Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Brugeranmeldelsessiden

Under Brugeranmeldelser på din virksomhedskonto kan du bl.a. administrere dine anmeldelser, gå i dialog med brugerne og dele dine anmeldelser på sociale medier.

Sådan identificeres en anmeldelse og en bruger

Kilde til anmeldelsen: Det er muligt at skrive anmeldelser fra forskellige kilder. De kan inddeles i følgende kategorier:

  • Automatisk invitation: Når brugere automatisk inviteres til at skrive en anmeldelse via den integration, du har foretaget, mellem dit ecommerce-system og Trustpilot. Dette er den anbefalede (og mest effektive) måde at indsamle anmeldelser på med Trustpilot.
  • Manuel invitation: Hvis du lige er begyndt at bruge Trustpilot, og du inviterer alle dine eksisterende kunder til at skrive en anmeldelse ved manuelt at uploade en fil med deres oplysninger.
  • Organisk: Når forbrugerne skriver en anmeldelse om din virksomhed på eget initiativ og ikke fordi, de er blevet inviteret til det.
  • Genererede links: Hvis du selv genererer invitationslinks, som du sender til dine tidligere kunder via e-mail.
  • Simpel invitation: Hvis du inviterer dine kunder ved hjælp af et generisk link til din virksomheds evalueringsformular på Trustpilot.
  • Integreret anmeldelsesformular: Når forbrugerne skriver en anmeldelse ved hjælp af formularen på dit eget website.

Brugerprofil: Hvis du klikker på brugerens navn, kan du se personens oplysninger (f.eks. land, sprog osv.). Men hvis anmeldelsen er organisk, vises brugerens e-mail ikke.

Referencenummer: Referencenummeret gør det nemmere for dig at identificere dine kunder og deres transaktioner. Vores system tilføjer automatisk referencenummeret, hvis det er inkluderet i invitationen. Hvis der er tale om en organisk anmeldelse, fremgår referencenummeret ikke, hvis brugerne ikke bliver bedt om at oplyse det i evalueringsformularen. Der findes flere oplysninger om at anmode brugere om et referencenummer i denne artikel.

Administration af anmeldelser

Dele: Du har mulighed for at dele dine anmeldelser på Facebook, Twitter, Google + og LinkedIn ved at klikke på ikonerne for de sociale medier og følge instruktionerne på skærmen.

Besvare: Du kan besvare dine kunders anmeldelser under "Brugeranmeldelser" på din virksomhedskonto ved blot at klikke på Svar under anmeldelsen, skrive dit svar og derefter klikke på Offentliggør. Dit svar bliver offentliggjort, og brugeren får besked om det via e-mail. Du finder flere oplysninger i denne artikel: Hvordan skal jeg reagere på anmeldelser?

Rapportere: Hvis du mener, at anmeldelsen er i strid med vores brugerretningslinjer, kan du rapportere den under Brugeranmeldelser på din virksomhedskonto ved at klikke på Rapportér og angive den relevante rapporteringsårsag. Du finder flere oplysninger om at rapportere en anmeldelse i denne artikel: Sådan rapporterer du anmeldelser fra din virksomhedskonto

Tagge: Anmeldelser kan tagges, så de inkluderes i en TrustBox eller andre programmer. Du skal blot klikke på Tilføj tag, så vises en tekstboks, hvor du skal indtaste navnet på tagget. Du finder flere oplysninger i artiklen Tagging og pre-tagging af brugeranmeldelser

Filtrere anmeldelser: Du kan filtrere dine anmeldelser efter deres stjernebedømmelse, dato, kilde og tag (kun ét tag ad gangen), samt hvis de er blevet rapporteret, eller hvis du har besvaret dem. Du kan bruge søgefeltet til at søge efter anmeldelser ud fra brugernavn, referencenummer eller e-mail.

Eksportere anmeldelser: Hvis du vil eksportere dine anmeldelser til en CSV-fil, skal du klikke på fanen Eksporter anmeldelser øverst på siden, så bliver du dirigeret til siden Eksporter dine anmeldelser. Vælg datointervallet, og klik på Generér .csv-fil. Du vil derefter modtage en e-mail med et link til din CSV-fil, der indeholder de relevante data. Hvis du ikke forlader siden, mens filen genereres, downloades den automatisk, når den er klar.

Bemærk: For at få adgang til nogle af disse funktioner er du muligvis nødt til at opgradere din pakke.

Kommentarer

0 kommentarer