Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

8 tips til at skrive fantastiske kundeanmeldelser

Brugbare og velskrevne anmeldelser er værdifulde input for hele Trustpilots online anmeldelses-community, også de virksomheder, der anmeldes. Vi har regler, der styrer hvad der kan og ikke kan skrives i anmeldelser på Trustpilot, men for at gøre det enkelt og få dig hurtigt i gang er her en infografik, der opsummerer de vigtigste pointer:

Giv brugbar, konstruktiv feedback

En god anmeldelse indeholder nok information til at give andre en fornemmelse for, hvad der skete. Uddyb hvilke faktorer, der bidragede til din positive, negative eller bare nogenlunde oplevelse. Du kan også give din mening om, hvad du synes virksomheden gør godt, og hvordan de eventuelt kan forbedre sig. Men vær venlig og høflig! Her er to eksempler, som både forbrugere og virksomhederne, der bliver anmeldt, måske kan finde nyttige:

Fortæl om flere forskellige elementer, inklusive kundeservice

Gør din anmeldelse mere relevant ved at beskrive din overordnede oplevelse, inklusive den kundeservice, du modtog. Fortæl folk, hvor hjælpsom virksomheden var! Hvis du fokuserer på kun ét element, så som produktkvalitet eller leveringsmetoder, får læserne kun begrænset indsigt i din oplevelse.

Vær detaljeret, konkret og ærlig

Der er ingen regel mod at skrive en anmeldelse på kun en håndfuld ord, men der er selvfølgelig større sandsynlighed for, at din anmeldelse bliver fundet nyttig, jo mere specifik du er. Vores anbefaling er at skrive ud fra din egen, individuelle oplevelse og være ærlig og hold dig til fakta. Hjælp læserne til at forstå din oplevelse. Nedestående fem-stjernede anmeldelser er for korte til at give læserne et billede af, hvad det er, anmelderen godt kan lide ved virksomheden. De indeholder heller ikke megen brugbar feedback, der kan hjælpe virksomhederne med at forbedre sig:

Lad være med at inkludere links og personlig information så som navne

Af hensyn til beskyttelse af persondata må anmeldelser på Trustpilot ikke indeholde navne eller anden information, der kan bruges til at identificere folk. Eksterne URL'er eller links til andre virksomheder er heller ikke tilladte, da de kan udgøre risici. For eksempel vil brugeren, der har skrevet denne anmeldelse, blive bedt om at redigere den og fjerne den markerede tekst: Denne version af anmeldelsen er derimod OK: Nogle gange kan det være fristende at fremhæve virkelig god eller dårlig kunderservice, ved at nævne navnet på den person, der gav dig den. Det er forståeligt, men det er vigtigt, at du overholder persondatalovgivningen, når du er på Trustpilot. Vi anbefaler derfor, at du holder dig til generelle ting i dine anmeldelser og skriver direkte til virksomheden for at rose eller klage over en specifik medarbejder.

Vær høflig og venlig

Vi modererer eller censurerer ikke anmeldelser, inden de bliver lagt online, da vi stoler på, at flertallet af vores brugere har gode hensigter. Men når en anmeldelse skrives i et online community, betyder det, at den er offentlig. Der gælder derfor de samme regler for kundeanmeldelser, som gælder for alle slags offentliggjorte meninger. Ytringsfriheden giver dig ret til at udtrykke dig selv, men der er en grænse mellem, hvad der er passende og upassende. I den ekstreme ende af skalaen forbyder loven, at man kommer med injurierende udtalelser. Det indbefatter udtalelser, der er usande eller endnu ikke bevist at være sande. Hvis du har haft en negativ oplevelse, er det ofte bedre - og mere troværdigt - at skrive i en rolig, sober tone i stedet for at skrive med følelserne og pege fingre. Forklar hvad der skete og overlad det til læserne af din anmeldelse at drage deres egne konklusioner. Hvis du vælger denne tilgang, kan det også betyde, at den pågældende virksomhed vil være mere villig til at gå i dialog med dig for at løse problemet.

Opdater endelig din anmeldelse, hvis det er nødvendigt

Vi tillader kun én anmeldelse pr. virksomhed eller domæne. Men hvad hvis du har flere transaktioner med en virksomhed eller løbende bruger dem? En vigtig funktion på Trustpilot er, at du kan redigere din anmeldelse, så den reflekterer din seneste oplevelse. For services, du tilmelder dig, og som fortsætter over tid, kan du redigere din anmeldelse i takt med at din oplevelse med virksomheden udvikler sig. Bare for at gøre det klart: Virksomheder kan invitere deres kunder til at anmelde dem umiddelbart efter, de har tilmeldt sig. Vi har dog forståelse for, at i nogle tilfælde vil det give mening, at brugerne senere vender tilbage og redigerer deres anmeldelse, så den bedre afspejle et mere fuldkomment billede af deres overordnede oplevelse eller en ændret holdning.

Sikr dig, at du har den rigtige URL, domænenavn eller virksomhed

Check, at du skriver anmeldelsen det rigtige sted. Hvis en virksomhed har taget det domæne, du anmelder, i brug, er der ofte information om den pågældende virksomhed i højre side af profilsiden, så du kan tjekke, at det er den rigtige virksomhed, du anmelder. Trustpilot stiller en platform til rådighed, som virksomheder kan få gratis adgang til. Anmeldelser er offentligt tilgængelige for alle, men det er ikke ensbetydende med, at den pågældende virksomhed vil se din feedback. Hvis du har et presserende problem, som det er nødvendigt at løse, bør du overveje at kontakte virksomheden, du har handlet med, direkte. Husk også, at Trustpilots opgave ikke er at løse eventuelle tvister mellem anmeldere og virksomheder. Hvis du vælger at skrive en anmeldelse på Trustpilot, kan det dog være, at den pågældende virksomhed ser din feedback og går i dialog med dig. Desuden vil andre brugere, som læser din anmeldelse, kunne lære af dine oplevelser.

Læs din anmeldelse igennem

Det kan måske være åbenlyst at tjekke, at din anmeldelse er læsbar, giver mening og ikke indeholder slåfejl, inden du sender den, men et overraskende højt antal anmeldelser indeholder fejl, som går ud over deres brugbarhed. Så husk at kigge din tekst igennem, inden du trykker på send"-knappen!

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.