Hvad er formålet med Trustpilot?

Formålet med vores community for online-anmeldelser er at indsamle reel feedback, som virksomheder og forbrugere kan inkludere i deres beslutninger.

Trustpilots formål har siden begyndelsen i 2007 været klart: Vi ønsker at hjælpe forbrugere og virksomheder

Vi ønsker at hjælpe virksomheder med at indsamle og arbejde med anmeldelser for at gå i dialog med deres kunder, løse problemer og opnå succes ved at forbedre deres kundeservice. Vi ønsker også at give forbrugere adgang til nyttige oplysninger, der kan lette deres købsbeslutninger.

Feedback og gennemsigtighed

Trustpilot hoster anmeldelser som brugergenereret indhold i et online-community, der er åbent og tilgængeligt for alle.

Vi tror på, at ved at lade forbrugere dele deres oplevelser, kan det øge gennemsigtigheden, opbygge relationer og styrke tilliden mellem virksomheder og forbrugere. Og når virksomheder arbejder med deres feedback, deriblandt kritik, kan de vise deres kunder, at de lytter, og dermed styrke kundeloyaliteten.

Gode oplevelser for virksomheder og forbrugere

Vi har spurgt Trustpilots grundlægger og CEO, Peter Mühlmann, om, hvorfor han startede Trustpilot. Han forklarede, at øget gennemsigtighed kan være vejen til succes:

"Jeg startede Trustpilot, da jeg ønsker, at folk som mine venner eller min mor har en god oplevelse, hver gang de køber noget på nettet, ligegyldigt om de køber et nyt køkken eller en rejse til Frankrig. Jeg vil gøre det nemt for dem at finde ud af, om en virksomhed er god at handle med.

"Jeg er også meget motiveret af at hjælpe virksomheder til at lære deres kunder bedre at kende og skabe profit, fordi de arbejder hårdt på at give kunderne en god oplevelse hver gang."