5 gratis måder at få anmeldelser på

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Kunne du tænke dig mere feedback fra dine kunder ved at indsamle anmeldelser gratis? Her er 5 måder, hvorpå du kan indsamle endnu mere værdifuld feedback.

1. Invitér dine kunder til at anmelde din virksomhed

Fortæl dine kunder, at du vil sætte pris på en anmeldelse fra dem, når du taler i telefon eller chatter med dem. Du er måske selv blevet opfordret til at skrive en anmeldelse, når du har besøgt en restaurant eller turistattraktion. De opfordrer dig til det, fordi anmeldelser gør en forskel.

2. Brug vores automatiserede invitationsservice

Det er vores erfaring, at mange kunder ikke tænker på at skrive en anmeldelse, så nogle gange er en invitation det eneste, der skal til, for at få dem til at skrive én. Invitationer gør det nemt for kunder at skrive en anmeldelse, samtidig med at de bliver mindet om, at deres mening er vigtig.

Vores Automatiske Feedback Service (AFS) er den nemmeste måde at invitere dine kunder til at skrive en anmeldelse. AFS sender automatisk anmeldelsesinvitationer til dine kunder, efter de har foretaget et køb eller haft en serviceoplevelse med din virksomhed.

Og anmeldelser indsamlet via AFS bliver markeret som "Verificeret" og tæller med i Google Seller Ratings. Hvem kan sige nej til det?

Her kan du læse mere om, hvordan du bruger AFS.

Optimerede invitationsskabeloner

Vores Free-pakke indeholder optimerede invitationsskabeloner, så du kan komme godt i gang.

Du finder dem på din virksomhedskonto under Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger.

Bemærk: Vores Free-pakke giver ikke mulighed for at tilpasse skabelonerne. Opgradér din Trustpilot-konto for at skræddersy dine invitationer og få adgang til flere funktioner.

3. Automatisér dine invitationer med en e-commerce-integration

Du kan også sende anmeldelsesinvitationer automatisk ved at benytte en af vores e-commerce-integrationer. De kommunikerer direkte med din platform og opretter automatisk invitationer efter hver ordre.

Anmeldelser indsamlet på denne måde bliver også markeret som "Verificeret" og tæller med i Google Seller Ratings.

Her kan du læse, hvordan du kommer i gang med e-commerce-integrationer.

4. Indsæt en TrustBox på dit website

Ved at integrere en TrustBox på dit website kan du indsamle flere anmeldelser og fremvise dit samlede antal anmeldelser. Vores Free-pakke inkluderer to klikbare TrustBoxe:

  • Review Collector opfordrer dine kunder til at skrive organiske anmeldelser.
  • Micro Review Count fremhæver dit samlede antal anmeldelser.

Når dine kunder klikker på én af TrustBoxene, bliver de sendt direkte til din virksomheds profilside på Trustpilot, hvor de kan skrive en anmeldelse.

Du finder hjælp til opsætningen af dine TrustBoxe her.

5. Læg et postkort i dine pakker med en opfordring til dine kunder om at skrive en anmeldelse

Du kan overveje at drage nytte af det store udvalg af papirvarer, der findes i dag. Det er for eksempel let at lave et iøjnefaldende postkort med en opfordring til kunderne om at skrive en anmeldelse. Du kan lægge postkortene i dine pakker med enkle instruktioner om, hvordan de går ind på Trustpilot og skriver en anmeldelse af din virksomhed. Du kan finde lidt inspiration her:

Gode tips:

Sørg for at overholde vores retningslinjer for virksomheder ved at holde din invitationsproces og ordlyd fair, neutral og objektiv. Og husk på, at det ikke er tilladt for virksomheder at tilbyde incitamenter til deres kunder for at få dem til at skrive anmeldelser. Incitamenter kan være rabatter, loyalitetspoint, gavekort, vouchers, gaver, belønninger mv.

Læs vores tips til at optimere dine anmeldelsesinvitationer.

Næste: Kom godt i gang med Trustpilots Free-pakke