Styleguide for Trustpilots marketingmateriale

Denne funktion er en del af Standard-pakken.

Denne funktion er inkluderet i pakkerne Plus, Premium, Advanced og Enterprise.

Når du har downloadet vores marketingmateriale, kan du bruge det i din virksomheds markedsføring og SoMe-kampagner. Følg disse retningslinjer for at bruge Trustpilots branding effektivt på alle dine kommunikationskanaler ved at følge vores tips og gode råd.

Du kan downloade vores marketingmateriale, f.eks. badges, annonceskabeloner, stjerner, SoMe-ikoner og meget andet, her.

Hvis du har en virksomhedskonto med den gratis Free-pakke, må du ikke anvende vores logo, markedsføringsmateriale eller din virksomheds anmeldelser på Trustpilot i din markedsføring.

Tips til co-branding

Når du bruger vores marketingmateriale, kan du følge disse tips for at få mest muligt ud af dine anmeldelser. Se vores video om co-branding for at finde ud af, hvordan disse fordele kan hjælpe dig med at opbygge tillid, skabe vækst og forbedre din virksomhed.

  • Præcision er afgørende. Vis din seneste samlede score enten som en stjernebedømmelse, TrustScore eller stjernemarkering sammen med Trustpilot-logoet. Oplysningerne skal være tydelige og må ikke vildlede kunderne.
  • Angiv en dato. Vis et datostempel i din offline markedsføring, så forbrugerne ved, hvornår du havde denne bedømmelse. I din online markedsføring er det en god ide at linke direkte til din Trustpilot-profil.
  • Sæt din virksomhed i fokus. Vis kun din egen TrustScore, stjernebedømmelse, stjernemarkering eller placering i en kategori.
  • Spørg om lov, før du citerer dine kunder. Hvis du citerer en af dine kunder, skal du have tilladelse til at bruge personens navn, ellers skal du anonymisere det.
  • Dit samlede antal anmeldelser vejer tungt. Fremhæv dit samlede antal anmeldelser sammen med dine bedømmelser og Trustpilots logo, så dine kunder kan se, at du har et stærkt omdømme.
  • Få mere trafik på din profil på Trustpilot. Brug dine annoncer til at dirigere potentielle kunder til din profil på Trustpilot, så de kan se, hvordan din virksomhed interagerer med kunderne.

Misbrug

Vores marketingmateriale er designet til at blive brugt præcist, som det er. Du må ikke ændre eller redigere materialet på nogen måde.

På vores Brand Hub finder du flere oplysninger om, hvordan du bruger vores marketingmateriale.

Logo

Du kan bruge Trustpilot-logoet hvor som helst – lige fra tasker til digitale annoncer og på dit website. Du kan downloade logoer i både raster- og vektorformat. Tjek vores logosektion i Brand Hub.

Vores primære logo

Den primære version af vores logo skal bruges så meget som muligt for at skabe brandgenkendelse og bør være det primære logo, der vises.

Trustpilots primære logo

Sekundært eller ensfarvet logo

Det er ikke altid muligt at bruge vores primære logo, så vi har designet en ensfarvet version. Du bør kun bruge vores sekundære eller ensfarvede logoer, hvis du ikke har andre muligheder.

Trustpilots sekundære logo

Sikkerhedsmargin

Rundt om logoet er en sikkerhedsmargin, der sikrer, at ikke kommer i konflikt med andre designelementer. Placér ikke andre grafiske elementer, tekst eller billeder i dette område. Størrelsen på denne sikkerhedsmargin varierer mellem digitale og trykte formater. Få mere at vide i vores afsnit om sikkerhedsmargin i Brand Hub.

Sikkerhedsmargin omkring Trustpilot-logoet

Related articles