Struktureret data-snippet for Automatisk Feedback Service (AFS)

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Denne funktion er en del af vores gratis produktpakke Prøv den nu

Med en struktureret data-snippet kan du optimere brugen af AFS og bedre styre indholdet i dine anmeldelsesinvitationer.

AFS er et letanvendeligt produkt, hvis funktionalitet kan optimeres ved at kombinere det med en struktureret data-snippet.

Dataene fra den strukturerede data-snippet tilsidesætter altid de indstillinger, du har foretaget, i Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger.

Bemærk: Det kræver muligvis teknisk ekspertise at implementere en struktureret data-snippet.

Dataformatet er kendt som JavaScript Object Notation (forkortet JSON). Hvis det volder dig problemer, kan du finde hjælp nedenfor, hvor vi bryder det ned i mindre dele og forklarer strukturen.

Hvordan bruger jeg en struktureret data-snippet?

Det er først og fremmest vigtigt at vide, at koden for den strukturerede data-snippet ikke altid behøver at ligne den nedenfor. Du kan faktisk selv vælge, hvilke felter du vil bruge, og så vil resten af indstillingerne blive taget fra din virksomhedskonto.

Du skal indsætte den strukturerede data-snippet i kildekoden for trigger-mailen, der sendes til Trustpilot og/eller dine kunder.

Sådan tilføjer du dataene

Det fremgår af nedenstående koder, hvordan du tilføjer specifikke oplysninger til din strukturerede data-snippet.

Vigtigt: Navnene og referencenummeret i koderne er eksempler og skal ikke sættes ind i din kode.

Kundenavn og referencenummer

Vi vil anbefale dig altid at tilføje referencenummeret (referenceId) til koden, så du lettere kan identificere hver kundetransaktion og invitere den samme kunde til at anmelde hver oplevelse, vedkommende har haft med din virksomhed. Hvis du ikke har et referencenummer som en unik identifikator, kan du kun invitere en kunde én gang.

Du kan også give invitationen et mere personligt præg ved at tilføje kundens navn. Det kræver blot, at du bruger [Name]-pladsholderen i dine skabeloner, ligesom i følgende kode:

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd"
    }
  </script>

Kundens e-mailadresse (hvis bcc-feltet ikke er tilgængeligt)

Hvis du tilføjer kundens e-mailadresse til den strukturerede data-snippet, vil den altid blive prioriteret over e-mailadressen i Til:-feltet. Du bør følge eksemplet nedenfor, hvis du ikke kan bruge bcc-feltet.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "referenceId": "1234abcd",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk
    }
</script>

Skabeloner

Hvis du bruger skræddersyede invitationsskabeloner til specifikke formål (f.eks. sprog og kampagner), kan du angive, hvilken skabelon der skal bruges, ved at tilføje et skabelon-ID (templateId) som nedenstående:

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
        "templateId": "xyz123abc"
    }
</script>

Lokationer

Angiv lokations-ID'et (locationId) som vist i følgende kode for at invitere dine kunder til at anmelde en specifik lokation:

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
  {
      "recipientName": "Jens Hansen",
      "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
      "referenceId": "1234abcd",
      "locationId": "id1"
    }
</script>

Bemærk: Der skelnes mellem store og små bogstaver i lokations-ID'et.

Destinationsside og lokaliseret sprog

Den locale, du bruger i nedenstående kode, angiver sproget på den destinationsside, din kunde sendes videre til.

Bemærk: Localen skal opfylde kravene i ISO 15897.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
         "locale": "da-DK"
      }
</script>

Invitationer til kunder i forskellige lande

For at invitere kunder fra forskellige lande skal du angive, hvilken destinationsside brugeren skal sendes videre til, i parameteren locale samt angive et skabelon-ID for invitationens skabelon. Du kan vælge mellem vores optimerede skabelon og din egen skræddersyede skabelon, du skal bare sikre, at destinationssidens og skabelonens sprog stemmer overens.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
        "locale": "da-DK",
        "templateId": "xyz123abc"
    }
</script>

Tagging

Du kan tagge dine anmeldelser automatisk ved at angive, hvilke tags du vil give en anmeldelse, før kunden har skrevet den. Du kan bruge alle de tags, du vil. Nedenfor finder du et eksempel på, hvordan den strukturerede data-snippet kan se ud.

Bemærk: Hvis dine tags indeholder mellemrum, bliver din invitation ikke sendt.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
      "recipientName": "Jens Hansen",
      "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
      "referenceId": "1234abcd",
      "tags": ["København","salg"]
    }
</script>

Produktanmeldelser

Bemærk: Du skal muligvis opgradere din pakke for at få adgang til produktanmeldelser.

