På siden Invitationshistorik kan du filtrere invitationer, eksportere dem for at bruge dem i andre systemer og annullere dem, der er i kø, hvis du ikke er klar til at sende dem.
Invitationshistorikken
Sådan ser du din invitationshistorik:
- Gå til din virksomhedskonto > Få anmeldelser.
- Klik på linket Se hele invitationshistorikken under Oversigt > Nyligt inviterede kunder.
Din invitationshistorik består af følgende kolonner:
Kolonnenavn | Beskrivelse |
Kundens e-mailadresse | Kundens e-mailadresse. |
Status | Invitationens status i afsendelsesprocessen. |
Oprettet | Den dato du oprettede invitationen. For invitationer sendt med AFS vises den dato, Trustpilot modtog trigger-mailen. |
Sendt | Den dato invitationen blev sendt til modtageren. |
Type | Den type invitation der blev sendt. Det kan være en service- eller produktanmeldelsesinvitation eller en serviceanmeldelsespåmindelse. |
Referencenummer | Det unikke invitations-ID, du gav os, da du oprettede invitationen. |
Filtrér dine sendte invitationer
Du kan filtrere dine e-mails for at få et bedre overblik over, hvilke du har sendt, hvilke der ikke kunne leveres, og hvilke der stadig er i kø til at blive leveret.
- I invitationshistorikken skal du klikke på rullemenuen Vælg filter.
- Vælg et filter i rullemenuen. Du kan filtrere efter e-mail eller referencenummer, metode, status, dato eller type.
- Vælg eller indtast relevante oplysninger for dit filter, f.eks. datointerval, leveringsmetode eller referencenummer. Klik på Filtrér for at tilføje filtret.
Bemærk: Unikke links-invitationer, business generated links, integrerede anmeldelsesformularer eller simple invitationer vises ikke i din invitationshistorik, da de sendes via et eksternt system.
Eksportér dine invitationer
Du kan eksportere dine invitationer til en .csv-fil, f.eks. hvis du vil importere dine invitationer til dit eget CRM-system eller hente mislykkede invitationer og importere dem igen.
- Klik på Eksportér øverst til højre på Invitationshistorik-siden.
- I vinduet Eksportér invitationer til en .csv-fil skal du vælge, om dataene skal adskilles af komma (,) eller semikolon (;).
- Klik på Eksportér for at downloade din fil.
Bemærk Den downloadede fil indeholder de seneste 1.000 invitationer i invitationshistorikken. Filtre påvirker ikke den eksporterede liste.
Annullér invitationer
Hvis du vil annullere alle invitationer i din kø, skal du klikke på den røde Annullér invitationer-knap i øverste højre hjørne af invitationshistorikken.
Det er ikke muligt at annullere en enkelt invitation eller genaktivere invitationerne, når først de er annulleret.
Invitationsdetaljer
Når du klikker på en invitation, vises invitationsdetaljerne.
Detalje | Beskrivelse |
Navn | Modtagerens navn. Du kan ændre dette felt, indtil invitationen sendes. Hvis der ikke er tilføjet et kundenavn, er standardnavnet "kunde". |
Modtagerens e-mailadresse. Hvis feltet er tomt, sendes invitationen ikke. | |
Referencenummer | Det unikke ID for købs- eller serviceoplevelsen. |
Type | Angiver, om det er en service- eller produktanmeldelse eller en serviceanmeldelsespåmindelse. |
Oprettet | Dato og tidspunkt for oprettelsen af invitationen. |
Status | Invitationens aktuelle status. |
Sendt | Dato og tidspunkt for afsendelsen af invitationen. |
Invitationspåmindelse | Angiver, om invitationspåmindelsen er aktiveret, og om den er i kø eller sendt. |
Metode | Den anvendte invitationsmetode. |
Afsenders navn | Det navn der vises som afsender af invitationen. |
Afsenders e-mailadresse | Den e-mailadresse invitationen blev sendt fra. |
Svar-mailadresse | Den e-mailadresse kunden svarer til, hvis vedkommende klikker på Svar i sin indbakke. |
Destinationsside | Det website kunden sendes til, når vedkommende klikker på linket, f.eks. dk.trustpilot.com. |