg Accounts i den øverste menu, og klik på Add account. Vælg de domæner, du vil integrere med Zendesk. Du kan også vælge, hvilket antal stjerner der skal inkluderes, samt om du vil inkludere anmeldelsestags og produktanmeldelser. Og så kan du synkronisere ubesvarede anmeldelser ved at klikke på Submit og derefter Allow for at bekræfte.
Når du har sat integrationen op, vil dine service- og produktanmeldelser dukke op som tickets i Zendesk, hvorfra du kan læse og besvare dem direkte.
Næste: Trustpilots Zendesk-integration: Sådan besvarer du anmeldelser