Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Hvad sker der hvis min anmeldelse bliver rapporteret?

Når du skriver en anmeldelse, offentliggøres den straks på Trustpilot. Men da vi bestræber os på at opretholde et troværdigt community, kan din anmeldelse blive rapporteret af den bedømte virksomhed eller en anden bruger, hvis den er i strid med vores retningslinjer.

Hvis din anmeldelse rapporteres, lægges den midlertidigt offline. Hvis der er grundlag for rapporteringen, og problemerne i anmeldelsen kan løses, hjælper vi dig med at få din anmeldelse online igen.

Hvem kan rapportere din anmeldelse?

Anmeldelser kan rapporteres for at være i strid med Trustpilots brugerretningslinjer på to måder:

1. Den bedømte virksomhed rapporterer din anmeldelse

Virksomheder kan rapportere anmeldelser, der er i strid med Trustpilots brugerretningslinjer (DK version). Rapporteringsfunktionen er tilgængelig for alle virksomheder på Trustpilot, uanset om de er tilmeldt vores betalte eller gratis tjenester. Men det er også virksomhedernes ansvar at rapportere anmeldelser korrekt. Du finder rapporteringsårsagerne her.

Hvis en virksomhed rapporterer din anmeldelse, skjules indholdet og stjernebedømmelsen midlertidigt, mens vores Compliance Team vurderer, om den er i strid med vores retningslinjer. Vi viser i stedet rapporteringsårsagen skrevet af virksomheden:

Bemærk, at du stadig kan se hele din anmeldelse, hvis du logger ind på din brugerprofil.

Vores Compliance Team vurderer virksomhedens rapportering og gør en af følgende ting:

  • Lægger din anmeldelse online igen, hvis rapporteringsårsagen er ugyldig
  • Undersøger sagen yderligere og beder dig eventuelt om at redigere din anmeldelse eller sende os dokumentation for din oplevelse med virksomheden, eller
  • Fjerner din anmeldelse fra Trustpilot. Dette vil kun ske, hvis de angivne problemer i virksomhedens rapportering ikke kan løses. Du modtager en e-mail, hvis din anmeldelse er blevet fjernet.

Hvis vi beder dig om at redigere din anmeldelse eller sende os dokumentation for din købs- eller serviceoplevelse, får du 7 dage til at svare. Hvis vi ikke hører fra dig, forbliver din anmeldelse offline, men den vil ikke blive slettet. Hvis du svarer os på et senere tidspunkt, lægger vi gerne din anmeldelse online igen.

Hvis du sender os den nødvendige dokumentation eller redigerer din anmeldelse, så den overholder vores retningslinjer, lægger vi den online igen og giver dig besked. Vi giver dig også besked, hvis vi har brug for flere oplysninger.

2. En anden bruger indberetter din anmeldelse

Andre anmeldere kan underrette os, hvis en anmeldelse er i strid med vores brugerretningslinjer. Vi kalder det vores "Indberet til Compliance-proces".

Indberettede anmeldelser vil være synlige på Trustpilot, mens vores Compliance Team undersøger, om de er i strid med retningslinjerne.

Hvis vi konkluderer, at anmeldelsen opfylder vores retningslinjer, afvises rapporteringen. Hvis anmeldelsen overtræder retningslinjerne, og hvis rapporteringsårsagen er gyldig, vil din anmeldelse blive rapporteret, samtidig med at teksten og bedømmelsen skjules på Trustpilot. I stedet vises en meddelelse om, at vores Compliance Team har rapporteret din anmeldelse:

Du kan stadig se hele din anmeldelse, hvis du logger ind på din brugerprofil.

Næste skridt for vores Compliance Team er enten at:

Hvis vi beder dig om at redigere din anmeldelse eller sende dokumentation for din købs- eller serviceoplevelse, får du 7 dage til at svare. Hvis vi ikke hører fra dig, forbliver din anmeldelse offline, men den vil ikke blive slettet. Hvis du svarer os på et senere tidspunkt, lægger vi gerne din anmeldelse op igen.

Hvis du sender os den nødvendige dokumentation eller redigerer din anmeldelse, så den overholder vores retningslinjer, lægger vi den online igen og giver dig besked. Vi giver dig også besked, hvis vi har brug for flere oplysninger.

Rapporterede anmeldelser og TrustScoren

Stjernebedømmelsen, der er knyttet til en anmeldelse, vil stadig blive regnet med i virksomhedens TrustScore, medmindre anmeldelsen fjernes. Det betyder, at bedømmelserne, der er knyttet til rapporterede anmeldelser, stadig tæller, mens vi vurderer og eventuelt tager hånd om rapporteringen.

Anmeldelser fjernet af vores software

Vi bruger avanceret, specialudviklet software til at scanne anmeldelserne i vores community og fange uregelmæssigheder eller anmeldelser, hvis autenticitet ikke kan verificeres. Hvis vores software identificerer anmeldelser som potentielt falske, bliver de automatisk lagt offline.

Hvis det sker, modtager du en e-mail om, at din anmeldelse er blevet fjernet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at der er tale om en misforståelse.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.