Sådan importerer og integrerer du produktanmeldelser fra tredjeparter
Hvis din virksomhed har indsamlet produktanmeldelser via en anden kilde eller anmeldelsesplatform, og du ønsker at samle dem ét sted, kan du importere og integrere dem med Trustpilot.
Udover at blive samlet ét sted tæller anmeldelser modtaget fra andre kilder, som du har integreret med Trustpilot, med i dine produkters stjernebedømmelse. Derudover kan du bruge Google Ads til at promovere bestemte søgeresultater, og dine stjernebedømmelser kan begynde at blive vist i organiske søgninger.
Men før du kan påbegynde importen af dine anmeldelser fra tredjeparter, skal du acceptere vores vilkår og betingelser. Vi har brug for din forsikring om, at de anmeldelser, du vil importere, er reelle og uændrede, ikke i strid med tredjemandsrettigheder etc.
Opret din profil
For at importere anmeldelser fra andre kilder skal du oprette en fil med alle anmeldelsesdataene. Det er vigtigt at sikre, at filen er korrekt formateret, så du undgår eventuelle problemer. Det gør du ved at sikre følgende:
- Hvis dine anmeldelser indeholder dobbelte anførselstegn, skal du erstatte dem med enkelte anførselstegn. F.eks. skal "Jeg elsker mit "nye" kamera!" ændres til "Jeg elsker mit 'nye' kamera!". Funktionen "Find og erstat" i dit regneark kan hjælpe med dette.
- Hvis du før har importeret produktanmeldelser fra andre kilder, skal du tilføje nye anmeldelser nederst i din originalfil og derefter importere den opdaterede fil.
Opret din fil med Google Sheets eller Excel. Sådan gør du i Sheets:
-
Åbn et nyt, tomt regneark.
-
Indtast de tilsvarende oplysninger for hver produktanmeldelse i kolonner i følgende rækkefølge:
- Kundenavn
- Produktnavn
- SKU'er – sørg for, at dine SKU'er matcher dem, du bruger til dine produktanmeldelser fra Trustpilot.
- Anmeldelsesindhold
- Stjernebedømmelse (1 til 5 uden decimaler)
- Dato og klokkeslæt for oprettelse, som skal formateres i henhold til ISO 8601 (f.eks. 2015-11-21T01:51:17+00:00).
-
Gem filen i CSV-format ved at vælge Download i menuen Fil og derefter Kommaseparerede værdier (.csv).
Alt efter hvilken region du tilhører, bruger din fil enten kommaer eller semikoloner som adskillere. Du er nødt til at adskille felterne med semikoloner for at sikre, at filen bliver korrekt overført. Det kan du gøre ved hjælp af et filkonverteringsprogram eller ved at ændre de regionale indstillinger på din computer eller i dit regnearksprogram.
Importér dine produktanmeldelser
Når du har tilføjet alle anmeldelsesdata, og din fil er klar i .CSV-format, kan du importere og integrere den med Trustpilot.
-
Gå ind på din virksomhedskonto > Administrér anmeldelser > Produktanmeldelser > Tredjepartsanmeldelser > Importér anmeldelser manuelt, og klik på Importér en ny fil.
-
Acceptér Trustpilots vilkår og betingelser, og klik på Fortsæt.
-
Træk din CSV-fil til filfeltet.
-
Gennemgå indholdet af filen, og klik på Bekræft for at færdiggøre import af dine anmeldelser.
Hvis du får en fejlmeddelelse, skal du dobbelttjekke, om din fil indeholder tomme felter eller ikke er formateret korrekt. Klik på Vis fejl for at få vist, hvor fejlen er.
Når dine tredjepartsanmeldelser er blevet importeret, kan du bruge vores Product Reviews MultiSource SEO-widget til at vise dem på dit website. Denne widget gør indholdet indekserbart for søgemaskiner og kan bruges til at vise Rich Snippets i Google-søgeresultater.
Vigtigt vedrørende Google Shopping
Vær opmærksom på, at dine importerede anmeldelser fra tredjeparter ikke vises i Google Shopping. De tæller med i den samlede stjernebedømmelse for det specifikke produkt samt Rich Snippets, men de sendes ikke til Google Shopping.