Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Hvorfor beder vi brugere om at sende os dokumentation?

Ifølge vores retningslinjer kan vi bede om dokumentation for at verificere, at en bruger har haft en oplevelse med den virksomhed, vedkommende har anmeldt.

Vores compliance-team kan bede om dokumentation, hvis en anmeldelse er rapporteret af den anmeldte virksomhed, fordi de mener, at den pågældende bruger ikke har haft en reel købs- eller serviceoplevelse, eller hvis anmeldelsen er flagget pga. uregelmæssigheder.

Brugere, der sender os dokumentation på deres oplevelser, er med til at styrke vores communitys troværdighed og løse eventuelle tvivlsspørgsmål omkring anmeldelser.

Et community baseret på tillid

Trustpilot er et community for online-anmeldelser, som alle kan bruge gratis til at træffe bedre købsbeslutninger. Hver anmeldelse fortæller en historie, som er værdifuld for andre forbrugere og den anmeldte virksomhed.

For at skrive en anmeldelse skal du have haft en købs- eller serviceoplevelse, have afgivet en ordre eller brugt et produkt/en service, som det står forklaret i vores brugerretningslinjer. Det er ikke nok blot at have en mening om en virksomhed. Læs mere om, hvem der kan skrive en anmeldelse og hvornår.

Samme regler for alle

Vi er sikre på, at langt størstedelen af anmeldelserne på Trustpilot handler om reelle købsoplevelser. Men hvis en virksomhed mener, at en bruger ikke har haft en reel oplevelse med dem, kan de bruge vores funktion Find bruger til at spørge den pågældende bruger efter flere oplysninger. Hvis brugeren ikke svarer inden for 5 dage, kan virksomheden rapportere anmeldelsen og bede om dokumentation for at verificere den. Alle virksomheder kan gøre dette, uanset om de abonnerer på Trustpilots betalte services eller ej.

Virksomheder må ikke misbruge muligheden for at bede om dokumentation, f.eks. ved systematisk at bede om dokumentation for alle deres negative anmeldelser. Den slags adfærd er i strid med vores retningslinjer, og vi skrider til handling, hvis det finder sted.

Dokumentation bruges til afklaring

En virksomhed må kun rapportere en anmeldelse for at bede om dokumentation, i tilfælde af der er tvivl, om en bruger har haft en reel oplevelse med dem.

Dokumentation, der tydeligt viser, at en bruger har haft en oplevelse med en virksomhed, kan afklare forholdet mellem virksomheden og brugeren og styrke tilliden til Trustpilot.

Vi respekterer dit privatliv

Enhver dokumentation, du sender til os, bliver ikke videresendt til virksomheden og vil ikke kunne ses af andre brugere. Vi deler kun dit ordre- eller fakturanummer med den anmeldte virksomhed, hvis du giver os tilladelse til det.

Manglende dokumentation

Vi er klar over, at det ikke er alle, der gemmer deres kvitteringer. Derfor kan du også bruge en ordrebekræftelse, faktura, leveringsseddel, videresendt e-mail eller screenshot af en samtale mellem dig og den anmeldte virksomhed for at vise, at du har haft en købs- eller serviceoplevelse. Du kan læse om, hvilken dokumentation vi kan bruge, her.

Vi kan desværre ikke verificere din anmeldelse uden dokumentation, så derfor vil vi være nødt til at lægge den offline, men vi sletter den ikke. Hvis du på et senere tidspunkt finder dokumentationen, kan du altid sende den til os, og hvis den verificerer din anmeldelse, gør vi vores bedste for at lægge den online igen.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på compliance@trustpilot.com.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.