Hej! Hvordan kan vi hjælpe?

Tag et kig igennem Trustpilots Supportcenter for at finde information om Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe, Produktanmeldelser, samt guides til at redigere dine anmeldelser og kontoindstillinger

​​Sådan påvirker det TrustScoren, når virksomheder inviterer deres kunder til at anmelde dem

En god måde for virksomheder at få feedback på er ved at spørge kunderne om deres mening. Hvis din virksomhed yder en konsekvent god kundeservice, vil det sandsynligvis fremgå af dine anmeldelser og dermed øge din TrustScore.

Anmeldelser kan skrives "organisk" eller via en invitation

Trustpilot-anmeldelser kan indsamles på tre måder:

  • Kunder kan tilmelde sig Trustpilot og skrive anmeldelser af de virksomheder, de har haft en købs- eller serviceoplevelse med. Fordi de gør det på eget initiativ, kalder vi denne type anmeldelser "organiske".
  • Virksomheder kan invitere deres kunder til at skrive anmeldelser via deres egne systemer.
  • Virksomheder kan invitere kunder til at skrive anmeldelser via Trustpilots Automatisk Feedback Service.

Kunder skal naturligvis være berettiget til at skrive en anmeldelse og kunne dokumentere deres købs- eller serviceoplevelse, hvis de bliver bedt om at verificere deres anmeldelse.

Hvis virksomheder inviterer deres kunder, er de ansvarlige for, at anmeldelsesinvitationernes indhold og form er neutralt og objektivt. Dette krav gælder for alle virksomheder, som bruger Trustpilot - lige meget om de abonnerer på vores betalte services eller ej (se vores Virksomhedsretningslinjer).

Invitationer kan føre til en højere TrustScore

Ikke alle kunder skriver anmeldelser uopfordret. Derfor kan virksomheder få flere anmeldelser, hvis de inviterer deres kunder til at anmelde dem.

Når virksomheder inviterer deres kunder, ser vi ofte, at mange tilfredse kunder, der ellers ikke ville have delt deres oplevelse, skriver en anmeldelse.

Alt i alt vil virksomheder, der inviterer deres kunder, ofte få et mere repræsentativt udsnit af deres kunder i tale. For virksomheder der har en god kundeservice, vil det typisk betyde flere positive anmeldelser og dermed en højere TrustScore.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.