Med vores Shopify-integration kan du automatisere dine invitationer til produkt- og serviceanmeldelser og tilføje flere forskellige widgets på dit website.
Installér integrationen
Trustpilots Shopify-integration kan ikke installeres via Shopifys app store. Du kan i stedet foretage integrationen ved at:
- Gå ind på din virksomhedskonto > Integrationer > E-commerce > Shopify.
- Indtast dit Shopify-domæne i tekstfeltet, og klik på Forbind.
- Shopify vil åbne i et nyt vindue. Klik på Install app.
- Din virksomhedskonto på Trustpilot vil åbne i et nyt vindue. Log ind eller tilmeld dig for at fortsætte.
- Brug rullemenuen til at vælge, hvilket Trustpilot-domæne du vil forbinde med din webshop, og klik på afkrydsningsfeltet.
- Klik på Connect for at fuldføre integrationen.
- Du vil blive omdirigeret til Shopifys Trustpilot-app. Det betyder, at din Shopify-webshop er integreret med Trustpilot, og der vil automatisk blive sendt en anmeldelsesinvitation til dine kunder, når de har foretaget et køb.
Når Trustpilot er integreret med Shopify, er serviceanmeldelser altid aktiverede. Det sikrer, at du indsamler flere verificerede anmeldelser, som er med til at styrke forbrugernes tillid til din virksomhed og give dig bedre indsigt i, hvad dine kunder tænker.
Administrér integrationen
Når du har foretaget integrationen, finder du Trustpilot Reviews under Apps-fanen på din Shopify admin-side, hvor du blandt andet kan angive afsendelsestidspunktet for dine invitationer, foretage indstillinger for dine produktanmeldelsesinvitationer, synkronisere dine produkter samt tilføje en widget på dine websider.
Send anmeldelsesinvitationer
Med vores Shopify-integration kan du automatisk invitere dine kunder til at skrive en anmeldelse. Læs med her, og find ud af, hvordan du konfigurerer dine invitationer.
Afsendelse af invitationer
En ordre fra din Shopify-webshop trigger automatisk en invitation til dine kunder til at skrive en serviceanmeldelse på Trustpilot. For at foretage indstillingerne for afsendelse af dine invitationer skal du gøre følgende:
-
Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
-
Under Invitation settings skal du angive invitationernes afsendelsestidspunkt ved at klikke på Edit under Timing and delivery.
-
Du kan vælge, hvor lang tid der skal gå, fra dine kunder køber et produkt eller en serviceydelse hos din virksomhed, til du sender dem en anmeldelsesinvitation. Hvis du vælger Order confirmed, bliver der oprettet en invitation til dine kunder, når de har betalt eller får vist en bekræftelse på deres ordre. Og vælger du Order completed, bliver der oprettet en invitation til dine kunder, når deres ordrer er færdigbehandlede.
-
Klik på Gem.
Du kan ændre andre indstillinger for dine invitationer såsom timing og frekvens og e-mailindstillinger under Invitationsindstillinger på din virksomhedskonto på Trustpilot.
Inkludér produktanmeldelsesinvitationer
Hvis du indsamler produktanmeldelser via Trustpilot, kan du inkludere dem i dine invitationer ved at følge disse trin:
-
Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
-
Brug skydeknappen under Product reviews til at aktivere produktanmeldelser under Invitation settings.
-
Du kan synkronisere dine produkter ved at klikke på Edit under Product sync og udfylde produktoplysningerne SKU (Stock Keeping Unit), GTIN (Global Trade Item Number) og MPN (Manufacturer Part Number).
-
Klik på Save.
Du kan ændre andre invitationsindstillinger for produktanmeldelser på din virksomhedskonto på Trustpilot.
Invitér tidligere kunder
Du kan invitere de kunder, der tidligere har afgivet en ordre, til at skrive en anmeldelse ved at følge disse trin:
-
Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
-
Rul ned til Past orders under Invitation settings.
-
Angiv, hvilken periode du vil invitere kunder fra.
-
Klik på Send invitations now.
Tilføj eller slet en TrustBox-widget
Med vores Shopify-integration kan du tilføje TrustBox-widgets på dit website, automatisere indsamlingen af service- og produktanmeldelser og invitere tidligere kunder til at skrive en anmeldelse.
Tilføj en widget
Med integrationen kan du tilføje widgets på dine websider.
- Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
- På fanen Website widgets skal du klikke på Add a widget.
- Forhåndsvisningen af dit website vil åbne i en ny fane. Tilføj widgets ved at trække dem over på forhåndsvisningen af dit website. Du kan placere widgets på din destinationsside, kategoriside eller produktside. Hvis du vil placere dem på andre sider, skal du klikke på Add a new page og indtaste den specifikke webadresse.
- Du kan konfigurere en widget ved at føre markøren over den og klikke på Customize.
- Når du er tilfreds med placering og layout, skal du klikke på Publish changes.
Der kan gå nogle sekunder, før en widget vises på dit website, efter du har offentliggjort den. Det skyldes muligvis, at din browser indlæser den cachelagrede version af dit website. Du kan rydde din cache eller bruge en anden browser eller inkognitotilstand til at se den offentliggjorte widget i en forhåndsvisning af dit website.
Du finder en oversigt over alle de widgets, du har tilføjet på dit website, på fanen Website widgets.
Slet en widget
For at slette en widget fra dit site skal du gøre følgende:
- Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
- Klik på de tre prikker (•••) i højre hjørne af den widget, du vil fjerne, under fanen Website widgets, og klik på Remove.
Du kan også fjerne en widget ved at klikke på Edit, som åbner en ny side med en forhåndsvisning af dit website. Før markøren hen over den pågældende widget, og klik på papirkurven i højre hjørne. Klik herefter på Publish changes.
Administrér flere webshops
Shopify har ikke et multistore-setup, hvor flere webshops kan administreres under én Shopify-konto. Det er dog muligt for en virksomhed at have flere Shopify-konti, én for hver webshop.
Hvis du har flere virksomheder med flere webshops
Når du skal konfigurere dine indstillinger for flere virksomheder, skal du sørge for, at hvert domæne (f.eks. katte.dk og hunde.dk) hører ind under hver deres individuelle Trustpilot-business unit.
Det gør du ved først at installere Trustpilot-integrationen for hver webshop og derefter vælge det korrekte Trustpilot-domæne, når du forbinder dem med Trustpilot hver især. På denne måde kan du konfigurere alle indstillinger individuelt for hver af dine virksomheder.
Flere sprog
Hvis din Shopify-webshop findes på flere sprog, kan du bruge Shopifys sprogfunktion til at vælge sprog for dine invitationsskabeloner.
- Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
- Rul ned til Multi-language option under Invitation settings.
- Klik på Edit under Invitation templates.
- Klik på Add another language under Service reviews eller Product reviews. Vælg ét af de mulige sprog, og angiv, hvilken skabelon der skal bruges til det sprog, ved hjælp af rullemenuen.
- Klik på Gem.
Slet integrationen
Du kan sagtens afbryde vores Shopify-integration, hvis du ikke vil bruge den længere.
-
Klik på fanen Apps i menuen til venstre på din Shopify admin-side, og vælg Trustpilot Reviews.
-
Klik på de tre prikker (•••) i højre hjørne af Trustpilot Reviews, og klik på App settings.
-
Du bliver derefter omdirigeret til dine Shopify-indstillinger. Rul ned, og klik på Delete app.