For at indsamle produktanmeldelser skal du opsætte den strukturerede data-snippet til at inkludere data fra dine solgte produkter. Med denne opsætning kan du indsamle service- og produktanmeldelser med én enkelt invitation eller med to separate invitationer.

Bemærk: Opsætningen kræver muligvis teknisk ekspertise.

Du kan tilføje produktdata til den strukturerede data-snippet på to måder:

  1. Den ene mulighed er at tilføje alle transaktions- og produktdata til den strukturerede data-snippet. Dette inkluderer en websiteadresse, et billede af produktet, produktnavnet, SKU og meget mere.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
        "productReviewInvitationPreferredSendTime": "2018-12-25T13:00:00",
        "productReviewInvitationTemplateId": "5c17c7ebb565bb0001046fbd",
        "products": [
      {
        "productUrl": "http://www.minvirksomhed.dk/.../12345.htm",
        "imageUrl": "http://www.minvirksomhed.dk/.../.../12345.jpg",
        "name": "Metallegetøjsbil",
        "sku": "ABC-1234",
        "gtin": "1234567890",
        "mpn": "7TX1641",
        "brand": "Acme"
      },
      {
        "productUrl": "http://www.minvirksomhed.dk/.../4321.htm",
        "imageUrl":"http://www.minvirksomhed.dk/.../.../4321.jpg",
        "name": "Garage til metallegetøjsbil",
        "sku": "CBA-4321",
        "gtin": "9876543210",
        "mpn": "5TX1649",
        "brand": "Acme"
      }
    ]
    }
</script>
Bemærk: Det er obligatorisk at udfylde felterne productUrl, name og sku, når du opsætter en struktureret data-snippet for produktanmeldelser.
  1. Den anden mulighed byder på en enklere opsætning, da det i dette tilfælde ikke er nødvendigt at sende alle produktdata (som i mulighed 1), hver gang du har solgt et produkt. Du skal blot uploade dit produktkatalog til Trustpilot, så behøver du kun at tilføje en simpel SKU for hvert solgt produkt til den strukturerede data-snippet. Vores system vil derefter bruge SKU'erne til at hente de resterende produktoplysninger. Du kan læse mere om fordelene ved denne mulighed her.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
  { 
     "recipientName": "Jens Hansen", 
     "recipientEmail": "jens@eksempel.dk", 
     "referenceId": "1234abcd", 
     "productSkus": ["ABC-1234","ABC-4321"]  
   }
</script>

Fastsættelse af tidspunkt for afsendelse af invitationer

Hvis du gerne vil fastsætte en dato og et tidspunkt for afsendelse af invitationer, kan du bruge den følgende kode-snippet. Vær opmærksom på, at alle tider er angivet i UTC.

EKSEMPEL PÅ KODE

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
        "preferredSendTime": "2018-12-15T13:37:00"
    }
</script>

Bemærk: Parameteren preferredSendTime gælder kun for Pro- og Enterprise-kunder.

HTML-kommentarer, der skal omslutte den strukturerede data-snippet

Nogle e-commerce-systemer tillader muligvis ikke, at du inkluderer den strukturerede data-snippet i kildekoden for den trigger-mail, der sendes til Trustpilot og/eller dine kunder. En mulig løsning på problemet er at omslutte den strukturerede data-snippet med HTML-kommentarer som vist i koden nedenfor.

EKSEMPEL PÅ KODE

<!-- <script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "referenceId": "1234abcd",
        "templateId": "xyz123abc"
    }
</script> -->

Sådan ser den strukturerede data-snippet ud

<script type="application/json+trustpilot">
    {
        "recipientEmail": "jens@eksempel.dk",
        "recipientName": "Jens Hansen",
        "referenceId": "1234abcd",
        "templateId": "xyz123abc",
        "productReviewInvitationTemplateId": "5c17c7ebb565bb0001046fbd",
        "locale": "da-DK",
        "senderEmail": "din@afsendermail.dk",
        "senderName": "Afsendernavn",
        "replyTo": "din@svar-mailadresse.dk",
        "preferredSendTime": "2018-12-15T13:30:00",
        "productReviewInvitationPreferredSendTime": "2018-12-25T13:00:00",
        "tags": ["Tag1","Tag2"],
        "products": [
      {
        "productUrl": "http://www.minvirksomhed.dk/produkter/12345.htm",
        "imageUrl": "http://www.minvirksomhed.dk/produkter/billeder/12345.jpg",
        "name": "Metallegetøjsbil",
        "sku": "ABC-1234",
        "gtin": "01234567890",
        "mpn": "7TX1641",
        "brand": "Acme"
      }
      ]
    }
</script>