Sådan downloader, installerer og konfigurerer du Trustpilots gratis WooCommerce-plugin

Dine potentielle kunder lytter til, hvad dine eksisterende kunder siger om din virksomhed.

Begynd at indsamle anmeldelser

Med Trustpilots gratis WooCommerce-plugin kan du automatisk indsamle service- og produktanmeldelser. Du kan også tilføje TrustBoxe og sende anmeldelsesinvitationer til tidligere kunder.

I denne artikel kan du læse, hvordan du downloader, installerer og konfigurerer plugin'et i din webshop.

Bemærk: Dette plugin er udviklet til virksomheder, som bruger WooCommerce eCommerce-platformen. Hvis du bruger en anden platform, kan du finde vores andre integrationer her. Vær opmærksom på, at hvis du bruger andre automatiske invitationsmetoder, skal du deaktivere dem for at undgå at sende invitationerne to gange.

WooCommerce-plugin'et i korte træk

  • Automatisér dine anmeldelsesinvitationer — nye ordrer vil automatisk trigge en e-mail til dine kunder med en opfordring om at anmelde din virksomhed på Trustpilot.
  • Send invitationer til dine tidligere kunder på én gang.
  • Tilføj TrustBoxe med plugin'et.

Sådan opsætter du WooCommerce-plugin'et

Forbind din WooCommerce-webshop til Trustpilot med 2 nemme trin:

  1. Download WooCommerce-plugin'et til din computer.
  2. Upload og aktivér plugin'et i din webshop.

Sådan downloader du WooCommerce-plugin'et

Gå til din virksomhedskonto > Integrationer > eCommerce-integrationer > WooCommerce til Wordpress, og klik på Forbind nu. Klik derefter på Download.

Sådan installerer du WooCommerce-plugin'et

Når du har downloadet Trustpilot-plugin'et, kan du logge ind på din WordPress Admin-side og installere det:

  1. Gå til Plugins > Add New.
  1. Klik på Upload Plugin øverst på siden.
  2. Du sendes nu til plugin upload-siden, hvor du skal klikke på Choose file.
  3. Vælg den plugin-fil, du lige har downloadet, og klik på Install Now.
    • WordPress uploader plugin-filen fra din computer og installerer den. Når installationen er færdig, vil du se denne besked:
  1. Når plugin'et er installeret, skal du klikke på Activate Plugin.
  2. Klik på Settings eller på Trustpilot-ikonet til venstre. Du skal muligvis bruge loginoplysningerne til din Trustpilot-virksomhedskonto for at logge ind.
  3. Læs de juridiske betingelser, sæt hak ved I understand and accept the above, og klik på Confirm.
  4. Plugin'et er nu installeret.

Sådan konfigurerer du WooCommerce-plugin'et

Når plugin'et er installeret, har du følgende konfigurationsmuligheder:

  • Angiv dine e-mailoplysninger.
  • Invitér tidligere kunder til at skrive en anmeldelse.
  • Tilføj TrustBoxe med plugin'et.

Angiv dine e-mailoplysninger

Gå til Invitations, og angiv dine e-mailoplysninger:

  • Sender Name: De afsenderoplysninger, der vises i dine kunders indbakke, når de modtager din anmeldelsesinvitation. Bemærk: I øjeblikket er afsendermailen som standard Trustpilots noreply.invitations-mailadresse.
  • Reply-to Email: Den e-mailadresse, dine kunder skal bruge, når de svarer på invitationen.
  • Trustpilot website: Den destinationsside på Trustpilot, hvor dine kunder skriver deres anmeldelse. Trustpilot har websites med forskellige locales, f.eks. er de.trustpilot.com Trustpilots website for Tyskland.
  • Send Delay: En ordre fra din WooCommerce-webshop trigger automatisk en e-mail til din kunde. Angiv, hvor mange dage der skal gå, før du ønsker invitationen sendt. Den maksimale forsinkelse er 90 dage.

Konfigurér invitationstriggeren

Under General kan du indstille, hvad der skal trigge afsendelsen af invitationerne til dine kunder.

Vælg Order confirmed, hvis du vil invitere dine kunder, når status i WooCommerce er Processing. Vælg Order completed, hvis du vil invitere dem, når status er Completed. Klik på Save changes, når du er færdig med konfigurationen.

Inkludér produktanmeldelsesinvitationer

Hvis du bruger Trustpilots produktanmeldelsesfunktion, kan du sende produktanmeldelsesinvitationer med WooCommerce-plugin'et.

Klik på Enable to start getting product reviews for at komme i gang med at sende produktanmeldelsesinvitationer.

Når du har aktiveret produktanmeldelsesfunktionen, kan du konfigurere felterne til produkt-SKU, GTIN og MPN i WooCommerce for at fortælle Trustpilot, hvor på din WooCommerce-platform du gemmer disse oplysninger. Klik på Save changes, når du er færdig med konfigurationen.

Invitér tidligere kunder til at skrive en anmeldelse

Med Trustpilot-plugin'et kan du invitere tidligere kunder, som har afgivet en ordre de seneste 7 dage og op til 3 måneder. Vælg det ønskede tidsinterval, og klik på Sync up orders, så synkroniseres dine tidligere ordrer med Trustpilots invitationssystem.

Oversigt over synkroniserede ordrer

Du vil nu se en oversigt over dine synkroniserede ordrer, så du ved, om det lykkedes at synkronisere alle, eller om nogen mislykkedes.

Nederst på siden er en liste med oplysninger om de mislykkede ordrer. Du kan prøve at synkronisere dem igen ved at klikke på Re-sync.

Tilføj en TrustBox med plugin'et

Du kan tilføje flere TrustBoxe til dine websider ved hjælp af dit WooCommerce-plugin.

  1. Du kan se en forhåndsvisning af din TrustBox ved at gå til din WooCommerce Admin-side og klikke på TrustBox-fanen i menuen foroven.
  2. Vælg den TrustBox, du vil se, træk den hen på dit website, og placér den, hvor du vil.
  3. Offentliggør TrustBoxen på dit site ved at klikke på Publish Changes.

Flere konfigurationsmuligheder:

  • Page – Du kan placere TrustBoxe på din destinationsside, kategoriside eller produktside. Hvis du foretrækker en anden side, skal du bare indtaste den specifikke webadresse.
  • Position – Vælg, hvor på siden du vil placere TrustBoxen.
  • Horizontal offset – Vandret placering.
  • Vertical offset – Lodret placering.

Bemærk: Hvis du vælger en TrustBox med produktanmeldelser, opdateres attributten data-sku automatisk. Husk at tilføje den til din produktside.

Sådan implementerer du en TrustBox til Rich Snippets i Google-søgninger:

  1. Vælg en TrustBox, og træk den hen på dit website.
  2. Klik på den TrustBox, du du vil se, og derefter på Customize.
  3. Aktivér Rich Snippets for SEO.

Vi følger løbende tendenserne inden for struktureret data og kan garantere, at din implementering altid overholder Googles retningslinjer, forudsat at du nøje følger vores retningslinjer for implementering af TrustBoxe.

I øjeblikket har vi ikke et testmiljø til testningsformål til rådighed.

Trustpilot er ikke ansvarlig for nogen links til tredjepartssites i denne artikel, herunder indholdet på andre websites, der linkes til fra denne artikel.

Kommentarer

Log ind for at kommentere.