Sådan downloader, installerer og konfigurerer du Trustpilots gratis Shopify-app

Dine potentielle kunder lytter til, hvad dine eksisterende kunder siger om din virksomhed.

Begynd at indsamle anmeldelser

Med Trustpilots gratis Shopify-app kan du automatisk indsamle service- og produktanmeldelser. Du kan også tilføje TrustBoxe og sende anmeldelsesinvitationer til tidligere kunder.

I denne artikel kan du læse, hvordan du forbinder Trustpilot med Shopify.

Bemærk: Denne integration er udviklet til virksomheder, som bruger Shopifys e-commerce-platform. Se vores andre integrationer, hvis du bruger en anden platform. Sørg for at deaktivere andre automatiske invitationsmetoder, så invitationerne ikke sendes til dine kunder flere gange.

Bemærk: Denne integration er ikke kompatibel med Internet Explorer.

Fordele ved Shopify-appen

  • Automatisér dine invitationer – nye ordrer vil automatisk trigge en invitation til dine kunder.
  • Send invitationer til dine tidligere kunder.
  • Tilføj TrustBoxe til din webshop.

Forbind Trustpilot med Shopify-appen

Følg disse trin for at forbinde Trustpilot med Shopify:

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Integrationer > E-commerce > Shopify.
  2. Indtast dit Shopify-domæne i tekstfeltet, og klik på Forbind.
  3. Bekræft, at du ønsker at integrere med Trustpilot på din Shopify Admin-side.
  4. Giv Trustpilot tilladelse til at forbinde med Shopify.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it-20191128-115822-Image_1.png

Når du har integreret Shopify med Trustpilot, kan du foretage forskellige konfigurationer. Du kan udfylde dine e-mailoplysninger, invitere tidligere kunder til at skrive en anmeldelse og tilføje TrustBoxe til dit website.

Hvis du har flere Shopify-websites på lokale sprog med deres egen Shopify-konto, skal du gentage denne proces for at sikre, at alle dine webshops er forbundet med Trustpilot.

Udfyld dine e-mailoplysninger

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_2.jpg

Gå til Invitations, og udfyld dine e-mailoplysninger:

  • Sender Name: De afsenderoplysninger, der vises i dine kunders indbakke, når de modtager din anmeldelsesinvitation. Afsendermailen er som standard Trustpilots noreply.invitations-mailadresse.
  • Reply-to Email: Den e-mailadresse, dine kunder skal bruge, hvis de svarer på invitationen.
  • Trustpilot website: Den destinationsside på Trustpilot, hvor dine kunder skriver deres anmeldelse. Trustpilot har websites med forskellige locales, f.eks. er de.trustpilot.com Trustpilots website for Tyskland.
  • Send Delay: En ordre fra din Shopify-webshop trigger automatisk en e-mail til din kunde. Her kan du angive, hvor mange dage der skal gå, før du ønsker invitationen sendt. Du kan højst angive 90 dage.

Hvis indstillingen + Add additional languages er tilgængelig, vil det sige, at du indsamler anmeldelser fra flere domæner, som er forbundet med en Trustpilot-profil. Du kan klikke på + Add additional languages og vælge andre forbundne websites for at vælge det ønskede sprog og den ønskede skabelon til det pågældende website.

Konfigurér invitationstriggeren

Du kan indstille, hvad der skal trigge afsendelsen af invitationerne til dine kunder, under General.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_3.jpg

Du kan vælge mellem to triggere. Vælg Order confirmed, hvis du vil invitere dine kunder, når Shopify-ordren er betalt. Vælg Order completed, hvis du vil invitere dem, når Shopify-ordren er fuldført. Klik på Save changes, når du er færdig med konfigurationen.

Inkludér produktanmeldelsesinvitationer

Med Shopify-appen kan du sende produktanmeldelsesinvitationer, hvis du bruger Trustpilots produktanmeldelsesfunktion.

Klik på Enable to start getting product reviews for at komme i gang med at sende produktanmeldelsesinvitationer.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_4.png

Når du har aktiveret produktanmeldelsesfunktionen, skal du angive, hvor du har gemt dine produkt-SKU, ved at vælge et SKU-felt fra rullemenuen. Bemærk, at du skal vælge ét af de tilgængelige SKU-felter, før du kan sende produktanmeldelsesinvitationer.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_5.jpg

Klik på Check that all your products have SKUs for at kontrollere, at SKU-oplysningerne er tilføjet til det valgte felt. Derefter scanner vi alle dine produkter og kontrollerer, at deres SKU-oplysninger er tilgængelige. Hvis der mangler nogle oplysninger, kan du gå tilbage til din Shopify Admin-side og derefter gå ind under produktsektionen for at opdatere feltet med de manglende SKU-oplysninger.

Du kan også vælge GTIN- og MPN-felterne i rullemenuen, men disse er valgfrie. SKU-feltet vil altid være påkrævet, for at Trustpilot kan oprette produktanmeldelsesinvitationer til dine kunder.

Klik på Save changes, når du er færdig.

Invitér tidligere kunder til at skrive en anmeldelse

Med Shopify-appen kan du invitere tidligere kunder, som har afgivet en ordre inden for de seneste 7 dage og op til 6 måneder. Vælg det ønskede tidsinterval, og klik på Sync up orders, så synkroniseres dine tidligere ordrer med Trustpilots invitationssystem.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_6.png

Du vil nu se en oversigt over dine synkroniserede ordrer, så du ved, om det lykkedes at synkronisere alle, eller om nogen mislykkedes.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_7.jpg

Nederst på siden finder du en detaljeret liste over, hvilke ordrer der ikke blev synkroniseret. Klik på Re-sync for at foretage synkroniseringen igen.

Trustpilot_s_free_Shopify_application_-_download__install_and_configure_it_8.png

Tilføj en TrustBox med Shopify-appen

Du kan tilføje TrustBoxe til dine websider med Shopify-appen.

  1. Gå ind på din Trustpilot-app på din Shopify Admin-side, klik på TrustBox i menuen øverst på siden, og vælg Try it out. Herefter åbner et nyt vindue med en liste over TrustBoxe og en forhåndsvisning af din webshop.
  2. Tilføj TrustBoxe ved at trække dem hen til forhåndsvisningen af dit website. Du kan placere TrustBoxen på din destinationsside, kategoriside eller produktside. (Hvis du vil placere en TrustBox på en anden side, skal du klikke på Add a new page og indtaste den specifikke webadresse.)
  3. Du kan konfigurere den forhåndsviste TrustBox yderligere ved at føre markøren over den og klikke på Customize. Du kan tilpasse placeringen, farvetemaet, bredden, højden, sproget samt vælge, om TrustBoxen skal placeres lodret eller vandret.
  4. Offentliggør TrustBoxen på dit site ved at klikke på Publish changes.

Bemærk: Hvis du vælger en TrustBox med produktanmeldelser, opdateres attributten data-sku automatisk. Husk at tilføje den til din produktside.

Vi har ikke et tilgængeligt testmiljø i øjeblikket.

Trustpilot er ikke ansvarlig for nogen links til tredjepartssites i denne artikel, deriblandt indholdet på andre websites, der linkes til fra denne artikel.