Sådan håndterer vi virksomheders misbrug af vores rapporteringsfunktion

Virksomheder, der misbruger vores rapporteringsfunktion, skader troværdigheden af vores community for online-anmeldelser, og det tager vi meget alvorligt. Derfor advarer vi de pågældende virksomheder om, at den slags adfærd kan have konsekvenser for dem. Og hvis det ikke hjælper, skrider vi til yderligere handling.

Hvad er vores rapporteringsfunktion for virksomheder?

Virksomheder, der har tilegnet sig deres profil på Trustpilot, kan gå ind på deres virksomhedskonto og rapportere anmeldelser, de mener er i strid med vores retningslinjer. Alle virksomheder kan rapportere anmeldelser, uanset om de bruger vores gratis eller betalte services.

Rapporterede anmeldelser undersøges af vores content integrity-team, og afhængigt af deres konklusion bliver anmeldelsen enten fjernet eller forbliver online.

Hvad tæller som misbrug af rapporteringsfunktionen?

Misbrug af rapporteringsfunktionen omfatter bl.a.:

Rapportering af udelukkende negative anmeldelser

Eksempel: PR-manageren for Virksomhed A logger ind på sin virksomhedskonto og rapporterer alle virksomhedens 1-stjernede anmeldelser, der indeholder personlige oplysninger, såsom navne eller e-mailadresser. Men PR-manageren rapporterer IKKE virksomhedens fire- og fem-stjernede anmeldelser, der overtræder retningslinjerne på samme måde.

Gentagen rapportering af anmeldelser, der opfylder vores retningslinjer

Eksempel: Direktøren for Virksomhed B rapporterer gentagne gange de værste anmeldelser af sin virksomhed, selvom de opfylder Trustpilots retningslinjer. Direktøren prøver blot på at få de anmeldelser fjernet.

Sådan opdager vi misbrug af rapporteringsfunktionen

Vi har avanceret, specialudviklet software, der scanner vores platform for misbrug af vores rapporteringsfunktion. Vi undersøger også rapporteringer om misbrug, som vi modtager via vores whistleblower-funktion.

Hvad gør vi, når vi opdager misbrug?

Vi ser ovenstående som misbrug af vores community for online-anmeldelser, og vi har en nultolerance politik over for ethvert forsøg på misbrug. Derudover anser vi det for et brud på vores retningslinjer for virksomheder samt vilkår og betingelser.

Hvis en virksomhed misbruger rapporteringsfunktionen, sender vi en advarsel til dem for at informere dem om problemet og få dem til at ændre adfærd. Hvis det ikke gør en forskel, er næste skridt eksempelvis at lægge en forbrugeradvarsel på deres profilside på Trustpilot, begrænse adgangen til deres virksomhedskonto og iværksætte disciplinære foranstaltninger som f.eks. at ophæve deres kontrakt, hvis det bliver nødvendigt.

Du kan læse mere om, hvilke handlinger vi skrider til.

Forrige: ​Hvad sker der hvis en virksomhed rapporterer en anmeldelse?