Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

​Ofte stillede spørgsmål om integrationen mellem Trustpilot og Zendesk

Hvilke fordele er der ved integrationen mellem Trustpilot og Zendesk?

Integrationen giver dig mulighed for at svare på anmeldelser direkte i Zendesk. De af dine medarbejdere, der har kundekontakt, vil kunne svare på brugeranmeldelser uden at skulle logge på Trustpilot eller skifte workflow, hvilket vil give en mere strømlinet kundeserviceoplevelse.

Trustpilot brugeranmeldelser er fuldt integreret i Zendesk, så eventuelle makroer eller udløsere, der er sat op i Zendesk, vil fortsat fungere på samme måde, og du vil endda kunne lave nye for at automatisere dele af processen.

Bemærk: Trustpilot anbefaler, at al kommunikation med kunder varetages af medarbejdere, da et automatisk svar kan blive opfattet negativt.

Virksomheder, der allerede klarer deres support i Zendesk vil kunne installere en Trustpilot-kanal side om side med deres eksisterende kanaler såsom e-mail, telefon, Twitter, Facebook osv.

Integrationen vil hjælpe med at streamline kommunikationsprocessen mellem dig og dine kunder, da du nu kan svare på Trustpilot-anmeldelser samme sted, som du svarer på e-mails.

Hvorfor bliver mit svar på en brugeranmeldelse på Trustpilot ændret/fjernet?

Det er kun muligt at have ét svar online pr. anmeldelse på Trustpilot. Derfor overskriver hvert ekstra svar, du skriver i Zendesk, det forrige svar, du har skrevet til kunden.

Er det muligt at rapportere, tagge eller dele anmeldelser fra Zendesk?

Integrationen giver ikke mulighed for rapportering, tagging og deling. Men når du klikker på Trustpilot-linket, der er i hver sag, bliver du taget til din Trustpilot virksomhedskonto og får vist den pågældende anmeldelse, som du så kan tagge, rapportere eller dele derfra.

Hvor ofte kan nye anmeldelser ses i Zendesk?

Når en ny anmeldelse skrives på Trustpilot, kan den ses i Zendesk inden for 2-4 minutter.

Hvor meget tid tager det, før svaret kan ses på Trustpilot?

Når anmeldelsen kan ses i Zendesk i form af en sag, og et svar bliver skrevet, bliver svaret lagt på Trustpilot med det samme. På grund af caching kan det tage noget tid, før det kan ses.

Fungerer Trustpilot-kanalen sammen med alle Zendesk-funktionerne?

Ja, makroer, udløsere, automatisering osv., det fungerer alt sammen!

Hvorfor kan jeg ikke logge ind med min Google-konto, når jeg sætter integrationen op?

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun login med e-mail/kodeord, der er tilladt.

Trustpilot er ikke ansvarlig for nogen links til tredjepartssites i denne artikel, deriblandt indholdet på andre websites, der linkes til i denne artikel.

Kommentarer

0 kommentarer