Sådan filtrerer du en virksomheds anmeldelser

Hvis du vil danne dig et bedre overblik over en virksomheds serviceniveau, læse anmeldelser på forskellige sprog eller finde ud af, hvordan en virksomheds specifikke lokation klarer sig, kan du bruge vores filtre til at sortere og vise anmeldelser efter stjernebedømmelse, sprog eller lokation.

Filtrér efter stjernebedømmelse

På en virksomheds profilside vises de nyeste anmeldelser først. Du kan filtrere anmeldelser for at se anmeldelser med en bestemt stjernebedømmelse. På denne måde kan du foretage en mere målrettet søgning, så du kan se, hvad kunder kan lide ved en virksomhed, og hvad de er mindre begejstrede for.

Sådan filtrerer du efter stjernebedømmelse:

  1. Søg på den virksomhed, du vil læse anmeldelser af, og klik på dens navn på resultatsiden.
  2. Klik på Bedømmelse på virksomhedens profilside.
  3. Markér feltet ud for den ønskede bedømmelse, og klik på Vis anmeldelser for at anvende filtret.

Du kan slette et filter ved at fjerne markeringen.

Tip: I vores artikel om TrustScoren kan du læse, hvordan virksomheder bedømmes på Trustpilot.

Filtrér efter sprog

trustpilot.com er sproget som standard engelsk, og på lokale versioner af Trustpilot, f.eks. dk.trustpilot.com eller sv.trustpilot.com, vises anmeldelser som standard på det lokale sprog. Du kan læse anmeldelser på andre sprog ved at anvende et sprogfilter.

Sådan filtrerer du efter sprog:

  1. Søg på den virksomhed, du vil læse anmeldelser af, og klik på dens navn på resultatsiden.
  2. Klik på Dansk på virksomhedens profilside for at åbne en liste med sprog.
  3. I vinduet Sprog skal du vælge det sprog, du vil læse anmeldelser på, og derefter klikke på Vis anmeldelser. Antallet af tilgængelige anmeldelser vises ved siden af de forskellige sprog.

Det er ikke alle virksomheder, der er blevet anmeldt på flere sprog, så alle sprog optræder sandsynligvis ikke på listen.

Sådan fjerner du sprogfiltret:

  • Klik på Alle sprog i vinduet Sprog, og klik derefter på Vis anmeldelser.

Tip: Du kan indsnævre din søgning ved at kombinere sprog- og stjernefiltre. For at læse 4-stjernede (gode) anmeldelser på spansk skal du eksempelvis vælge filtrene God og Español.

Filtrér efter lokation

Når du kommer til en virksomheds profilside, lander du altid på hovedprofilsiden først. Du kan filtrere efter lokation for at se anmeldelser, der hører til en af virksomhedens specifikke lokationer eller butikker. På denne måde kan du få et bedre indblik i virksomheder nær dig.

Sådan filtrerer du efter lokation:

  1. Søg på den virksomhed, du vil læse anmeldelser af, og klik på dens navn på resultatsiden.
  2. Klik på Lokationer under virksomhedens navn på dens profilside.
  3. Vælg eller søg efter den lokation, du vil se anmeldelser fra.

Tip: Du kan læse og sammenligne anmeldelser og TrustScores fra to eller flere lokationer for at se, hvor du kan få den bedste oplevelse.

Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.