Sådan integrerer du en anmeldelsesformular med et unikt link
Hvis du integrerer vores anmeldelsesformular på dit website, kan dine kunder skrive anmeldelser direkte via dit site.
Fra september 2024 kan den integrerede anmeldelsesformular nu indsamle anmeldelser med markeringen Inviteret, selv når tredjepartscookies er deaktiveret. Hvis kunden har aktiveret cookies i sin browser, skal du dog stadig indhente samtykke.
Vi vil anbefale dig at bruge vores API til invitationer, så du kan oprette en knap på dit website, der fører til din anmeldelsesformular på Trustpilot.
Anmeldelsesformularen er specialdesignet til at blive integreret i betalingsflowet på din virksomheds website, så dine kunder kan skrive en anmeldelse uden at logge ind.
Anmeldelser, der er indsamlet i forbindelse med et unikt link, bliver markeret som Inviteret.
Formularen kan bruges med unikke links, der er programmatisk genererede, men ikke med unikke links, som er oprettet ved hjælp af Trustpilots API.
Hvad er et unikt link?
Et unikt link er et URL-link, der indeholder de kundeoplysninger, som kræves for at kunne skrive en serviceanmeldelse: navn, referencenummer og e-mailadresse. Da unikke links genereres og lagres på din virksomheds egen server, modtager vi kun oplysningerne, hvis dine kunder klikker på linket for at skrive en anmeldelse. Unikke links kan kun bruges sammen med den integrerede anmeldelsesformular.
Linket indeholder også en hashkode med oplysningerne samt en "secret key", som Trustpilot opretter til din virksomhed. Kontakt din account manager for at få din secret key.
Det er vigtigt, at e-mailadressen og et referencenummer overføres og krypteres for at danne et invitationslink fra Trustpilot (det unikke link).
Nedenfor ser du et eksempel på et unikt link med følgende oplysninger:
- Domænenavn: eksempelpåmitdomæne.dk
- Referencenummer: A1B2C3
- Kundens e-mail: hanne@eksempel.dk
- Kundens navn: Hanne Hansen
- Secret key: TrustpilotSecret
https://dk.trustpilot.com/evaluate/
embed
/eksempelpåmitdomæne.dk?
a=A1B2C3&b={BASE64(hanne@eksempel.dk)}&c={encodeURI(Hanne Hansen)}&e= {SHA1(TrustpilotSecrethanne@eksempel.dkA1B2C3)}
Det endelige link bør ligne følgende eksempel med de dynamiske felter erstattet med de angive parametre efter a= :
<iframe src="https://dk.trustpilot.com/evaluate/embed/eksempelpåmitdomæne.dk?a=A1B2C3&b={BASE64(hanne@eksempel.dk)}&c={encodeURI(Hanne Hansen)}&e={SHA1(TrustpilotSecrethanne@eksempel.dkA1B2C3)}"style=”border:0px #ffffff none;” name=”myiFrame” scrolling=”no” frameborder=”1” marginheight=”0px” marginwidth=”0px” height=”1000px” width=”600px” allowfullscreen></iframe>
Hvilke kodningsformater kan jeg bruge til unikke links?
Formatet er enten BASE64, SHA-1 eller encodeURI, så du skal bruge et programmeringssprog, der understøtter disse formater, eller bruge kompatible implementeringer fra en tredjepart. Klammerne {} og parenteserne () indikerer, at der er information, der skal kodes/hashes.
Cookie-samtykke
Den integrerede anmeldelsesformular bruger cookies, så du er nødt til at indhente brugernes samtykke for at bruge den på dit website.
Du skal indhente brugernes samtykke for de følgende tre cookie-kategorier, før du kan bruge formularen på dit site:
- Nødvendige cookies
- Statistikcookies
- Funktionscookies
Hvis du gerne vil angive i dit cookie-banner, hvilke cookies der bruges på dit website, eller vil læse mere om, hvad disse kategorier omfatter, finder du nyttige oplysninger i vores cookie-politik.
Listerne opdateres fra tid til anden, så sørg for at holde dig ajour med dem. Det varierer fra land til land, hvordan samtykket indhentes, og afhænger af brugernes placering.
Opret et unikt link
Hvis du vil oprette et unikt link, som du kan inkludere i anmeldelsesformularen, vil vi anbefale dig at programmere det, så det fungerer dynamisk sammen med din virksomheds kundedata.
Hvis du vil se, hvordan et unikt link ser ud, kan du generere ét i realtid her.
Dette program er KUN til at teste linket.
Hvis du oplever problemer med parameteret &e= (SHA-1 hash), skal du kontrollere, om det er korrekt formateret. SHA-1 kræver kun et enkelt parameter, nemlig den sammenkædede streng med de tre påkrævede værdier. Sørg for, at de står i den angivne rækkefølge. Det mest almindelige problem med unikke links er, at hashkoden er forkert. Hvis du har brug for hjælp med at generere hashkoden, kan du bruge vores testværktøj til at se, hvordan du opretter en hashkode, og hvordan den bør se ud.
Integrér anmeldelsesformularen
- Find webadressen på den side på Trustpilot, hvor du kan skrive en anmeldelse af dit domæne. For eksempel:
https://dk.trustpilot.com/evaluate/eksempelpåmitdomæne.dk
- Tilføj
embed/
til adressen efterevaluate/
og før navnet på dit website. For eksempel:https://dk.trustpilot.com/evaluate/embed/eksempelpåmitdomæne.dk
- Opret en iframe på dit website, der indlæser denne webadresse.
Det endelige link bør ligne følgende eksempel med de dynamiske felter erstattet med de angive parametre efter a= :