Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Opsætningsguide for Automatisk Feedback Service 2.0

AFS 2.0 introducerer både forbedringer og en hel ny måde at sende produktdata, i strukturede data-snippets, fra din eCommerce platform til Trustpilots invitationsværktøjer. AFS 2.0 hjælper med at automatisere din indsamling af produktanmeldelser uden brug af API'er og forbedrer i det hele taget indsamlingen af brugeranmeldelser.

Indstillinger for AFS 2.0

For at komme i gang med at bruge Automatisk Feedback Service 2.0 skal du gå til Invitationer og derefter vælge Automatisk Feedback Service. For at oprette invitationer til dine kunder skal du bruge din AFS e-mailadresse. Ønsker du mere information om dette, kan du se mere i trinnet Opret invitationer nedenfor.

På denne side har du også mulighed for at ændre dine standardindstillinger for invitationer ved at klikke på vis-pilen ved siden af indstillingsmuligheder: (Kan udvides)

Bemærk, at du muligvis skal opgradere din konto for at få adgang til nogle af disse indstillinger.

  • Invitationsskabelon er den e-mailskabelon, der bruges til at invitere dine kunder til at skrive en anmeldelse. Du kan vælge en af vores optimerede skabeloner, eller bruge en af de brugerdefinerede skabeloner, som du har oprettet i fanen Rediger din skabelon.
  • Afsendernavn er det navn, der vises i 'Fra:'-feltet, når kunden modtager din invitations-email.
  • Svar-til-email er den e-mailadresse, dine kunder svarer til, hvis de trykker på svar i en invitations-email. Svar-til-emailen er som standard opsat til at være den e-mailadresse, der blev brugt til at oprette virksomhedens Trustpilot-konto - dette kan indstilles.
  • Afsender-email er den e-mailadresse, der vises i 'Fra:'-feltet, når kunden modtager din invitations-email. Som standard vil dine invitationer sendes fra denne e-mail: noreply.invitations@trustpilotmail.com. Du kan også vælge at få dine e-mails sendt fra dit eget domæne. For at gøre dette skal du muligvis opsætte din SPF record, så Trustpilot kan sende e-mails ud på vegne af dit domæne.
  • Angiv hvilke domæner, der kan udløse invitationer specificerer de domæner, som har tilladelse til at sende e-mails til Trustpilot for at oprette invitationer til dine kunder. Standardindstillingen for AFS er, at alle domæner har tilladelse til at sende e-mails og udløse invitationer fra din profil. For at begrænse dette, kan du oprette en whitelist med specifikke domæner.
  • Destinationsside er den landespecifikke Trustpilot-side, hvor du ønsker, at dine kunder skriver en anmeldelse. F.eks. https://dk.trustpilot.com for Danmark.
  • Indstil en forsinkelse for at angive, hvor mange dage, der skal gå mellem inviationen oprettes og den sendes til din kunde. Som standard angives forsinkelsesperioden til 7 dage. Hvis du sætter forsinkelsesperioden til 0 dage, vil invitationen blive sendt direkte efter, den er blevet oprettet (af f.eks. ordrebekræftelsen, som er blevet sendt til din kunde).
  • Du kan vælge at sende invitationer på et bestemt tidspunkt på dagen. Datoen for, hvornår din invitation bliver sendt, er baseret på din valgte forsinkelsesperiode og hvis du angiver et specifikt tidspunkt på dagen, vil din invitation blive sendt ud på netop dette tidspunkt på den valgte dag.

Opret invitationer

For at kunne sende invitationer til dine kunder skal du kopiere din unikke AFS-e-mailadresse fra indstillingssiden for Automatiske Feedback Service. Tilføj derefter denne e-mail som BCC-modtager på de ordrebekræftelser, som du sender til dine kunder.

Når kunder afgiver en ordre, modtager de deres ordrebekræftelse via e-mail. Fordi Trustpilot er BCC-modtager på denne e-mail, er vores system i stand til at bruge den til at oprette invitationen. For at sikre at vi henter de korrekte data, er det vigtigt, at du sørger for at indsætte din kundes e-mailadresse i Til:-feltet i e-mailen, og det er desuden vigtigt også at tjekke, at der kun er én e-mailadresse i Til:-feltet.

Hvis invitationen blev oprettet korrekt, kan du se den i din Invitationshistorik under invitationer. Du kan klikke på en invitation for at udvide den og derved få vist invitationsindstillingerne. Mens invitationen er i kø til levering, kan du ændre invitationens dato for levering, afsenderes navn samt svar-til-adressen.

Du kan forbedre dine invitationer med struktureret data-snippet

Som standard opfanger Automatisk Feedback Service 2.0 kun kundens e-mailadresse, som så vil blive brugt som modtager af invitationen. Kundens navn og reference ID vil ikke blive opfanget.

Du har mulighed for at inkludere en struktureret data-snippet i din ordrebekræftelses kildekode. Dette gør det muligt for dig at tilføje yderligere oplysninger til invitationen såsom kundens navn eller reference-ID, og du kan ændre indstillingerne for den enkelte invitation, når den oprettes.

Her er et eksempel på, hvordan den strukturerede data-snippet kunne se ud:

<script type="application/json+trustpilot">

{

"recipientEmail": "KUNDENS E-MAIL",

"recipientName": "KUNDENS NAVN",

"referenceId": "REFERENCE-ID"

}

</script>

For at sikre dig, at din data-snippet indeholder kundens e-mail, navn og reference-ID, kan du bruge variabler fra dit CRM-system. Vores system vil identificere din data-snippet og bruge de indsatte data til invitationen.

Du kan bruge den strukturede data-snippet til at ændre mange parametre i din invitation. For eksempel kan du bruge forskellige skabeloner baseret på, hvor dine kunder kommer fra, og du kan endda pre-tagge dine invitationer, så dine tags allerede er tilføjet anmeldelsen, så snart den er online. Disse tags kan senere blive brugt til at analysere dine anmeldelser.

Læs mere her, for mere information om vores strukturerede data-snippet.

Kommentarer

0 kommentarer